Anmeldelse: Free State of Jones

Friheds- og uafhængighedstrang er nærmest synonymt med USA. Hvilket i bund og grund er en smule kuriøst, når der forsøges at tælle på hånden, hvor mange krige og kriser USA egenhændigt har iværksat rundt om i verden. For freedom, naturligvis. Ikke desto mindre eksisterer der i USA lokale legendariske frihedshelte. En af dem hed Newton "Newt" Knight, som under og efter Den Amerikanske Borgerkrig i 1860'erne kæmpede for frihed ved at lave en stat i staten, som blev kaldt Free State of Jones. Dét er der så nu baseret en så usædvanligt ligegyldige film over, at man ikke en gang har gidet at finde på en bedre klingende titel.

Nord- og Sydstaterne bekæmper hinanden fra 1861-1865, hvor bl.a. bonden Newt Knight (Matthew McConaughey) kæmper på Sydstaternes side – i hvert fald fra starten. Internt i Konføderationen hersker der korruption og uretfærdighed, hvilket beboerne i området ved Jones County i Mississippi ikke længere vil finde sig i. Hell no, siger de. Newt Knight bliver samfundets leder, der består af en frisk samling slaver og bønder, og siger fra overfor en splittet nation for at skabe et selvstændig stykke land i og nær Mississippis sumpe.     

Historiske dramaer er en svær disciplin. Særligt når det skal være mere end blot dét. Ambitionerne er skam til at få øje på, når der i fortællingen om Newt Knight forsøges på at lave en "Godfather 2"-lignede parallelfortælling op i tiden til 50'erne. Hér står en direkte efterkommer af Knight foran retten, da han bliver dømt ud fra en lovgivning om ulovligt ægteskab mellem sorte og hvide – eftersom han er en ottendedel sort. Der er nemlig også en lille kærlighedshistorie indlejret, da Newt Knight fik børn med en forhenværende slave og på den måde forgreb idéen om et samlet USA på tværs af hudfarve. Instruktør Gary Ross vil meget. Men skal sandheden være sagt, lykkes meget få ting i "Free State of Jones".

Hybriden mellem historisk parallel-drama, storfilm, portrætfilm, antikrigsfilm, kærlighedshistorie og borgerrettighedsfortælling er slet og ret for rodet opbygget. Umotiveret skøjtes der klodset rundt mellem de mange sidehistorier, så det ikke er til at vurdere, hvad det egentlige fokus er. Spilletiden på 139 minutter bør ellers give rigeligt med tid til at hvile i en eller anden velfungerende narrativ struktur og ikke manglen på samme, men i et forsøg på at skjule filmens åbenlyse problemer skrues der helt op for følelsespornoens skingre toner. Det ér jo svært at modstå, når McConaugheys sydstatsdialekt knækker over fra bondecharme til salte tårer over krigens meningsløshed, når Klu Klux Klan brænder kirker ned, eller når slaverne bliver pisket. Fat det nu, eller bliv tævet med en vognstang – det er u-ret-færdigt, altså!

Tonen har en oprørsk genklang over sig, som den vi kender fra bl.a. "Selma" og "12 Years a Slave". Hvor fortællingerne i de andre to film fuldbyrdes med en rød tråd, en decideret pointe og en eftertænksom slutning, løber "Free State of Jones" ud i sandet. Der skabes ikke stof til eftertanke, til trods for at historien om Newt Knight har et enorm potentiale – hvilket gør filmen endnu mere utilfredsstillende. Nok ér det en flot film, hvor særligt sumpområderne i Jones County er mindeværdigt filmet. Det er blot slet ikke nok til at opveje filmen i sin helhed.

"Free State of Jones" har sikkert alt det, der samlet set kan udgøre fundamentet for en solid film – hvis filmen blev klippet fuldstændigt om. Desværre vil Gary Ross alt for meget. Resultatet er en narrativ rodebunke, som absolut ikke er værd at bruge tid og penge på.

Free State of Jones