Anmeldelse: Der kommer en dag

Forestil dig alle tænkelige filmiske klichéer, som du overhovedet kan komme på om den sorte skole. Tænk "Døde poeters klub","Nul i bestået", "Ondskab" og "Det forsømte forår" – som er blandt de bedste internationale og nationale eksempler. Forestil dig så, hvordan dette ville se ud i en amerikansk filmatisering. Den slags, hvor alt er optegnet uden nuancer, som rendyrket følelsesporno, som om filmen handlede om slaveriet eller var et fængselsdrama. Men underligt nok er "Der kommer en dag" altså på dansk – selvom den slet ikke føles dansk.

I "Der kommer en dag" følger vi de unge brødre Erik (Alberg Rudbeck Lindhardt) og Elmer (Harald Kaiser Hermann), der i slut 60'ernes Danmark sendes på drengehjem – simpelthen fordi deres kræftsyge mor (Sonja Richter) ikke kan forsørge dem. Drengehjemmet er dog ikke et hvilket som helst sted, men det hæderkronet Gudbjerg – der har ry for at kunne håndtere besværlige drenge. Forstander Heck (Lars Mikkelsen) viser sig dog hurtigt at være en sadistisk tyran, der ikke helmer i opdragelsens navn.

Omdrejningspunktet i "Der kommer en dag" er potent, delvist aktuelt og er én af den slags film, som er "baseret på virkelige hændelser". I virkelighedens verden udspillede en lang række betænkelige hændelser sig på børnehjemmet Godhavn i perioden efter 2. Verdenskrig frem til 1976, hvor "godhavnsdrengene" blev tævet, ydmyget og udsat for medicinske forsøg. Af en eller anden årsag har det filmiske børnehjem skiftet navn til Gudbjerg, hvilket vel ikke er det mest subtile dæknavn. Som bekendt skal det ene jo passe med det andet, når der skal vinkes med vognstangen, og der er såmænd heller ikke skyggen af noget subtilt ved "Der kommer en dag".



Tilbageblikkets kraft forstrækkes effektivt ved den type inkluderende fortællerstemme, vi kender fra bl.a. "En verden udenfor". Så må der jo være noget om snakken, forstås. Filmen er fortalt gennem en irriterende påtaget vidneforklaring om de grusomme hændelser på Gudbjerg. Didaktisk løftes pegefingeren, når vi som publikum skal lytte. Fortællerstemmen hæves prætentiøst i vores møde med filmens udadtil barske og dog komplet utroværdigt fortalt virkelighed. Realismen forfalder til føromtalte klichéer, og dialogerne visner i munden på de to brødre, når ungdommeligt håb bliver ophøjet til svulstig poesi. Ingen tvivl om, at børnehjemmene er et sort kapitel i den pæredanske, pædagogiske selvbevidsthed. At "Der kommer en dag" så skamløst låner virkemidler fra andre film er under lavmålet. Filmens tone gør heller intet godt for den afgørende indlevelse, snarere tværtimod.

Det gør til gengæld de gode skuespillerpræstationer. Til trods for at intet bliver overladt til fantasien – de onde er onde, og de gode er gode – og dialogerne ofte grænser til det pinlige, redder et udvalg af Danmarks bedste skuespillere til dels dagen. Altid gode Lars Ranthe er overbevisende som den forsmåede Overlærer Toft, mens Sofie Gråbøl og Søren Sætter-Lassen tilføjer en opkvikkende lussing af autencitet i hver deres ende af god-ond spektret. Helt fantastisk er Lars Mikkelsen, der leverer den bedste skurkerolle i dansk film siden Søren Pilmarks rolle som Erik Dreier i "Kongekabale". Mikkelsen er med sin eksplosive selvretfærdighed og dæmoniske karisma et hårrejsende studie i velmenende vold. Den snart 52-årige skuespiller stjæler ganske enkelt alle scener – og spøger i dem, som han ikke er med i. Heldigvis for filmen, da den ellers ville være dumpet gevaldigt.

Ingen tvivl om, at "Der kommer en dag" har et enormt potentiale som film, og lur mig om den ikke vil udløse debat om den sorte skole. Potentialet bliver dog på ingen måde indfriet. Værst er dog, hvordan den på ingen måder forsøger at stå på egne ben, men i stedet flår velkendte virkemidler og temaer ud fra andre film og omsætter dem uden nogen form for gefühl. Lars Mikkelsen fører an med en mindeværdig præstation og løfter lige akkurat filmen til bestået. Det fortæller mere om Mikkelsens evner end om instruktør Jesper W. Nielsens mangel på samme – eller hvem end der ellers er modig nok til at tage en flad eller to for holdet for ikke at udleve potentialet.

Der kommer en dag

Kommentarer

Der kommer en dag

  • 0

    Metroexpress skriver den får "Schindlers Liste" til at ligne et lystspil..

    Mikkel Abel21-04-16 11:43

  • ★★0

    Selvom begge film har samme retorik, navnligt fordi "Der kommer en dag" gerne vil ligne en svulstig Hollywood lidelseshistorie, synes jeg at det svarer til at sammenligne "Operation Cobra" med "Mad Max: Fury Road".

    Dolphinfriendly21-04-16 13:11

  • ★★1

    Hvilket også er unfair da Mad Max ingen chance har mod det tidsløse mesterværk Operation Cobra...

    Elwood21-04-16 13:12

  • ★★1

    Hvilket også er unfair da Mad Max ingen chance har mod det tidsløse mesterværk Operation Cobra...

    Præcis! Hvilket fik mig til at tænke på, om det ikke er ved at være på tide at Lasse Spang Olsen får den dersens æres-Oscar.

    Dolphinfriendly21-04-16 13:19

  • ★★0

    Så kan han få lov til og tage en kjole på og lave en ekstrem Jennifer Lawrence finte på vej ned af trapperne.

    Elwood21-04-16 13:29

  • ★★★0

    det svarer til at sammenligne "Operation Cobra" med "Mad Max: Fury Road".

    Kongekommentar :-D

    T. Nielsen21-04-16 13:44

Log ind for at deltage i diskussionen