Anmeldelse: I Saw the Light
"Hvorfor?" Det er det farlige spørgsmål at stille sig selv, når man ser en biopic. For hvorfor skulle der laves en film om Hank Williams? Hvad er det ved den afdøde countrylegende – udover musikken, selvfølgelig – der har fanget filmskabernes interesse? Det var det spørgsmål, jeg ønskede at få svar på, da jeg satte mig til at se "I Saw the Light".
Vi befinder os i 40'ernes Alabama, helt nede sydpå, hvor de konservative værdier hersker, og hvor troen på Gud er en selvfølge. Her finder man også countrymusikkens højborg – og netop i det miljø, hvor den kun 23-årige Hank Williams (Tom Hiddleston) befinder sig, kan man dårligt finde en fuldvoksen mand, der ikke ejer cowboyhat og cowboystøvler. Det er her, Hank Williams på kun få år går fra at spille på lusede barer til at blive en superstjerne. Vejen til toppen er dog som bekendt ikke uden bump, og for Hank Williams er problemerne da også til at få øje på. Udover et mildest talt broget forhold til sin kone Audrey (Elizabeth Olsen) kæmper han med en alkoholafhængighed, der ender med at distancere ham fra familien.
På mange måder minder "I Saw the Light" om Johnny Cash-filmen "Walk the Line". Musikgenren er den samme, hovedkarakterernes indre dæmoner er ens, og selvom Audrey måske ikke bliver fremstillet som en engel på samme måde som June Carter Cash gjorde, formår begge film at vise det indviklede forhold mellem mand og kone. Problemet er bare, at Hank Williams' problemer aldrig får tyngde. Vi forstår, at han drikker for meget, men aldrig for alvor hvorfor.
Når "I Saw the Light" aldrig rigtig kommer i dybden med Hank Williams' karakterbrister, skyldes det også filmens overordnede struktur. For i stedet for at fokusere på en bestemt del af Hanks liv har instruktør Marc Abraham valgt at benytte sig af den klassiske biopic-skabelon, hvor man ser alle hovedpersonens højdepunkter ét efter ét. Man er med til både bryllup, barnefødsel og den første optræden på statens store scene. Og det er faktisk en skam. For konsekvensen er, at man får indtryk af, at Marc Abraham ikke helt har fundet ud af, hvorfor det er, han finder Hank Williams interessant.
Uden lyspunkter er "I Saw the Light" dog ikke. For castingen er så god, som man kunne have håbet på. Mens Tom Hiddleston perfekt indfanger den storcharmerende, men emotionelt ustabile countrysanger, er Elizabeth Olsen forrygende som den sårbare hustru, der gang på gang føler sig svigtet af sin mand. Sammen med den flotte billedside er de to med til at sikre, at "I Saw the Light" i det mindste ser godt ud på overfladen.
Med den rigtige vinkel vil en film om selv det mest kedelige emne kunne blive interessant. Men omvendt kan en fortælling om den mest fascinerende personlighed virke ligegyldig i den forkerte instruktørs hænder. Det sidste er "I Saw the Light" desværre et eksempel på. For selvom indpakningen er flot, er Marc Abrahams biopic for overfladisk til for alvor at gøre indtryk. Hvorfor der skulle laves en film om countrylegenden Hank Williams, fandt jeg desværre aldrig rigtig ud af.