Anmeldelse: Den lille prins

Antoine de Saint-Exupérys historie fra 1943 om den lille prins er en sær fortælling, der på utrolig vis har været populær hos såvel børn som voksne i efterhånden rigtig mange år. Budskabet er udtalt, men fortalt med poetiske anstrøg, og dets nutidige relevans er ikke til at tage fejl af. Måske er det derfor, at historien netop nu kommer til biograferne i animationsfilmen "Den lille prins". 

I "Den lille prins" suppleres bogforlægget af en rammehistorie om en unavngiven lille pige, der lever et travlt liv. Hendes mor har planlagt hvert sekund af sin datters liv, så hun kan blive et højtuddannet og højtbetalt karrieremenneske. Men planen går langsomt i vasken, da pigen møder en gammel pilot, der bor i huset ved siden af. Han fortæller hende om den lille prins, og pludselig føles karrieren ikke så vigtig længere.

Det er ikke altid let at skabe en animationsfilm, der er interessant for folk i alle aldre, og budskabet om, at følelser vejer tungere end intellekt, kan ganske vist virke banalt. Men "Den lille prins" formår at uddybe og aktualisere sit forlæg på behændig vis.

Grænsen mellem kliché og indsigt kan være meget lille, og i "Den lille prins" ligger skønheden i den fantasifulde skildring af noget simpelt. Det væsentlige kan ikke ses med øjnene, men filmen formår alligevel at visualisere det væsentlige, nemlig følelserne. Rammehistorien om det senmoderne samfunds strammede kvælertag på barndommen er animeret med moderne 3D-teknologi og står i skarp kontrast til den lille prins' stop-motion-animerede dannelsesrejse. De to verdener får til sidst lov til at smelte sammen i en rørende afslutning.

Denne afslutning kommer desværre for sent. Filmens rammefortælling stagnerer efter kort tid og bliver hurtigt en lidt tyndbenet sag, hvis hovedfunktion er at agere katalysator for den videre fortælling om prinsen. De smukke stop-motion-sekvenser, hvor han lærer om livet af sin elskede rose, en slange og til sidst en ræv er utroligt dragende, men filmen som helhed taber til tider pusten, når rammen står stille.

Det er vovet at lege med grænsen mellem illusion og virkelighed i en børnefilm, men det fungerer i "Den lille prins", der formår at bygge videre på en eventyrlig historie med forlæggets finurlighed og poesi intakt. Budskabet er mejslet i sten, men rammer dybt, når det leveres med overbevisning og følelse. Det går til tider lidt trægt med handlingen, men så igen – et pusterum er ikke det værste.

Den lille prins

Kommentarer

Den lille prins

    Log ind for at deltage i diskussionen