Anmeldelse: Fuglene over sundet

Siden slut-00'erne har film om Anden Verdenskrig været i særdeles høj kurs i de danske biografer. De har ofte været set gennem øjnene af modstandsbevægelsen i film som "Flammen & Citronen", "Hvidsten Gruppen" og helt tilbage i 90'erne med "Drengene fra Sankt Petri". Denne gang er det anderledes, da vi for første gang går helt tæt på jødeforfølgelsen i 1940'ernes Danmark. Desværre spolerer et sjusket plot og flade karakterer, hvad der ellers er en rørende fortælling.

David Dencik og Danica Curcic spiller Arne og Miriam Itkin. De to jødiske københavnere lever et bekymringsfrit liv omfavnet af jazz og fyraftensøl med kollegerne. Dencik er i høj grad overbevisende som Arne, den sympatiske jazzmusiker. Man bliver helt varm indeni, når han med sin blide og beroligende stemme siger til sin kone, at "I Danmark sker den slags ting ikke. Bare tag det roligt." Som bekendt tager Arne grueligt fejl og er straks tvunget på flugt til Sverige med Gestapo i hælene.

Det hele går for hurtigt. Vi når ikke at lære hovedpersonerne at kende, inden de bliver jaget ud fra deres hjem af tyskerne. Filmen forsøger heller ikke derefter at skabe relation mellem Familien Itkin og publikum, mens de er på flugt. Handlingsforløbet ender med at virke tomt og ligegyldigt, netop fordi der ikke er følelser investeret i hovedpersonerne. De endimensionale karakterer mispryder situationens alvor, og plottet begynder så småt at træde vande efter første akt. Manuskriptet har tydeligvis svært ved at bevare fokus – både når det gælder handling og karakterers motivationer.

Birollerne byder på store danske skuespillere som Jakob Cedergren, Laura Bro, Lars Brygmann, Nicolas Bro og Mikkel Boe Følsgaard. De spiller en gruppe lokale fiskere fra Gilleleje, der har til mission at hjælpe jøderne i sikkerhed over Øresund. Desværre har de dygtige skuespillere ikke så meget materiale at arbejde med. Igen får vi intet kendskab til persongalleriet, bortset fra Nicolas Bro, der leverer en flot præstation som den ækle Kaj. Med sit karakteristiske dovne blik udstråler han ingen empati for jødernes situation. Han afslører til gengæld intet andet om sig selv end bare at være "det dumme svin". "Fuglene over sundet" er alt for simplificeret fortalt.

Filmen er heller ikke foruden et politisk budskab. Der bliver draget tydelige paralleller til den aktuelle flygtningekrise, vi har i Europa lige nu. Til trods for at filmen klart og tydeligt kommunikerer sit budskab, bliver det undermineret af filmens haltende håndværk – både stilistisk og dramaturgisk.

Alt i alt efterlader "Fuglene over sundet" en følelse af spildt potentiale. Et eller andet sted gemmer der sig en rørende og medrivende fortælling, men vi får den aldrig at se. Ved første øjekast er filmens karakterer spændende, men de udfolder sig aldrig. Det bliver ikke til mere end et godt førstehåndsindtryk. Instruktør Nicolo Donatos indsats er passioneret, men desværre ikke god nok. Selve filmen ender nok i glemmekassen, selvom de historiske begivenheder, den skildrer, aldrig gør.

Fuglene over sundet