Anmeldelse: Borg

Tennis er ikke en oplagt cinematisk sport, og i de film, der har haft den engelske gentlemansport som element, f.eks. "Match Point" eller "Wimbledon", har det snarere været som bagtæppe for et romantisk forløb end en essentiel del af universet. 2017 kunne dog være året, hvor dette ændrer sig. "Borg" er den største skandinaviske produktion i årtier, og med det ikoniske historiske forlæg er der lagt i støbeskeen til en klassiker. Desværre kommer det nok ikke helt så vidt i denne omgang.

"Borg", der er instrueret af danske Janus Metz ("Armadillo"), skildrer det legendariske møde mellem den svenske verdensetter Björn Borg (Sverrir Gudnason) og amerikanske John McEnroe (Shia LaBoeuf) i Wimbledon-finalen i 1980. Det skulle vise sig at være en af de mest skelsættende kampe i tennishistorien. Både spillernes evner på banen, men i høj grad også de to mænds personligheder gjorde netop denne kamp til et spektakel af episke proportioner. Borg var kendt som en følelseskold maskine på banen. Newyorkeren McEnroe som en pubertær hidsigprop. Mens publikum elskede Borg for hans glamourøse liv og ophøjede fremtoning, blev McEnroe af mange anset som et broddent kar.

I modsætning til hvad man måske ville forvente, er filmens fokus ikke sportslig triumf, men de to idolers personlige udvikling. "Borg" følger de to spillere i dagene under og op til turneringen og får et indblik i de meget forskellige forberedelser, der finder sted i hver lejr.

Undertiden klippes der tilbage i tiden til rivalernes opvækst, hvor vi stifter bekendtskab med en ung og enormt temperamentsfuld Björn Borg, som tennisforbundet rynker på næsen af. McEnroe kommer omvendt fra en meget krævende, men velhavende familie, som nok hellere ville have ønsket sig en advokat end en tennisspiller. Forskellene mellem Borg og McEnroe har dog ikke nogen stor betydning i Metz' univers, hvis vigtigste pointe synes at være, at de to spillere er to sider af samme mønt. Der er ikke meget på spil uden for banen mellem de to karakterer, hvilket resulterer i en slags dramatisk tomgang, efterhånden som vi nærmer os finalen. Første halvdel er dog flot fotograferet med sans for detaljen, omend de biografiske flashbacks er lidt klichéfyldte. I anden halvdel, hvor tenniskampe dominerer, skifter stilen. Finalen er et klippeinferno mellem spillere, stunt-doubles, tilskuere og kommentatorer. Uden tvivl for at gøre den ellers cinematisk uimponerende sport mere visuelt medrivende, men i sidste ende føles det æstetisk uinspireret.

"Borg" er velsignet med fremragende skuespillerpræstationer over hele linjen. Især Shia LaBoeuf er enormt tilstede i hver scene, og ligesom sin karakter ender han med at stjæle billedet fra den meget tilbageholdende og afdæmpede Borg. LaBoeufs McEnroe er dog heller ikke selv nogen humørbombe, og den smådeprimerede stemning er et fællestræk for alle de medvirkende. Til tider er det, som om triumfen er ved at drukne i socialrealisme og eksistentiel smerte. Den menneskelige dimension af elitesport er bestemt interessant, men i "Borg" bliver det på bekostning af sportens storslåethed.

Janus Metz' filmatisering af en af de største sportsbegivenheder i de sidste 50 år er uden tvivl underholdende. Især hvis man allerede er tennisinteresseret. Her serveres en række af anekdoter, som er sjove at se på det store lærred, hvis man har hørt dem før, men som ikke samles i en større fortælling. Filmen fremstår tematisk rodet, og vi er ved slutningen ikke kommet nærmere begivenhedens ekstatiske sandhed. Mange aspekter af emnet tages op, men vi kommer aldrig rigtig i dybden med nogen af dem, hvilket desværre gør, at "Borg" aldrig når helt op til nettet...

Se Moovy TV's interview med "Borg"-instruktøren Janus Metz:

Borg

Kommentarer

Borg

Log ind for at deltage i diskussionen