Anmeldelse: La La Land

Indimellem opstår der oprigtig og dybfølt magi på lærredet. De få gange i løbet af en biografgængers liv, hvor man er vidne til noget helt ekstraordinært og livsforandrende. Den type oplevelse, der bliver hængende i krop og sind som en kærlighedserklæring til filmmediet. Måske havde biografpublikummet det sådan med "Rumrejsen år 2001" eller måske "Singin' in the Rain". Sådan fik jeg det med "La La Land". Damien Chazelles forførende musical ramte mig så gennemtrængende i hjertekulen, at jeg blev hovedløst forelsket. Og forelskelsen rumsterer stadig, små to måneder efter første pressevisning.

For så vidt er der plotmæssigt intet nytænkende ved "La La Land". Drømmefabrikken Hollywood og Los Angeles er kulissen, hvor den idealistiske jazzpianist Sebastian (Ryan Gosling) og den aspirerende skuespillerinde Mia (Emma Stone) møder og forelsker sig i hinanden. Begge ønsker de at udleve drømmen om at kunne leve af deres kunstarter – Sebastian vil åbne en jazzklub for at udbrede sin kærlighed til musikken, mens Mia bestræber sig på at blive en stor filmstjerne. At imødekomme sine drømme har en pris, og forholdet udfordres af de beslutninger, som de hver især er tvunget til at tage for at nå deres mål.  

Ingen havde nok regnet med, at Damien Chazelle kunne gøre tricket så overbevisende efter ovenpå den sensationelle "Whiplash" fra 2014, der uventet gik hen og vandt tre Oscars. Efterfølgende blev vejen banet for "La La Land", baseret på et manuskriptet, som den nu 31-årige instruktør skrev allerede i 2010. Anno 2017 er det blevet til hele 14 Oscar-nomineringer. Måske lyder det overdrevet, men går "La La Land" hele vejen og nupper alle statuetter, vil det i dette tilfælde ikke være én for meget.

Fra start til slut er "La La Land" en altopslugende fortryllelse i farvemættet Cinemascope, der maler håb og glæde i store varme strøg hen over hverdagens grå trummerum, fordi det er Another Day of Sun. Fordi Chazelle tør og gør, hvad fanden det end passer ham. Fuldstændigt over the top og så alligevel ikke, fordi det føles som det mest naturlige i verden. Der sættes ikke så meget som én tå forkert, når en dyttende bilkø så langt øjet rækker bryder ud i spontan dans og ørehængende sang, når førsteelsker Ryan Gosling gør tangenterne rødglødende og charmerende Emma Stone leverer sit livs præstation med legende og menneskelig lethed. Kærlighedens poesi løftes til grådkvalt rørende sekvenser, når knuste forhåbninger splintrer i rungende melankoli, og vi alligevel formår at drømme os langt væk blandt de dansende stjerner, og når den fantastisk timet komik afvæbner på et øjeblik – for slet ikke at tale om en slutning, der vender bøtten – og vælter bægeret.

Når "La La Land" er så enormt helstøbt som musical, skyldes det i høj grad musikforståelsen. Igen står instruktørens gamle roomie, Justin Hurwitz, bag det forrygende soundtrack – præcis som på "Whiplash" – hvilket i sig selv er værd at se og høre filmen for. Chazelle selv er efter sigende en forrygende trommeslager, og narrativen føles opbygget som flydende, fri jazz. Hele filmen emmer af eminent klippet orkesteret energi mellem musik, lyd og billede, der giver sig tid og plads til at folde sig ud - og pludseligt køre ud ad uventede tangenter. At sætte lid til drømmene omsættes i både stille ballader, fuldblods liveoptræden, hvor der øves på at ramme de rette toner – og ikke mindst dér, hvor man af nød er tvunget til at spille falsk på kommando.

"I’ve seen the future of American cinema and his name is Damien Chazelle," har legendariske William Friedkin ("Eksorcisten", "The French Connection") sagt om den unge instruktør. Og der er noget om snakken. "La La Land" er larger than life. Det er en triumf på alle parametre. Alt går op i en højere enhed, og det er ganske enkelt én af de bedste film i dette årti. Sådan. Så er dét slået fast – smut så i biffen og forelsk dig!

La La Land

Kommentarer

La La Land

  • 3

    Meh. Jeg må sige blandingen af et hav af referencer til 50'erne og 60'ernes musicalklassikere sat i en samtidsverden virkede i bedste fald akavet, hvilket får karaktererne i filmen til at virke totalt ude af trit med virkeligheden, og i sidste ende bare nogle HVIDE 50'er-hipsters, som jeg vitterligt ikke har lyst skal belære mig om noget som helst. Især ikke Ryan Gosling, der bliver den SORTE jazz' WHITE KNIGHT. Eeeeew...

    Historien er samtidigt nok den mest klichéfyldte Hollywood-drømmejagt nogensinde, og når jeg endeligt accepterede de akavede, men smukke musicaldele, for de er fine nok i sig selv, rammer filmem en enorm sløv del uden musicalnumre, som bare lader det hænge på skuespillet, der ikke er så overbevisende som man skulle tro.

    SMUK film med SMUKKE skuespillere i SMUKKE scener. Resten hænger i en tynd tråd, hvis du kigger sømmene igennem i stedet for at lade dig blænde af stoffet...

    Sådan går det når du lader referencerne tage overhånd. Se hellere Jacques Demys franske take på musicalen "Pigen med paraplyerne" fra 1964 for at  opleve, hvad de stort set har villet opnå med "La La Land"...

    BusinessMonkey23-02-17 00:43

  • 2

    Meh. Jeg må sige blandingen af et hav af referencer til 50'erne og 60'ernes musicalklassikere sat i en samtidsverden virkede i bedste fald akavet, hvilket får karaktererne i filmen til at virke totalt ude af trit med virkeligheden, og i sidste ende bare nogle HVIDE 50'er-hipsters, som jeg vitterligt ikke har lyst skal belære mig om noget som helst. Især ikke Ryan Gosling, der bliver den SORTE jazz' WHITE KNIGHT. Eeeeew...

    Historien er samtidigt nok den mest klichéfyldte Hollywood-drømmejagt nogensinde, og når jeg endeligt accepterede de akavede, men smukke musicaldele, for de er fine nok i sig selv, rammer filmem en enorm sløv del uden musicalnumre, som bare lader det hænge på skuespillet, der ikke er så overbevisende som man skulle tro.

    SMUK film med SMUKKE skuespillere i SMUKKE scener. Resten hænger i en tynd tråd, hvis du kigger sømmene igennem i stedet for at lade dig blænde af stoffet...

    Sådan går det når du lader referencerne tage overhånd. Se hellere Jacques Demys franske take på musicalen "Pigen med paraplyerne" fra 1964 for at  opleve, hvad de stort set har villet opnå med "La La Land"...

    Er enig i alle dine kritikpunkter. 

    Defcon123-02-17 01:09

  • ★★★1

    Ikke uventet, er jeg komplet uenig - og til dels undrende - omkring dine kritikpunkter, Mattia. :) At klandre en musical for sine referencer synes jeg er underligt, det er vel nærmest en af musicalgenrens mest markante præmisser, mens at jeg ikke helt er med på den her hvid/sort jazz-savoir-hipster-ting, fremfor at se filmen for hvad den er - end for hvad den for enhver pris ikke er?

    Iøvrigt minder "La La Land" mere om den lidt mindre kendte "Pigerne fra Rochefort", efter min mening - begge Demys to musicals er fantastiske. Blandt grundinspirationen er imidlertid også storbysymfonierne, i kærlighedenerklæringen til L.A. . At se filmen som et art rip off af "Pigen med paraplyerne", synes jeg dog er at underkende en hel del af filmens kvaliteter. Det ændrer ikke på, at "La La Land" virkeligt rørte mig på dens præmisser, og sagtens kan stå på egne ben. Både under musikken og i mellemstykkerne, hvor jeg også synes at begge skuespillere gør det rigtigt godt. Men dét er jo en temperamentssag.

    Dolphinfriendly23-02-17 02:34

  • ★★★★0

    Jamen jeg er spændt i aften. Whiplash var jo fantastisk. Håber ikke den skuffer. God anmeldelse, Nicki. 

    Babo23-02-17 07:31

  • ★★★★0

    Det ser til, at mange danske aviser også kvitterer med 6/6. 

    Babo23-02-17 09:20

  • 1

    Fremragende anmeldelse, Nicki. Det var præcis også sådan, jeg havde det. "La La Land" er ikke en film man kan lide, det er en film, man forelsker sig hovedkulds i. 

    benjamin5123-02-17 09:25

  • ★★★0

    Fremragende anmeldelse, Nicki. Det var præcis også sådan, jeg havde det. "La La Land" er ikke en film man kan lide, det er en film, man forelsker sig hovedkulds i. 

    Helt korrekt beskrevet. :)

    Dolphinfriendly23-02-17 12:21

  • ★★★★0

    Lige et teknisk spørgsmål. Filmen er skudt i 2.55:1 cinemascope format. Vil man få gavn af det i de danske biografer?

    Babo23-02-17 12:46

  • ★★★0

    Lige et teknisk spørgsmål. Filmen er skudt i 2.55:1 cinemascop format. Vil man få gavn af det i de danske biografer?

    Det kommer an på biografen. Bl.a. i IMAX får man i den grad et markant udbytte, rent visuelt - mens det også er essentielt at være kritisk mht lyd. Ved én af visningerne oplevede jeg i starten, at lyden var en smule mudret. 

    Dolphinfriendly23-02-17 12:50

  • ★★0

    Der vil være en lille sort kant foroven og forneden (som ved "The Hateful Eight", bare ikke helt så meget). Ser du den på et IMAX-lærred vil de sorte kanter dog være meget store, og du får derfor et meget mindre billede i forhold til film skudt i IMAX-formattet, men du skal stadig betale IMAX-priser.

    Michael Andersen23-02-17 13:59

  • 0

    Jeg synes, IMAX-oplevelsen var virkelig god og kan anbefales, hvis man har muligheden - den meget brede CinemaScope kom virkelig til sin ret i stedet for at være en gimmick, og det er det afgørende for mig.

    Oberst Kurtz23-02-17 14:07

  • ★★★★★2

    Der er altid noget charmerende over en anmeldelse, som giver 6 stjerner, om det er fuldt fortjent eller ej. :) 

    Lars!23-02-17 14:11

  • ★★★★0

    Så fik jeg set giraffen og jeg er ikke HELT oppe at ringe over den, men det er sgu en rigtig god film/musical. Den kredser lidt om samme tematik, som Whiplash - ikke slippe tanken om sin drøm og det man i sidste ende må ofre for sit mål. Det er egentlig en lidt banal fortælling, men instruktør Chazelle indkapsler fornemt følelserne, energien og kemien på lærredet, at man ikke kan undgå at lade sig rive med af skuespillet, de flotte kulisser og musiknumre. Flere helt fantastiske 'golden hour-ish' scener, optaget on-location. Åbningsscenen er en fryd for øjet. Jeg har et par kritikpunkter, men det hører en smule under spoiler-talk. Skal den løbe med oscar'en for bedste film? Nej. Men det gør den. Den ligger lige til højrebenet med sådan en historie. Jeg kan så håbe på en overraskelse. Det sagt, så skal man helt klart se denne film i biografen med optimal lyd. 

    8/10 

    Babo24-02-17 00:47

  • 0

    Jeg er lidt splittet med denne her. Ja, den er skøn med masser af charme og livglæde, men den ramte sgu mig ikke rigtigt følelsesmæssigt. Meget flot cinematografi og velkoreograferede sekvenser, men også en ret triviel fortælling om drømme og ambitioner.

    7/10

    IK24-02-17 10:28

  • ★★★★0

    Og så er Gosling ingen Gene Kelly på dansegulvet. Ja ok, urimelig kritik :) Hvad er din oscarfavorit, ik?

    Babo24-02-17 10:43

  • 0

    Ved det ikke. :) Mangler at se over halvdelen af de nominerede, men Gibsons 'Hacksaw Ridge' synes jeg var fed. Din favorit, 'Hell or High Water', var også god, men manglede et eller andet. :) 

    IK24-02-17 10:51

  • ★★★★0

    Jeg har flere favoritter, fordi året er stærkt. Lidt objektivt må Moonlight meget gerne vinde. Men jeg vil heller ikke have noget imod hvis Arrival eller Manchester by The Sea vandt - hvilket ikke sker. 

    Babo24-02-17 11:23

  • ★★★★0

    Ser frem til instruktørens næste film, Neil Armstrong projekt, 'First Man'. 

    Babo24-02-17 12:28

  • 0

    Der er mere pastiche end nytænkning i charmeforladte "La La Land". Hvorfor ikke prøve at gentænke musical formatet til et nyt årtusind. Eller i det mindste gøre som i 1950'erne og hyre skuespillere der også er dygtige sangere og dansere. Samt, vigtigst af alt, ansætte en komponist der kan skrive fantastiske og ørehængende sange fremfor en middelmådig ex-roomie. Efter at have set filmen er jeg klart mere på linje med The Guardian. www.theguardian.com/film/2017/feb/23/la-la-lands-inevitable-oscars-win-is-a-disaster-for-hollywood-and-for-us

    Morten Hammershøy25-02-17 16:25

  • ★★★★1

    Jeg kunne da godt lide tanken om filmen følger almindelige mennesker/drømmere, deraf kvaliteten af sange/dansen. Men det er svært ikke at lægge mærke til deres moves og stemmer, som dog fungerer fint, men ikke imponerer. Selvom Walk The Line ikke er en musical, så var Witherspoon/Phoenix langt bedre rustet til oppgaven med sange, kropssprog osv. Helt imponerende godt, faktisk. 

    Babo25-02-17 16:40

  • 0

    Ikke uventet, er jeg komplet uenig - og til dels undrende - omkring dine kritikpunkter, Mattia. :) At klandre en musical for sine referencer synes jeg er underligt, det er vel nærmest en af musicalgenrens mest markante præmisser, mens at jeg ikke helt er med på den her hvid/sort jazz-savoir-hipster-ting, fremfor at se filmen for hvad den er - end for hvad den for enhver pris ikke er?

    Iøvrigt minder "La La Land" mere om den lidt mindre kendte "Pigerne fra Rochefort", efter min mening - begge Demys to musicals er fantastiske. Blandt grundinspirationen er imidlertid også storbysymfonierne, i kærlighedenerklæringen til L.A. . At se filmen som et art rip off af "Pigen med paraplyerne", synes jeg dog er at underkende en hel del af filmens kvaliteter. Det ændrer ikke på, at "La La Land" virkeligt rørte mig på dens præmisser, og sagtens kan stå på egne ben. Både under musikken og i mellemstykkerne, hvor jeg også synes at begge skuespillere gør det rigtigt godt. Men dét er jo en temperamentssag.

    Du må lige undskylde min indledende svada mod filmen (ikke anmeldelsen, selvfølgelig, den er superskrevet synes jeg!).

    Tror dog i bund og grund, at min manglende entusiasme for den utroligt smukke film som "La La Land" selvfølgeligt er (og som jeg måske lidt for sarkastisk pointerer i min kommentar), skyldes, at jeg blev skuffet over den. ("Don't Believe The Hype" er lidt af en sætning jeg hører mig selv sige for tiden.)

    Den begynder så lovende (og er blevet så hypet), at jeg begyndte at fange mig selv i skuffelsen i hele sommerdelen af filmen, hvor der netop drastisk skrues ned for musicalnumrene og det lidt banale plot for lov til at stå alene, og her kunne jeg bare ikke se, hvor skøn en film den ellers har været indtil det punkt.

    Jeg kunne dog godt tænke mig at vide, hvad du mener med at musicalgenren lever meget på referencer?
    Jeg synes som sådan ikke jeg kan spore så mange referencer i klassiske musicals. Min (lidt råbende) kritik af "La La Land" er netop, at den som musical ikke behøver at have så mange referencer da jeg ikke synes musicals har en tendens til at referere til andre musicals, som jeg forstår du mener? Eller misforstår jeg hvad du skrev? Forklar endeligt. :)

    Ang. hele hipstertingen, så kammede det over for mig, netop i føromtalte sommerdel af filmen, da musicalnumrerne forsvinder. Hvis du lægger mærke til Goslings alt for gennemførte bil med lædersæder og træpaneler, så kunne jeg fint grine af den (suspension of disbelief) midt i musicalsteminingen, men når den forsvinder begynder hele hans hipsterattitude bare at irritere mig. Hvide folk kan sagtens lytte til sort musik (er selv en besat Bluesnørd), men kan bare ikke lide den prædken der kommer ud af ham, og den del af hans karakter bliver bare ikke udviklet videre på i filmen (deraf de lidt overfladiske karakterer), og det blev en indgangsvinkel for, at meget af filmens håndværk begyndte at falde fra hinanden i mine øjne.

    I sidste ende har jeg det som om, det var det vigtigere at nå frem til et, i mine øjne, alt for uoriginalt twist i slutningen (som jeg netop synes "Pigen med paraplyerne" formidler på en langt mere fantastisk, fascinerende melankolsk manér) end at give mere dybde til hele "fanget mellem 50'erne og moderne tider" elementet, som ikke blev fulgt op på som pointe i filmen, men mere forblev i referencerne for referencernes skyld. (Eksempelvist, at der ikke følges op på hans hipsterattitude, for den er bare fin nok, så længe han kan få sin dumme klub, eller at hun i begyndelsen har et værelse med et enormt billede af (er det Marlene Dietrich?), men det skal måske bare forstås som at "sådan er Hollywood bare", at alle unge forhåbningsfulde skuespillerinder bor i huse overplastret med hollywood memorabilia, og det er desværre bare ikke interessant for mig at høre. Hvis deres arrogancer blev mere udpenslet og fulgt op på end blot helt til slutningen, hvor det lige er lidt for sent i mine øjne, så havde der været langt mere substans i filmen.

    Og sjovt med "Pigerne fra Rochefort". Den har jeg kun vagt hørt om, og har slet ikke set den. Den vil jeg prøve at få set snart! :D

    Men ja. Beklager min indledende tone. Blev grundlæggende bare provokeret 2/3 inde i filmen, der ellers havde været utroligt smuk og betagende op til det punkt, og så fik det mig bare til at kigge baglæns ind i filmen og føle mig lidt snydt. Det kunne have være SÅ meget bedre den film. Det er måske lidt snyd, men jeg synes netop, at når noget bliver rigtigt godt, så er kommer dens fejl til at betyde endnu mere end hvis en film er dårlig til at begynde med. Det skuffer bare mere, end når en film er plat og så er det bare det. :)

    Yndlingsscenen er dog uden tvivl, der hvor han spiller i 80'er bandet. Den er simpelthen fantastisk!!! :)

    BusinessMonkey25-02-17 18:31

  • ★★★★1

    Den levede ikke helt op til hypen, nej. Omend er det altid svært for en film at indfrie alles forventninger, især hvis de er urimelige. Man kan også prøve et gensyn, når hypen har lagt sig. Jeg kan ihvertfald konstatere, at Whiplash var en bedre film. 

    Babo25-02-17 18:43

  • 0

    Den levede ikke helt op til hypen, nej. Omend er det altid svært for en film at indfrie alles forventninger, især hvis de er urimelige. Man kan også prøve et gensyn, når hypen har lagt sig. Jeg kan ihvertfald konstatere, at Whiplash var en bedre film. 

    Sjovt. Tror du har ret. Har åbenlyst været fanget af hypen. Er selv trommeslager, og har faktisk ikke villet se "Whiplash" endnu fordi jeg er bange for at blive skuffet, men nu opdagede jeg så, at Damien Chazelle så selv er trommeslager, så det er nok godt med et kig på filmen uden alt for store forventninger/fordomme om den. :)

    BusinessMonkey25-02-17 18:48

  • ★★★★1

    Jup, det er han. Eller har været. Den kan du roligt se, den er virkelig medrivende. 

    Mht hype, ja..... man skal passe på, lyder klicheen :)

    Babo25-02-17 18:54

  • ★★★1

    Sjovt. Tror du har ret. Har åbenlyst været fanget af hypen. Er selv trommeslager, og har faktisk ikke villet se "Whiplash" endnu fordi jeg er bange for at blive skuffet, men nu opdagede jeg så, at Damien Chazelle så selv er trommeslager, så det er nok godt med et kig på filmen uden alt for store forventninger/fordomme om den. :)

    Jeg var vild med "Whiplash". Ikke mindst pga J.K. Simmons. Teller gør det også godt. Filmen er ikke perfekt og begår fodfejl hist og her, men sørg for at se den :)

    Thomas Fenger25-02-17 18:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen