Anmeldelse: Bakkekøbing - Det store osteræs

Det er til at forstå, hvorfor man valgte at genoplive Bjergkøbing-universet. For selvom der er gået næsten 40 år, siden "Bjergkøbing Grandprix" blev udgivet – og en navneændring til Bakkekøbing var nødvendig – så var gensynet med det charmerende univers i "Jul i Bakkekøbing" særdeles velkomment. Efter en julefilm er serien nu tilbage, hvor den startede: med et godt gammeldags væddeløb.

 

Omdrejningspunktet i "Bakkekøbing - Det store osteræs" er striden over dem alle: Hvem er bedst, Bakkekøbing eller nabobyen Slidstrup? Men hvordan afgør man, hvilken by der er bedst? For indbyggerne i de to byer ligger løsningen tilsyneladende ligefor: et osteræs. En kamp mellem tre indbyggere fra hver af de to byer om at transportere en ost fra Slidstrup til Bakkekøbing hurtigst muligst.

For den overgearede konkurrencefugl Søren (tidligere kendt som Sofus), det generte pindsvin Ludvig og den altid positive opfinder Reodor Felgen (tidligere kendt som Theodor Fælgen) betyder det en flere dage lang rejse over dybe kløfter og høje bjergtoppe. Turen gennem det skovrige landskab byder måske ikke på de store overraskelser undervejs, men kapløbet mellem Bakkekøbing og Slidstrup er heldigvis jævnbyrdigt nok til, at man aldrig keder sig. Det er en kamp mellem Bakkekøbings opfindsomhed på den ene side og Slidstrups råstyrke på den anden.

Som det også var tilfældet med "Bjergkøbing Grandprix", er den måske største styrke ved "Bakkekøbing – Det store osteræs" dens enormt charmerende dukkeunivers. Ligesom originalen er den lavet ved hjælp af stop motion – dog i en stærkt opdateret udgave. Men selvom den tekniske side har fået en gevaldig overhaling, så har "Bakkekøbing – Det store osteræs" stadig mere personlighed end langt de fleste andre animationsfilm i dag. De mindste vil måske være utilfredse med, at den også adskiller sig fra udbuddet af animationsfilm ved ikke at foregå i et opskruet tempo, men for mit vedkommende var det magelige tempo befriende.

Hvad de mindste helt sikkert heller ikke vil være i stand til at sætte pris på, er filmens satiriske humor. Det vil de voksne dog utvivlsomt. Ved at lade et tv-hold dække kapløbet mellem de to byer formår instruktør Rasmus A. Sivertsen på morsom vis at udstille, hvor uopfindsomme sportsjournalister har det med at være. Ligesom i virkelighedens verden er det mest begavede spørgsmål, Bakkekøbings sportsjournalister stiller, også "Hvad føler du?".

 

Ostevæddeløbet mellem Bakkekøbing og Slidstrup er mere hyggeligt, end det er nervepirrende. Men i de små 80 minutter, kapløbet står på, nyder man at være i Søren, Ludvig og Reodor Felgens selskab. "Bakkekøbing - Det store osteræs" er ikke en film, der efterlader et stort indtryk, men det er en animationsfilm, hvis gode intentioner skinner tydeligt igennem. Dem måtte der for min skyld gerne blive lavet mange flere af.

Bakkekøbing - Det store osteræs

Kommentarer

Bakkekøbing - Det store osteræs

    Log ind for at deltage i diskussionen