Anmeldelse: Money Monster

Mens sårene stadig slikkes ovenpå finanskrisen, er vi langt fra at distancere os fra den. Så hvorfor ikke lave underholdningsfilm på den bekostning? Den slags, der ikke tilfører noget til debatten om, hvor pegefingeren reelt skal rettes imod og i øvrigt reducerer de menneskelige konsekvenser til fladpandet Hollywood-underholdning. Bingo – "Money Monster" er affødt.

Lee Gates (George Clooney) er den populær studievært på tv-showet "Money Monster", der live rådgiver om oplagte muligheder på aktiemarkedet. Under et show trænger den unge Kyle Budwell (Jack O'Connell) ind og tager Gates som gidsel. Det viser sig nemlig, at desillusionerede Kyle er blevet ruineret af at have fulgt Gates' råd og nu vil udstille finanssektorens hykleri – og få svar på, hvordan 800 millioner dollars af aktionærernes penge pludseligt er forsvundet.    

Præmissen er der selvfølgelig intet i vejen med, og instruktør Jodie Foster synes fra start at ramme balancen mellem satire og Wall Street-bashing i mellemgulvet. Budskabet om, hvordan mediernes magt påvirker menigmands beslutninger og viden, ud fra hvordan magthaverne manipulerer medierne, er en skarp politisk thriller værdig. Desværre lykkes det den hæderkronede skuespillerinde at gøre præcis dét, filmen ellers søger at udstille: at forvaske en aktuel tematik til komplet intetsigende og mildest talt uintelligent underholdning.

Én ting er, at en systemkritisk film ender med at blive tju-bang-underholdning af værste skuffe – noget andet er, hvor uelegant historiens forløb er. Gidseldramaet i sig selv fungerer for så vidt glimrende mellem Clooney og O'Connell, så længe det er et slags højspændt kammerspil mellem de to på åben skærm. Knapt så glimrende er karakterernes udvikling, hvor Gates og Budwell (naturligvis) ender med at udvise sympati for hinanden og udkæmper en folkets kamp med krav om den endegyldige sandhed – hvad end det er.

Det stopper dog ikke her. Hvis filmen så i det mindste var marginalt underholdende, bød på velplaceret pruttehumor eller på nogen som helst vis skabte blot en smule engagement – men nej. Sandheden er, at den er drønkedelig, helt igennem uinteressant og hovedrystende ufrivillig komisk. Hvilket immervæk er lidt af en præstation, nu den prøver at være en satire. Når så alle klichéerne om onde udspekulerede finansmænd og storpolitisk korruption iscenesættes forudsigeligt og med letkøbte action-thriller-virkemidler, udstiller "Money Monster" for alvor, at der ikke er nedre grænser for, hvor fornærmende dumt noget virkelig tragisk kan fremmanes i Hollywood.

Vil du se gode Hollywood-film om finanskrisen, så se "The Wolf of Wall Street" eller "The Big Short" eller måske den forrygende dokumentar "Inside Job". "Money Monster" er interessant udelukkende som en påmindelse om, hvor galt det kan gå, når underholdningsindustrien absolut intet har på hjerte om skelsættende begivenheder.

Money Monster

Kommentarer

Money Monster

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen