Nu har du nævnt de "gode". Så hvis Jeg tænker; noget a la Event Horizon(1997), Sunshine(2007) Som i ok, ligefrem GOD start - mellemspil - men med ØV i sidste tredjedel, så?
God anmeldelse i øvrigt ;-)
Og ses skal den da, på et tidspunkt.
Anmeldelse: Life
Angst, rædsel og tentakler er på dagsordenen ombord på rumstationen ISS. I en nær fremtid står en gruppe astronauter over for deres livs opgave, når de sammen skal forsøge at eliminere en løssluppet organisme fra Mars, i Daniel Espinosas "Life".
Ryan Reynolds, Jake Gyllenhaal og Rebecca Ferguson er stjernerne på rumstationen. I de første par minutter fylder Reynolds' karakter Roy Adams klart mest. Han er den sjove og kække astronaut, der aldrig tager situationen for seriøst. I baggrunden har vi David Jordan (Gyllenhaal), en mere reserveret og tvivlende mand, der modsat Roy tager situationen alt for seriøst. De to karakterer komplimenterer hinanden godt – lidt som en populær fodbolddreng og en nørdet computerspiller. Men det her er desværre ikke astronauternes svar på Casper Christensen og Frank Hvam.
Til at starte med er mødet mellem menneske og marsboer et fredeligt ét af slagsen. Men hvad der starter som en fantastisk videnskabelig milepæl ender med at være en omgang klaustrofobisk fangeleg mellem mennesker og en stiktosset rumblæksprutte. Og det er da underholdende! Men desværre lider "Life" under galoperende uoriginalitet.
Selvom filmen starter med en spændende og mystisk kvalitet, glemmer den alt om sine karakterer, når spændingen for alvor sættes i gang – første akt slutter, og nu tager det fart. Så snart monsteret slipper løs, bliver besætningen på rumstationen intet mere end gyserklichéer. Det hele bliver så forudsigeligt, hvilket spolerer spændingen, og resulterer i nogle uengageret scener.
Desuden er den visuelle stil lidt for pæn. Jeg savnede noget mere grusomt à la hollandske Paul Verhoeven. Måske havde det gavnet filmen, hvis han stod bag kameraet. Men i stedet låner den svensk-chilenske instruktør lidt fra alle af nutidens hotte sci-fi'er og krydrer det med 70'erne og 80'ernes klassikere. "Gravity" møder "Alien" møder "Interstellar" møder "The Thing" møder "The Martian" møder "Predator" – og det er i dén grad på bekostning af filmens personlige stemme og tilstedeværelse.
Espinosa står i nogenlunde samme situation som norske Morten Tyldum gjorde, da han sidste år lavede "Passengers". Det føles lidt som et projekt, hvor fokusset er at udveksle visitkort indimellem optagelserne. Hvad er der med skandinaviske mænd, der instruerer upassionerede Hollywood-blockbustere? På trods af kunstnerisk og følelsesmæssig manglen er "Life" en underholdende og til tider også uhyggelig sci-fi-thriller. Desværre læner den sig for meget op ad mastodonter som "Alien" og "Predator" til selv at kunne have noget specielt på hjerte.
Se også: Moovy TV møder "Life"-instruktøren Daniel Espinosa.
