The Revenant - 10/10
Sidste års store oscar vinder, Alejandro González Iñárritu’s ”Birdman” tog mig virkelig med storm for sit originalitet og komiteens anerkendelse for et så vovet et værk, var næsten endnu større bedrift. Iñárritu’s follow-up til ”Birdman”, ”The Revenant”, kom blot et år efter og det er en film i en helt anden boldgade. American wilderness, 1820’erne....forvent ikke noget i stil med ”Birdman”, så er det sagt.
Et projekt, der mildest talt har stødt på adskillige problemer undervejs med vejrforandringer, budgettet der løb løbsk, og de svære arbejdsforhold skuespillerne var udsat for, når man ”trodser” naturen og ønsker at skyde en hel film med naturligt lys, under ekstreme forhold. Alene historien bag er beundringsværdig. Jeg beundrer anstrengelserne og kan glædeligt meddele, at filmen er et råt og uforfalsket mesterværk.
På overfladen er der tale om en simpel hævnfilm, men den har en meget mere kompleks problemstilling. Filmen er et kraftfuldt billede på menneskets ukuelige kamp mod naturen og menneskets evige krigerisk adfærd, hvor survival of the fittest er hverdagskost. Som i ”Birdman”, er slutscenen åben for tolkning og Iñárritu har kløgtigt valgt at lade billederne tale sit eget sprog.
DiCaprio spiller en rolle, der har krævet meget fysisk skuespil og få publikum inddraget gennem fysiske handlinger. Han er fuldkommen troværdig og blændende i hovedrollen. Med minimal dialog formår han alligevel at løfte opgaven med bravur. Tom Hardy er også forrykt god her.
Filmen er vildt imponerende fotograferet af den yderst kompetente (DP) Emmanuel Lubezki, som nærmest opfinder nyt billedsprog. Der er Citizen Kane, Lawrence of Arabia, 2001, Barry Lyndon og nu The Revenant, som vil blive nævnt i samme åndedrag, for sin markante cinematografi. Fraværet af kunstig lyssætning er til at få øje på, som giver filmen en helt særlig mood, dysterhed og skønhed. Mere opsigtsvækkende er brugen af vidvinkel linser, til at vise den dybde (for/mellem og baggrund) der er i landskabet. Selv med tætte close-ups på personerne, får man stadig fornemmelsen af den farefulde, vilde og smukke natur. Chivo, der også er stillfotograf, har virkelig sat sit artistiske præg. Forvent også flere blændende one-take shots. Man må bare tage hatten af for koreografien og kameraføringen, som virkelig placerer tilskueren midt i begivenhedernes centrum.
Voldsom destruktion, fascinerende skønhed. Det er sådan jeg vil betegne filmen. 135 millioner dollars. Det var alle pengene værd. Og scenen med bjørnen er ren filmisk magi.