Anmeldelse: Little Men

Coming-of-age og amerikansk indiefilm er som tætte veninder, der følger hinanden i tykt og tyndt. Sandheden skal være sagt – opskriften på skæve dannelsesrejse-komedier trænger gevaldigt til at blive omskrevet. Eller i det mindste smages til med friske indspark. Derfor er det så rart, når en instruktør som Ira Sachs vender genren på hovedet med "Little Men".

Jake (Theo Taplitz) flytter med sine forældre fra Manhatten til et flerfamiliehus i Brooklyn, som er blevet efterladt til dem af hans nu afdøde bedstefar. I ejendommen bor den jævnaldrende Tony (Michael Barbieri) samme med sin mor, der har en butik i stueetagen, og de to drenge bliver hurtigt venner. Dog trues venskabet af de voksnes fejde over butikken, da Jakes forældre vil hæve huslejen – hvilket Tonys mor ikke er i stand til at betale.   

Som titlen "Little Men" antyder, bliver de to 13-årige drenge hurtigt til "de voksne" i konflikten, som ud fra deres perspektiv er uretfærdigt. Jakes møde med virkelighedens kompleksitet og de svære valg på bekostning af andre mennesker er et usentimentalt portræt af udviklingen fra barn til voksen. Vel at mærke set ud fra et nøgternt ståsted, som ikke tager stilling til, om Jakes rejse er en forfalds- eller dannelseshistorie.

Selvom "Little Men" foregår i Brooklyn, minder den mere om en fransk nybølgefilm end typisk nyere amerikansk indie. Ingen tvivl om, at Ira Sachs har skævet til Truffauts semi-selvbiografiske coming-of-age om Antoine Doinel ("Ung flugt" fra 1959 som den mest berømte) og ikke mindst Jacques Rivettes langsommelige "snakkefilm". For der mest af alt snakkes i "Little Men", uden de store armbevægelser, om helt hverdagslige gøremål – på overfladen. Bag facaden har vi forældrenes barnlige fordomme og antagelser på tværs af sociale skel og baggrund, når de ikke møder hinanden på samme ukomplicerede vis, som Jake og Tony baserer deres venskab på.

Tag ikke fejl. Nok er "Little Men" i al sin enkelthed stille og udramatisk fortalt, men fortællingen har en påfaldende intelligent kerne. Med klinisk præcision skæres der metodisk ind til fortællingens nøje underspillede dynamik, der efterlader os med samme magtesløse følelse som naive Jake – og den situation, både Jakes forældre og Tonys mor står i. Karaktererne er nemlig fremstillet så nuanceret, at vi tager del i konflikten set fra alles perspektiv. Ira Sachs pointe synes at være, at det bør være sådan, voksne mennesker anskuer verden.

Fortællingen om Jake og Tonys svære venskab er en forfriskende intelligent omgang coming-of-age, der kalder på eftertanke frem for genrens ofte selvironiske quirky komik. "Little Men" understreger, hvorfor less sommetider is more.

Little Men

Kommentarer

Little Men

  • ★★★★★★0

    Rigtig god anmeldelse og jeg er meget enig i det skrevne (det er ikke kun derfor den er godt skrevet dog:-)

    Så er der jo film vi er enige om Nicki:-D

    T. Nielsen15-01-17 14:05

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen