Anmeldelse: Hobbyhorse Revolution

Selma Vilhunens dokumentarfilm er et særdeles underholdende og befriende humoristisk portræt af fænomenet kæphesteridning.

Frigørelse i fællesskaber ses ofte blandt identitetssøgende teenagere, der forsøger at finde den rette hylde. Interesserne kan muligvis fremstå barnlige, set ud fra en voksen eller normsat øjenhøjde. Afhængigt af påfund, naturligvis. Kæphesteridning kan umuligt alt andet end fremstå enormt latterligt ved første øjekast – og det kan derfor undre, hvorfor det er gået hen og blevet et fænomen. Selv i Danmark har kæphestefeberen så småt bredt sig. Selma Vilhunens dokumentarfilm "Hobbyhorse Revolution" giver imidlertid et nuanceret – og tilmed rørende – indblik i, hvorfor den specielle hobby har spredt sig globalt.

I en årrække følges tre meget forskellige finske teeenagepiger, Aisku, Elsa og Alisa, i hvad der bedst kan beskrives som en dannelsesrejse gennem kæphesteridningens udbredelse. I takt med at kendskabet spreder sig over by og land, opstår der stævner og foreninger rundt omkring i Finland, mens vores tre hovedpersoner bliver til unge kvinder. Alle har de fundet venskab og tryghed i en hobby, de forsvarer som en sportsgren. Til trods for at pigerne oplever at blive mobbet, fastholdes interessen stædigt – samtidigt med at der trænes ihærdigt.

Fortællingen om de tre unge teenagepiger er et inspirerende og hudløst ærligt portræt. Jo mere vi træder ind i deres nok så skæve univers, begynder fascinationen af kæphesteridning at give mening – og hvorfor, at interessen fra pigernes side er så omsluttende.

Lidt efter lidt accepteres, at deres store interesse dybest set fremstår temmeligt åndssvagt. Dét skal der være plads til at synes, hvilket kæphesterytterne tager let på og i stedet vælger at returnere fordommene med store, smittende smil. For smittende befriende er det at se, hvordan pigerne mere eller mindre letbenet finder livsglæde og ikke mindst selvtillid i ikke at tage sig af, hvor fjollet omgivelserne end mener, at deres hobby er – samtidig med at nære venner, familie og kærester ser bag overfladen og erkender værdien for dem, der rider rundt på kosteskaft med plyshestehoveder.          

"Hobbyhorse Revolution" handler nemlig i høj grad mere om frigørelse gennem accept end at være et simpelt fluen på væggen portræt. Jo mere kæphesteridning accepteres som andet end en forbigående hobby, tydeliggøres pigernes holdningsændrende revolution som en symbolsk opvisning i, hvor langt vi nu engang kommer med frisind. I bund og grund er dét vel en del af at blive voksen – hvilket Vilhunens sympatiske, menneskelige og befriende morsomme fortælling om at være sig selv synes at være en vigtig påmindelse om. Et tema, selv dem, der ikke længere er teenagere i vores samtid, kunne lære en hel del af.

Vrinsk. Selma Vilhunens dokumentarfilm er lige så meget en dannelsesrejse som et særdeles underholdende portræt af fænomenet kæphesteridning. Bag plyshestene står også et overraskende rørende indblik i tre teenagepigers frigørelse gennem deres hobby, i takt med at omgivelserne udviser den fornødne indsigt og accept.

Hobbyhorse Revolution

Kommentarer

Hobbyhorse Revolution

    Log ind for at deltage i diskussionen