Ser imponerende nok kedeligere ud end “Bad Boys 2”.
Trailer: "Bad Boys For Life": Will Smith og Martin Lawrence er tilbage i 3´eren!
Tredje kapitel af "Bad Boys"-franchisen rammer 17 år efter "Bad Boys 2".
Will Smith og Martin Lawrence er tilbage i den tredje "Bad Boys"-film, hvor de fortsætter jagten på de ulovlige stoffer. Denne gang skal den dysfunktionelle duo og deres hold fange den hårdkogte leder af et kartel.
Mens de første to film var instrueret af Michael Bay, er det denne gang Adil El Arbi og Bilall Fallah, der står bag kameraet og får deres store debut. Filmen har manuskript af bl.a. Peter Craig ("Bad Boys 2") og Joe Carnahan ("The A-Team"). Den legendariske action-producer Jerry Bruckheimer er producer på filmen.
Den tredje film, hvor også Joe Pantoliano ("The Matrix", "The Sopranos") og Theresa Randle vender tilbage, forventes at ramme biograferne til januar 2020.