Anmeldelse: Happy Death Day

"Happy Death Day" er en overraskende fornøjelse at bruge halvanden time sammen med.

Der er en næsten grotesk mangel på originale idéer i Hollywoods filmmaskine. Det kan næsten være en overraskelse, når der "kun" er tale om at stjæle en idé fra en tidligere film fra 1993. Den amerikanske komedieklassiker "En ny dag truer" er i "Happy Death Day" blevet genoplivet til horrogenren – og blevet til en overraskende god film.

Tree går i college og er alle menneskers frygt. Hun er ung, smuk og en absolut pine at være i nærheden af. Som medlem af et prestigefyldt sorority er hun populær, men ikke afholdt. Én person i hendes nærhed bryder sig gevaldigt lidt om hende og slår den lidet sympatiske Tree ihjel på hendes fødselsdag. Indtil Tree vågner op i samme seng på samme dag og genoplever alt. Som en anden version af "En ny dag truer" er det nu op til hende at finde ud af, hvem hendes morder er, og dermed være i stand til at leve resten af sit liv videre.

Det kunne sagtens være indledningen til en søgt og halvkedelig film, men hvor mange andre teenagefilm ville svælge sig i klichéfyldte historier om søde drenge og fede fester, falder "Happy Death Day" kun sjældent i den fælde. Søsterskabets ondskabsfulde leder er for karikeret i sine fordømmelser overfor alt og alle, og en hærdet horrorfan vil ikke have mange kvaler ved at gætte den endelige morder, men alligevel er "Happy Death Day" en overraskende fornøjelse at bruge halvanden time sammen med.

Grunden til, at "Happy Death Day" virker uden beklagelse, er, at den ikke kun er en skrækfilm, men et teenagedrama med noget på hjerte og en god morale om, at det menneske, vi har opbygget for omverden, altid kan ændre sig. I filmens sidste scener venter vi derfor ikke på de sædvanlige klichéer, men derimod på en afrunding af en film i sin helhed og ikke kun en film indenfor sin specifikke genre. Der er øjeblikke, der bliver tilsidesat for at fortælle en mere følsom historie, og vi begynder derfor at forstå mere og mere af den indre mekanisme, der styrer vores protagonist – og hvad der styrede hende før, hun fandt sig selv igen.

At have en morale om, at det aldrig er for sent at blive den person, vi gerne vil være, ville dog ikke virke uden en vindende kvinde i hovedrollen, og som er i stand til at udfolde sig over et bredt spekter. Det ville heller ikke virke uden et manuskript, der forstår at lade hende udfolde sig naturligt uden at lade der gå for meget drama i den. "Happy Death Day" bliver jo, trods alt, solgt som en skrækfilm og burde anses for at være en sådan.

Dette fine spænd af genrer gør "Happy Death Day" til en film, der både er relevant for sin målgruppe og pirrende for de skrækelskende tilskuere. Den er måske ikke lige så original i sin fortælling, som "En ny dag truer" var det i 1993, men det vil ikke sige, at "Happy Death Day" ikke er i stand til at sparke lidt mere nyt blod ind i Hollywoods strømlinede skrækmaskine, end vi normalt ser i den danske biografdistribution.

Happy Death Day

Kommentarer

Happy Death Day

  • ★★★★★0

    Fedt! Havde også håbet på en fornøjelig omgang! Den vil jeg se frem til =)

    David Lund19-10-17 07:08

  • ★★★★0

    Jeg kan godt lide, hvad politikken skrev: 

    "... glem denne film."

    Og kvitterede med 1/6 

    Babo19-10-17 18:40

  • ★★★★★0

    Timeloop plus slasher lyder da som en fed kombi. Tænk ingen har gjort det før nu. 

    Lars!19-10-17 18:51

  • ★★★★★★0

    Jeg synes egentlig også ideen lyder som good fun. Den mere "seriøse" tematik som frøken Parbo er inde på, er jeg så ikke så sikker på tiltaler mig.

    T. Nielsen19-10-17 18:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen