Anmeldelse: Blade Runner 2049

Af en film, der på overfladen vil undersøge menneskelighedens anatomi, fremtoner opfølgeren til "Blade Runner" overraskende sjælløs.

Det har ikke skortet på superlativerne. "Bedste sci-fi-film nogensinde". "Bedre end Ridley Scotts original". Hypet har været gennemtrængende, siden de første anmeldelser af opfølgeren til kultklassikeren "Blade Runner" blev spredt på nettet. Indrømmet, holdet bag "Blade Runner 2049" fremstår også som det perfekte match til future noir-æstetik. Instruktør Denis Villeneuve, komponist Hans Zimmer, filmfotograf Roger Deakins. Det lykkedes endda at lokke Harrison Ford med ombord igen. Meget er på plads. Den gamle Blade Runner-magi er dog udeblevet.

30 år efter første film jager Blade Runner'erne stadig undslupne slaverobotter. Fordi de såkaldte replikanter er more human than human, kan det være svært at adskille dem fra mennesker – hvilket naturligvis opfordrer til store eksistentielle spørgsmål om, hvad et mennesket egentlig er. K. (Ryan Gosling) er dog mest optaget af at gøre sit arbejde med at plaffe robotter uden at stille for mange spørgsmål. En skønne dag kommer K. i berøring med noget, han ikke skulle vide. Drevet af sit detektiv-instinkt kan elitebetjenten dog ikke fravriste sig at komme til bunds i den mystiske sag, hvor ex-Blade Runner Rick Deckard (Harrison Ford) også bliver involveret.   

Se "Blade Runner 2049" i den vildeste biograf, du overhovedet kan komme til. Deakins' unikke linse i synergi med et imponerende art design følger godt med på den banebrydende cyberpunk-æstetik fra '82 – Sammenlagt med Zimmers intimiderende underlægningsmusik samt Villeneuves vellykkede bestræbelse på at optegne en stålkold verden ødelagt af overbefolkning, megabyer og industriel grådighed. Se "Blade Runner 2049" for så fulde drøn, at den overdøver filmens rungende tomhed.

Har man set den første, og det har de fleste, vil få elementer overraskelse i "Blade Runner 2049". Som konventionel detektivhistorie uden fortællermæssige krumspring tages vi i hånden – ud på en overfortalt, referencemættet tour de nostalgi. Alle kneb gælder, når genkendelige motiver, symbolik og replikker genbruges, som var det "Star Wars: The Force Awakens". Detaljer som Atari-reklamen giver et sus i maven. Når eksempelvis en prostitueret partout skal have samme udseende som Daryl Hannahs pleasure model Pris, små håndlavede dyr er plotmekanismer, og Vangelis' synth-score genbruges som ledemotiv i visse sekvenser, replikeret direkte fra "Blade Runner" anno 1982, begynder fanboy-smilet langsomt at stivne.

Værst er dog fraværet af regnfuld poesi og mekanisk mystik – på trods af, at der er masser af syreregn og opfindsom mekanik. Selvom Harrison Ford aldrig er set mere sjælfuld, mangler magien i resten af præstationerne og filmens iboende filosofiske dimension. Intet er efterladt til eftertænksomheden, på trods af at Villeneuves product placement-remix er en længere ørkenvandring end "Stalker". For det er ikke nok at bruge samme karrygule tint og ridse lidt i de tematiske niveauer, hvis samme ambitionsniveau skal nås som Andrei Tarkovskijs sci-fi-klassiker fra 1979 – eller Ridley Scotts forgænger. Mindre kan naturligvis gøre det mod to af filmhistoriens milepæle. Som hyper-æstetiseret future noir er "Blade Runner 2049" bestemt en biografoplevelse værd – men forvent ikke den bedste sci-fi-film nogensinde.

Det er hårde odds at være opfølger til én af filmhistoriens mest skelsættende film – og "Blade Runner 2049" når heller ikke samme niveau. Denis Villeneuve & Co imponerer dog med én af de audiovisuelle mest bjergtagne sci-fi-film i nyere tid, der alene pga. sin imponerende æstetik er værd at se.

Blade Runner 2049

Kommentarer

Blade Runner 2049

  • ★★★0

    Zimmer er generelt meget bombastisk. Selvom scoren til Dunkirk er fantastisk, synes jeg egentlig også, at den hev mig rigtig meget ud af filmen. Jeg ser Blade Runner på søndag. Håber oplevelsen af scoren som del af filmen er noget bedre.

    David Lund 6-10-17 11:37

  • ★★1

    Ved ikke om det har været nævnt andre steder på Moovy, formentlig, men her er de tre viralvideoer til BR 2049

    2022: www.youtube.com/watch

    2036: www.youtube.com/watch

    2048: www.youtube.com/watch

    Bruce 6-10-17 11:54

  • ★★0

    Sidder lige og ser gamle Blade Runner klip igennem for at lytte til det ambiente lydbillede, som Peter Albrechtsen skriver om i artiklen her. Og ja, det er overmåde elegant, hvor Zimmers score tiltusker sig alt for meget opmærksomhed. Nørj, hvor gad jeg godt se filmen med langt mere subtil underlægning. Eller i hvert fald bare i de mindst 50% af filmen, hvor det giver mening.

    Læn dig tilbage og slap af en 12 timers tid :)

    Elwood 6-10-17 12:02

  • ★★★0

    Ved ikke om det har været nævnt andre steder på Moovy, formentlig, men her er de tre viralvideoer til BR 2049

    2022: www.youtube.com/watch

    2036: www.youtube.com/watch

    2048: www.youtube.com/watch

    Ikke på moovy, men har stødt på dem andetsteds. De er fine. 

    Babo 6-10-17 12:06

  • ★★0

    En sød lille Mark Kermode uncut om BR 2049

    www.youtube.com/watch

    Og præcis dén diskussion - om filmens tema - kommer ingen til at have om "Blade Runner 2049".

    Dolphinfriendly 6-10-17 14:15

  • ★★★0

    Bare lidt synd Scott åbenbart har følt trang til at afsløre det og forære svaret. 

    Babo 6-10-17 14:21

  • ★★0

    Læn dig tilbage og slap af en 12 timers tid :)

    Uhmmm :)

    Bruce 6-10-17 14:38

  • 0

    Lidt ny info omkring musikken: Ifølge det her interview arbejdede Zimmer kun kort tid med filmen (fordi han var optaget af at være på tourné), og siger at det i virkeligheden mere er Benjamin Wallfischs (som også lavede musikken til "It") score.

    Michael Andersen 6-10-17 18:51

  • ★★★0

    Jeg synes det giver mening. Nok var det højt, men lød ikke 100% som Zimmers. 

    Babo 6-10-17 18:59

  • 2

    Så blev den set. Må indrømme at jeg ikke er enig i diverse negative points i tråden. Vildt medrivende film og scoret fra Zimmer var genialt synes jeg. Havde de gået mere Vangelis style, så havde mange anklaget det for plagiat mm. Deakins, damn give the man an oscar and cigar. Det kommer til at blive tæt imellem ham og Hoytema for cinematography ☺ visuelt mindblowing og længden af filmen var intet tema for mig.

    6 ud af 6 herfra 

    PatrickJane 6-10-17 21:41

  • ★★0

    Gensyn i Imperial på slim fit sæder, som man nærmest skal være anoreksitilfælde for at sidde i under en 162 minutters forestilling.

    Sgu en god film, godt plot, godt skuespil og god sci-fi. Hans Zimmers bombastiske score er elefanten i porcelænsfabrikken og ligeså subtil som Liberace nøgen ved et flygel.

    Jeg forhøjer til 8/10. En 9'er, med et andet score.

    Bruce 7-10-17 23:55

  • ★★★1

    Hvorfor siger alle sammen det er Zimmer? Der var også en anden komponist og det har altså været efter Villeneuves eget ønske, at skifte ud på den front og give lidt mere fornemmelse af Vangelis. Jeg tvivler sgu på en højere karakter alene pga musikken, men det er blot min mening :)

    Babo 8-10-17 01:30

  • ★★★0

    Forresten, kan nogen forklare mig, hvordan Luv bare sådan uden videre kan komme ind i politiets hovedkvarter og endda dræbe en betjent. Eller har jeg komplet overset noget. Det drøftede jeg nu med to mennekser, som ikke kunne svare på. 

    Babo 8-10-17 01:39

  • ★★0

    Hvorfor siger alle sammen det er Zimmer? Der var også en anden komponist og det har altså været efter Villeneuves eget ønske, at skifte ud på den front og give lidt mere fornemmelse af Vangelis. Jeg tvivler sgu på en højere karakter alene pga musikken, men det er blot min mening :)

    For min del var der adskellige sekvenser, hvor soundtracket tiltrak sig alt for meget opmærksomhed ifht det der foregik på skærmen. Mest grelle eksempel var opbygningen af at Gosling skulle finde træhesten igen. Der blev bygget op med trompeter og basuner rundt om Sodoma og Gomorra, som om det var den største overraskelse i mands minde. Helt unødvendigt. Om det er Zimmer eller ej, ved jeg ikke, men han har haft det med at lave soundtrack for døve siden Dark Knight, så derfor vil det give mening i min verden.

    Bruce 8-10-17 12:15

  • 2

    En lille uddybelse af min mening om BR 2049 - som jeg nok vil rate til omkring 7.2 IMDB.

    Til at starte med så vil jeg pointere at filmoplevelsen ved den første løftes omkring 50% af scoren imo. Uden Vangelises indflydelse, og eksempelvis erstattet med noget a la BR 2049's score, vil den overhovedet ikke være ligeså dyb og følsesbetonet. Synes 2049's score er direkte elendig. 

    Originalen bruger via cinematisk tilgang enorme mængder krudt på subtemaerne ift. plottet. 2049 drives af plottet som en Sherlock Holms film. Ulig originalen er de store episke og flotte billeder ikke meget karaktermotiveret, hvilket giver dem en form for ligegyldighed. Det gavner ikke filmen, for mit vedkommende, at billederne er så overnaturlig og perfekte belyste. Og jeg afskyr den digitale manipulation af farvebalancen.

    Karakterene er heller ikke videre interessante. Bl.a. Robin Wrights karakter er utrolig kunstig og stereotypisk skrevet. Manus er generelt ikke specielt imponerende imo.

    Den skal dog have pluspoint for redigering, selvom den godt kunne klippes noget kortere. Rigtige sets og miniature osv. er også et plus.

    Bobby Long 8-10-17 12:46

  • ★★★0

    Bruce: Jamen jeg er enig i, at det ikke helt passede til Blade Runner. At scoret tiltrækker sig opmærksomhed, synes jeg så afgjort har fungeret før, både i helt ældre film såvel som i nyere a la TWBB o lign. Jeg har intet problem med det. Ligesom jeg også kan nyde en film helt uden musik. Eller sparsom musik. Der er for mig ikke én måde at gøre det på. 

    Babo 8-10-17 12:52

  • ★★★0

    En lille uddybelse af min mening om BR 2049 - som jeg nok vil rate til omkring 7.2 IMDB.

    Til at starte med så vil jeg pointere at filmoplevelsen ved den første løftes omkring 50% af scoren imo. Uden Vangelises indflydelse, og eksempelvis erstattet med noget a la BR 2049's score, vil den overhovedet ikke være ligeså dyb og følsesbetonet. Synes 2049's score er direkte elendig. 

    Originalen bruger via cinematisk tilgang enorme mængder krudt på subtemaerne ift. plottet. 2049 drives af plottet som en Sherlock Holms film. Ulig originalen er de store episke og flotte billeder ikke meget karaktermotiveret, hvilket giver dem en form for ligegyldighed. Det gavner ikke filmen, for mit vedkommende, at billederne er så overnaturlig og perfekte belyste. Og jeg afskyr den digitale manipulation af farvebalancen.

    Karakterene er heller ikke videre interessante. Bl.a. Robin Wrights karakter er utrolig kunstig og stereotypisk skrevet. Manus er generelt ikke specielt imponerende imo.

    Den skal dog have pluspoint for redigering, selvom den godt kunne klippes noget kortere. Rigtige sets og miniature osv. er også et plus.

    Perfekt belyste? Deakins er netop kendt for det modsatte. F eks alle hans nattescener tage sig realistisk ud og der netop ikke er manipulation. Se bagom fx. Prisoners eller Sicario. Hvorfor hader du farvebalancen? 

    Babo 8-10-17 13:01

  • ★★0

    "Ulig originalen er de store episke og flotte billeder ikke meget karaktermotiveret, hvilket giver dem en form for ligegyldighed. Det gavner ikke filmen, for mit vedkommende, at billederne er så overnaturlig og perfekte belyste. Og jeg afskyr den digitale manipulation af farvebalancen."

    Fuldstændig korrekt. Jeg er også enig med dig omkring det svage manus og de uinteressante karaktere. Særligt vores skurke er komplet intetsigende. Jeg genså originalen i går, samt "Dangerous Days" - som statuerede, hvor meget bedre Ridley Scotts udgave er. Det synes jeg også andre bør gøre, fremfor at gøre BR 2049 til en bedre film, end den i hvert fald min optik ikke er.

    Dolphinfriendly 8-10-17 13:02

  • ★★★0

    Nu skal nogen heller ikke gøre den værre, end den er. Jeg er langt hen af vejen enig med Bruce. Det er altså en god sci fi. Overordnet set. Jeg har mine ankepunkter, som går på plot, pace og nogle valg, men hatten af for WB alligevel har givet grønt lys til en sci fi med ideer på denne skala. 

    Babo 8-10-17 13:11

  • ★★0

    Det er bestemt en glimrende og flot sci-fi, jeg har ikke påstået andet. Men at kalde den et banebrydende mesterværk, som tendensen har været, forstår jeg på ingen måde ikke. Jeg kan dog heller ikke rigtigt se, at det skulle være et sats fra WBs side - særligt da jeg mener, at der er så meget genbrug, i forhold til originalen. "Never change a winning horse", selvom det denne gang ikke kunne være en enhjørning, men en hest i træ. 

    Dolphinfriendly 8-10-17 13:22

  • ★★★0

    Det er bestemt en glimrende og flot sci-fi, jeg har ikke påstået andet. Men at kalde den et banebrydende mesterværk, forstår jeg på ingen måde ikke. Jeg kan dog heller ikke rigtigt se, at det skulle være et sats fra WBs side - særligt da jeg mener, at der er så meget genbrug, i forhold til originalen. "Never change a winning horse", selvom det denne gang ikke kunne være en enhjørning, men en hest i træ. 

    Banebrydende er den næppe. Mesterværk? Jeg vil helst ikke ind på den personlige definition af begrebet. Hvis den er det for nogen, så fred med det. Jeg overlever. 

    Jeg synes nu det var et sats, på trods af flere genkendelige elementer. 185 millioner dollars, langsomt pace, 3 timers film, der ikke har ret meget action og oveni købet en efterfølger til en film, der nok stadig ikke er en film for den gængse seer, som blot søger lidt uforpligtende underholdning. Jeg synes det er modigt nok.

    Babo 8-10-17 13:30

  • ★★★★0

    Kostede den ikke "kun" 150 millioner? Det er det tal, jeg har set på de sidste par dage og før den blev sendt i biffen.

    Udover dét, lader det til at den kun har tjent 13 millioner i fredag, så der skal arbejdes på at hive penge ind i resten af verden.

    Jeg har endnu ikke set filmen, men umiddelbart har jeg svært ved at se det modige i at smide penge hovedløst efter en film, som man allerede ved på forhånd, har en relativt smal appeal. Men det kan selvfølgelig være, at WB havde behov for at få hvidvasket lidt penge. :)

    Bruno 8-10-17 13:42

  • ★★★0

    Der stod 185 på wikipedia men de har nu ændret det til 150-185 mio. Så et sted imellem. 

    Er det netop ikke modigt at smide så mange penge efter en film, der har en relativ smal appeal? Og så gøre den oveni til R, som betyder endnu færre målgrupper kan se den. Det betyder da for mig, at de fuldt ud har støttet ideen om en efterfølger og de visioner, velvidende at der var stor risiko for fiasko. 

    Babo 8-10-17 13:55

  • ★★★★1

    På mig virker det mere lidt mere som en avanceret og mere gennemført udgave af The Producers. :)

    Bruno 8-10-17 13:58

  • ★★0

    Bruce: Der er for mig ikke én måde at gøre det på. 

    Så absolut da.

    For mig var det blot et kontinuerligt irritationsmoment, at så meget skulle siges med lyd (ikke de ambiente, men selve scoret), som jeg personligt føler blev sagt så godt i billederne, at det havde været en større nydelse med en subtil underlægning til den reelle lydside.

    Men jeg indrømmer også gerne, at jeg har det meget anstrengt med Zimmers tilgang soundtrack, men det er så absolut i sidste ende Villeneuves ansvar. 

    Bruce 8-10-17 14:46

Log ind for at deltage i diskussionen