Anmeldelse: Spider-Man: Homecoming

Det er svært at frasige sig en vis kynisme, når der endnu en gang viser sig endnu en superheltefilm i alverdens biografer. Det er efterhånden ganske vanskeligt ikke at forestille sig de øverste chefer i diverse filmstudier kigge på ugens biografindtægt og grine almægtigt, mens mønter og sedler svæver over dem i en strid strøm. Filmen er den samme, superhelten er en anden, og fantasien svinder ind til ingenting i Tinseltown. Er "Spider-Man: Homecoming" undtagelsen?

At begynde på en handling til, hvordan Peter Parker begyndte sit eventyr som Spidey, er vel overflødigt. Bortset fra denne krølle: "Spider-Man: Homecoming" nytænker Peter Parkers første strabadser i en verden, hvor Avengers er hvermandseje, og detaljerne er anderledes. Kan I huske Peters store kærlighed, Mary Jane? Det kan "Spider-Man: Homecoming" ikke, ligesom den heller ikke kan huske en tid, hvor Peters onkel var i live. Ellers er alt, som det plejer. Skurken er karismatisk (og i dette tilfælde ikke helt umulig at relatere til), og der er fart over feltet. Dette er Spider-Man anno 2017.

"Spider-Man: Homecoming" tager de gamle kendetegn i brug som så mange superheltefilm før den og gør det til en film, vi har set før. Omformuleringen af den velkendte historie gør det samtidig svært at tro på, hvad der foregår på det store lærred. For fans vil denne nytænkning virke næsten blasfemisk i sin afvigelse, for den moderne historie gør det svært at vide, hvilken Peter Parker vi skal tage til os. Det virker samtidig, som om det ikke er en "rigtig" historie, da den er omformuleret så meget, at den virker. Sammenlignet med "Spider-Man"-filmene, der kom før den, er "Spider-Man: Homecoming" som to modpoler, der ikke leder til den perfekte midte.

Det bevidner dog også om en frisk energi, der gør filmen mere vellykket end langt de fleste andre Marvel-filmatiseringer, hvis kedsommelige fortællinger længe har trådt vande for at få fat i en pengeseddel fra den ukritiske fangruppe. Men i de over to timer, der her bruges med Peter Parker og hans venner/fjender, virker det endelig til, at der er en drenget kærlighed til projektet. Dét gør, at den trods sine skavanker er en glæde at bruge tid sammen med – selv for denne sure anmelder, der aldrig har haft et blødt punkt for alverdens superhelte.

Peter Parker er charmerende og lige tilpas nørdet til at være nem at relatere til. Og så ligner Tom Holland endda en teenager. Peter falder dog i den samme kedelige grube, som så mange superhelte før ham. Han falder for den smukke, men kedelige og ensformige pige. Scenerne med kærlighedsinteressen Liz falder til jorden med et øredøvende brag, der giver minder tilbage til de langt mindre vellykkede film i samme genre. Heldigvis bliver de genfundet i scenerne med hans bedste ven, der minder os om, at filmens instruktør, Jon Watts, også var manden bag den frydefulde "Cop Car". Her er en instruktør, hvis talent rækker helt ud til de store blockbusters, hvor skurkenes vanvid lurer olmt, superhelten er charmerende, plottet for en gangs skyld er værd følge med i, og hvor onelinere ikke kun er pinlige.

"Spider-Man: Homecoming" er ikke en nødvendig film, for hvem har i virkeligheden behov for at se endnu en film – nu i en lettere revideret udgave – som vi har set så mange gange før? Men da muligheden for at se superhelte endnu er ikke afgået ved døden, er det en fornøjelse at se denne udgave. De gamle regler følges stadig, men det er nu meget bedre end de sekundavarer, vi er blevet fodret med fra Marvel og DC Comics i det sidste lange stykke tid.

Se også: Moovy TV: Spejder-Man til galla på "Spider-Man"!

Spider-Man: Homecoming

Kommentarer

Spider-Man: Homecoming

  • ★★★★★0

    For fans vil denne nytænkning virke næsten blasfemisk i sin afvigelse, for den moderne historie gør det svært at vide, hvilken Peter Parker vi skal tage til os. Det virker samtidig, som om det ikke er en "rigtig" historie, da den er omformuleret så meget, at den virker. Sammenlignet med "Spider-Man"-filmene, der kom før den, er "Spider-Man: Homecoming" som to modpoler, der ikke leder til den perfekte midte.

    Jeg synes, det er vanskeligt at forstå dette afsnit. Så vanskeligt at jeg ikke engang ville vide, hvordan jeg skulle formulere et uddybende spørgsmål...

    Derudover sætter jeg pris på anmeldelsen. Det her er en superheltefilm, jeg personligt glæder mig til :)

    Lars! 6-07-17 08:58

  • ★★★★0

    Enig med Riqon. Det er en forvrøvlet formulering. 

    Babo 6-07-17 09:34

  • 0

    Jeg synes, formuleringen giver fin mening. Hvis "Homecoming" springer origin-delen over (og har glemt Mary Jane), hvilken udgave af Spider-Man er det så, vi kigger på? Forvirringen virker velbegrundet, ikke mindst med de to foregående Spider-Man reboots i mente.

    Glæder mig dog til filmen.

    RasmusFL 6-07-17 11:25

  • 0

    Så filmen i går aftes.

    Kan ikke svinge mig op på samme karakter som anmelderen, da filmen aldrig rigtig fik lokket mig i sit net. Har efterfølgende funderet lidt over, hvad det kunne skyldes.

    Var rigtig begejstret for Spidermans optræden i Captain America: Civil War, men her, i hans egen film, føltes det for mig som om, at han ikke rigtig passede ind. Hvilket jeg tilskriver sammensætningen af Peter Parkers klassekammerater.

    Nu ved jeg ikke, hvor meget af mine næste kommentarer, der vil spolerer noget for dem, som ikke har set filmen, så jeg fortsætter i en spoiler boks eller to.

    Klassekammeraterne.

    for mig at se, så var dem, der var tættest på Peter Parker, eller som vi fulgte mest, stort set alle sammen af en anden herkomst end Peter Parker. I starten troede jeg, at Liz var hende blondinen, som var skolens nyhedsoplæser. Så jeg blev lidt forbløffet, da det viste sig, at være  neger pigen. Hvilket jeg slet ikke kunne få til at passe sammen, da vi senere i filmen finder ud af, hvem faren er. Så er der Flash ( Thompsen? ). Nu er han pludselig af indisk herkomst, og konkurrer med Peter i videnskabelig konkurrencer? Hvor er ham sports-idioten, som pigerne falder for, og som forpester tilværelsen for bogorme som Peter Parker? I den her multi-kulturelle sammensurium virker Peter Parker næsten som en, der er fejlanbragt, i kraft af, at der er så få af dem, som vi ser ham sammen med i skolen, som ligner Peter Parker af herkomst.

    Hvordan jeg opfatter Spiderman.

    Som jeg ser det , så var og er Peter Parkers problem, at nok lignede han sine klassekammerater af udseende, men han skilte sig ud, ved at være mere begavet end dem, og vel også mindre egnet til sport. Konstant blev han i skolen mindet om, at det var udseendet og populariteten, der talte, personificeret af Flash Thompsen , og ikke de indre værdier, som f. eks. en god begavelse. Med andre ord, det var ikke det ( umiddelbart ) fysiske, der adskilte Peter Parker fra de andre, men nærmere de indre værdier ( her opfattet som værende begavelse ). Men i Homecoming er næsten alle forskellige, hvad angår det rent fysiske, og pudsigt nok næsten ens, hvad angår de indre værdier ( her tænker jeg specifikt på begavelsen, eftersom de af Peters klassekammerater vi ser ham omgås, alle er med på det videnskabelige tikampshold. Det virker næsten som om, at man har vendt hele værdi-grundlaget på hovedet, så nu er vi alle ens, hvad angår de indre værdier, og hvad der måtte være af forskelle, er kun noget rent udseende-mæssigt, og dermed kun på overfladen, altså noget overfladisk, altså noget, der ikke rigtig har noget at sige.

    Et par af plusserne ved filmen.

    Michael Keaton! Hans rolle var fantastisk, og han gjorde det godt. Plus hans motivation var noget, man kunne forholde sig til. Hvad jeg til gengæld ikke kunne få til at passe sammen, var at han skulle være far til Liz. Burde hun som resultat af de forældre ikke have været en anelse mere lys i huden og have kruset hår?

    Scenen med Spiderman, hvor han ligger fastklemt under en masse betonblokker. Hvor han kigger i vandet, og ser den ene halvdel af ansigtet dækket af hans maske. Som taget direkte ud af tegneserierne. Selve øjeblikket, hvor han slipper fri ved egen kraft, mener jeg er hentet direkte fra det sidste nummer, der var tegnet af Steve Ditko.

    Pyha. Det blev en længere omgang end jeg lige havde regnet med. Synes filmen var ok, men så heller ikke mere. Er nok lidt mere spændt på, hvordan den nye Thor-filmen viser at være.

    Det er måske på sin plads at nævne, at jeg ihærdigt har forsøgt at undgå diverse trailere til Spiderman: Homecoming. Alligevel endte den som en lidt tam fornemmelse.

    Kviesgaard 8-07-17 21:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen