Anmeldelse: Kingsman: The Golden Circle
Naturligvis skulle der komme en fortsættelse til "Kingsman: The Secret Service" fra 2014. Ikke just et mesterværk, men mægtigt underholdende. Tre år senere står "Kingsman: The Golden Circle" til at trænge ind i de danske biografer, hvor resultatet ikke helt rammer forgængerens niveau.
Vi følger atter Eggsy (Taron Egerton), der er blevet til en Kingsman-agent efter første film. Da hele organisationen bliver destrueret af en mystisk gruppe ved navn The Golden Circle, må Eggsy og med-agent Merlin (Mark Strong) se sig om efter nye venner og sætte en stopper for førnævnte gruppe.
Matthew Vaughn har tidligere udtalt, at dette var den sværeste film, han nogensinde havde skrevet, da den britiske instruktør ville prøve noget nyt og samtidig appellere til eksisterende fans. Dette mærkes tydeligt, da hvad vi får serveret til tider er en greatest hits af første film. Enkelte sekvenser genbruges, og skurken Poppys (Julianne Moore) masterplan minder om dén fra første film. Vaughn forsøger dog at påføre drejninger på de genbrugte elementer, mens kortene andre gange spilles sikkert.
Skuespillet er derimod knivskarpt, og det er tydeligt, at alle medvirkende har haft det rigtig sjovt under optagelserne. "Kingsman: The Golden Circle" har stadig samme charme, energi og humor som sin forgænger, men i nedsat kvalitet. Ikke kun grundet det førnævnte genbrug, men også fordi volden er reduceret. Vaughn har tydeligvis lyttet mest til dem, der fandt første film for voldelig, hvilket har resulteret i en tammere fortsættelse. Visse voldelige øjeblikke bydes der på, men vi når eksempelvis aldrig forgængerens kirkescene til sokkeholderne.
Handlingen er lidt et rod, da der er alt for mange personer og for lidt tid. Filmens tema og Poppys skurke-motivation er spændende, men burde være forbeholdt en mere seriøs film. Især fordi der opstilles interessante spørgsmål vedrørende stoffer. Trods den reducerede vold så er de fleste actionscener stadig fyldt med energi, humor og kreativitet. Få formår at opstille actionscener som Vaughn, der har en god sans for at skabe unikke kampscener. Især klimakset er fremragende lavet. Ligeledes, når humoren virker, spilles på alle tangenter. Især en tilbagevendende Elton John er sjovere end forventet.
Hvad vi så sidder tilbage med, er en 60/40-situation. 40 % af "Kingsman: The Golden Circle" falder på jorden grundet genbrug, handlingen er rodet, samt at den er tam i forhold til sin forgænger. De resterende 60 % tilbyder kreative actionscener, en række morsomme jokes, et interessant tema og enkelte velfungerende plotpunkter. At filmen slås med disse problemer er en skam – for når det spiller, så spiller det!