Anmeldelse: Entourage: The Movie (Blu-ray)

Sjældent er et ordsprog blevet gentaget oftere, men adlydt sjældnere, end ”Man bør stoppe, mens legen er god”. Eksempelvis kan den gamle floskel slynges efter adskillige spillefilm, der efterfulgte en forudgående tv-serie: De to "Sex and the City"-film var langstrakte bagateller, "Bean" var en rærlig fadæse, alle fire "Futurama"-film skuffede fælt, og jeg vil næsten hellere kidnappes og kastreres af rumvæsner, end jeg vil gense "The X-Files: I Want to Believe". Selvfølgelig er der mindeværdige undtagelser ("Serenity", "Høj pistolføring"), men desværre er det førnævnte ordsprog også oplagt at hive ud af rodeskuffen, når snakken falder på "Entourage: The Movie" – filmfortsættelsen til HBO's drengerøvsserie, "Entourage", der storhittede i 00'erne.

Ligesom tv-serien følger filmen superstjernen Vincent Chase, hans bøvede halvbror, Johnny, hans godhjertede barndomsven/manager, Eric, samt den gæve ungkarl Turtle. I seriens otte sæsoner oplevede firkløveret alskens sejre og skuffelser på Hollywoods ubarmhjertige slagmark, hvor blot ét flop kan sætte en stopper for det luksuriøse liv i overhalingsbanen. Personligt nød jeg tv-seriens fire første sæsoner, før jeg faldt fra på grund af travlhed. Men pudsigt nok følte jeg aldrig noget behov for at komme ajour med serien – måske fordi "Entourage" allerede dengang kørte i ring og hver uge serverede det samme miks af Hollywood-satire, sex, kendis-cameos og kækt kævleri mellem de førnævnte fyre og Chases stjerneagent: Ari Gold. En effektiv, men ensformig recept.

Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, at jeg havde absolut ingen problemer med at følge historien i "Entourage: The Movie", selvom jeg forinden manglede at se cirka 50% af tv-serien. Alt var ved det gamle, og selvom filmen foregår et par år efter serien, så kunne den næsten lige så godt have foregået før eller samtidigt med. Filmen føles som et typisk afsnit af serien – blot lidt længere. Er det godt eller skidt? Tja, man kan selvfølgelig argumentere for, at det er dumt at rode for meget med en opskrift, der har fostret så stor succes. Men samtidig er det svært ikke at blive skuffet over, at vi - efter flere års venten - blot får mere af det samme i stedet for en ordentlig, opfindsom krølle på historien om Chase og Co.

Men endnu værre end filmens manglende originalitet er dens manglende vovemod. I løbet af serien følte man til tider, at løbet var kørt for vores karismatiske kammerater i Hollywood... At Chases karriere var kørt af sporet og ikke kunne kickstartes igen, og at hans venner derfor måtte gå hver til sit. Men der er praktisk talt intet på spil her i "Entourage: The Movie". Chase drømmer om at instruere sin egen spillefilm, og eftersom dén film både færdiggøres og skamroses relativt tidligt, så føler man, at det hele nok skal gå, selv da en skør filmproducent (spillet af en morsom og næsten ugenkendelig Haley Joel Osment) pludselig truer med at omklippe filmen. Tonen er konstant let og hygsom, og Osments "skurkerolle" forbliver karikeret og ufarlig. Spændingen stiger derfor aldrig.

Seriens metier var nu også snarere at være sjov end at være decideret spændende, og sjov er ”Entourage: The Movie” da heldigvis også tit (dens puerile humor egner sig dog markant bedre til små, tv-transmitterede doser à 30 minutter end en 104 minutter lang spillefilm). Kemien mellem gutterne er stadig stærk og opkvikkende, men det er en skam, at d'herrer aldrig rigtig får lov til at slå autopiloten fra og gøre noget virkelig urkomisk og uventet. Men man kan trods alt ikke undgå at more sig i deres gemytlige selskab, og som sædvanligt er Jeremy Piven højdepunktet foran kameraet i rollen som den evigt rapkæftede agent, Ari Gold. Men Gold er netop det eneste, der er guld værd i en film, som er fint tilfreds med at slentre over målstregen med bronzemedaljen i sigte.

BILLEDE & LYD

Udgivelsens transfer er simpelthen fremragende: knivskarpt, kontrast- og farvemæssigt upåklageligt samt blottet for snavs og støj. DTS-HD Master Audio 5.1-lydsporet er ikke helt så imponerende – men det giver også god mening, når nu filmen hovedsageligt består af dialogscener i almindelige indendørslokaler. Al dialog kommer i øvrigt klokkeklart igennem, og under festscenerne, og når soundtrackets bombastiske sange folder sig ud, giver subwooferen gulvet en velkommen rystetur.

EKSTRAMATERIALE

Af uransagelige årsager nævner udgivelsens omslag kun, at skiven indeholder nogle slettede scener (her er i alt 19 minutter af slagsen, og ingen af dem savnes i den færdige film), men det er altså ikke skivens eneste ekstramateriale. Fem korte dokumentarer (samlet varighed: ca. 32 minutter) byder bl.a. på et morsomt gruppeinterview med filmens instruktør og skuespillere, hvor de diskuterer både serien og filmen. Jeg har dog sjældent set noget så ligegyldigt som interviewet med den lille knægt, der medvirker i omtrent ét minut som Ari Golds søn. Derudover er her tre minutters gabende kedelige fraklip og traileren til "Magic Mike XXL".