Anmeldelse: Geostorm

"Geostorm" skal først og fremmest ses for effekterne, og de er også flotte.

I katastrofefilmens guldalder blev instruktør Roland Emmerich bannerfører for genren. Med et gigantisk økonomisk hit som "Independence Day" under vingerne virkede det ikke som en genre, der nogensinde ville forsvinde fra biograferne. Men færre og færre var interesserede i at se Jordens ødelæggelse, og da "2012" floppede over al forventning, blev det det sidste søm i kisten. Guldalderen var slut. Der har været utallige forsøg på at genoplive genren siden, men alle har mere eller mindre været mislykkede. "Geostorm" er det seneste forsøg på en genoplivning, og på papiret har man gjort alt det rigtige. Denne gang er det hele Jorden, der står for skud. Denne gang er helten en mand, de fleste af os kan relatere til. Desværre er der gået en hel del andet galt fra idéfasen til slutproduktet, og vi skal endnu engang kigge langt efter den næste Roland Emmerich.

I 2019 er verdens klima nået til et punkt, hvor vi som menneskerace bliver nødt til at stå sammen, hvis vi skal overleve. Utroligt nok lykkes det alle verdens ledere at nå til en bred enighed, og et hold af forskere på tværs af verdens lande skaber et satellitsystem, der kan stabilisere vejret. Lederen er amerikaneren Jake Lawson (Gerard Butler). Nogle år senere begynder nogle vejrkatastrofer at indtræffe igen, og Jake bliver sendt op til den internationale rumstation for at udbedre fejlen. Der går dog ikke længe, før Jake opdager, at fejlen er ren sabotage, der kan spores til de øverste dele af den amerikanske regering. Sammen med sin bror Max (Jim Sturgees) må han finde en løsning, inden en verdensomspændende naturkatastrofe – en såkaldt geostorm – udsletter størstedelen af Jordens befolkning.

"Geostorm" starter og slutter i allerhøjeste gear. Der er ikke et tidspunkt, man kan ånde lettet op, og blinker du med øjnene bare én gang i løbet af filmen, er der ret stor chance for, at du har misset en vigtig detalje. Efter at have etableret et nogenlunde kendskab til filmens karakterer og på ganske fin vis skabt sympati for dem og deres sag, sætter "Geostorm" gang i en gigantisk konspiration, der skal afsløres. Plottet er unødvendigt indviklet, og så alligevel smækfyldt med klichéer, plothuller og usandsynligheder, der på utroværdig vis kædes sammen i en ganske forudsigelig forening. "Har du ikke lyst til at se verden brænde?" spørger en af skurkene vores hovedperson om. Jo, det er netop derfor, vi har valgt en forestilling som denne, men selve geostormen fylder alt for lidt i filmen.

Alt leder op til filmens store klimaks, der forsvinder igen i løbet af få øjeblikke. Når det gigantiske CGI-spektakel sætter i gang, er underholdningen dog i hus – is rammer Rio de Janeiros strande, en tsunami rammer Dubai, og Moskva brænder. Hele verden står for skud og ikke kun USA denne omgang. Dette er en vigtig detalje for "Geostorm", for den vil så gerne pointere, at vi kun kan redde verden ved at stå sammen – ikke som nationer, men som en enhed. Alligevel er omdrejningspunktet den amerikanske præsident, som i sidste ende er den eneste på Jorden, der kan sætte en stopper for verdens undergang. "Geostorm" er en virkelig dum film. Måske endda den dummeste film, der rammer biograferne i år. Men den er også et eksempel på en film, der er så dårlig, at den er god.

Det mest overraskende ved "Geostorm" er dog nok, at det er en klassisk Gerard Butler-film. Manden spiller næsten altid hverdagshelt, og det er også tilfældet denne gang. Jake Lawson og hans mistillid til politikere er nem at identificere sig med – især med nutidens politikerlede. At han også samtidig er skilsmisseramt, har problemer med både sin datter og bror, bor fattigt og har alkoholproblemer, bliver dog alt for søgt i forsøget på at skabe en problemramt helt. Forløsningen kommer også ud af den blå luft i en kvalmende sentimental afslutning med en morale, der allerede er regnet ud, inden filmen er begyndt. Butler bærer dog sin rolle glimrende endnu engang, men det er efterhånden ved at være trættende at se ham udføre de samme tricks igen og igen.

"Geostorm" skal først og fremmest ses for effekterne, og de er også flotte. De små bihistorier, der dukker op i de forskellige byer under geostormen, er på alle måder filmens højdepunkt. Her følger vi enkeltpersoner i små og tætte historier flygte fra den visse død. Det er ærgerligt, at instruktør og manuskriptforfatter Dean Devlin (der i øvrigt har produceret en lang række af Roland Emmerichs katastrofefilm) ikke har forstået, hvorfor der stadig findes tilhængere af katastrofefilm. At have hjertet på rette sted er ikke nok. Vi vil se verden brænde.

Geostorm

Kommentarer

Geostorm

  • 0

    Jeg er en sucker for katastrofefilm, hvor dårlige de end måtte være, så jeg har meget lyst til at tage ind og se den på en stor skærm.

    Superknys20-10-17 16:26

  • ★★★★0

    Jeg kan godt lide tanken om verdens undergang, men de her pompøse destruktioner har fået for meget fokus siden Independence Day. 

    Babo20-10-17 16:37

  • ★★★★★★0

    Jeg kan godt lide tanken om verdens undergang

    Sødt:-/

    T. Nielsen20-10-17 17:57

  • ★★★★★★0

    de her pompøse destruktioner har fået for meget fokus siden Independence Day. 

    Enig!!!

    T. Nielsen20-10-17 17:57

  • ★★★★★0

    Jeg er en sucker for katastrofefilm, hvor dårlige de end måtte være, så jeg har meget lyst til at tage ind og se den på en stor skærm.

    Det er også det klart bedste sted, at se denne slags film! Hvis du er fan af ufrivillig komik, skal du nok få en god oplevelse med filmen =)

    David Lund20-10-17 19:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen