Anmeldelse: The Boss Baby (UHD)

Det er direkte provokerende at bevidne bureaukratiets sejr i en børnefilm, der endda berører barnets fantasi som et af de mange uforløste temaer.

Det er sket før i "Det er mig der snakker". Det er sket før i "Baby Geniuses". Spædbørn, der snakker, er ikke et nyt fænomen på film. Men hvad nu hvis spædbarnet i filmen får et jakkesæt på, en kuffert at slæbe rundt på og et job? Den ide fik forfatteren Marla Frazee tilbage i 2010. Tegningerne var charmerende – spædbarnet mindre så. Børnebogen blev dog en succes i hjemlandet USA, og en succes går sjældent ubemærket hen i Hollywood. Resultatet er den rædderlige "The Boss Baby". Væk er de charmerende tegninger, de fornøjelige observationer af familielivet og den skarpe humor. Tilbage står vi med en samlebåndsproduktion af værste skuffe, hvor selv moralen er direkte anstødelig.

Syvårige Tim Templeton har det perfekte familieliv med masser af plads til sjov og leg. En dag kommer hans mor og far dog hjem fra hospitalet med en lillebror i deres hænder, og straks aner Tim, at noget er galt. Ikke alene forsvinder forældrenes interesse for Tim, men babyen virker meget bevidst i sine handlinger. Da Tim en dag fanger sin lillebror i at snakke i telefonen, må han fortælle sandheden. Ikke alle babyer egner sig til familielivet, og Tims lillebror er derfor sat på Jorden af firmaet BabyCorp med en specifik opgave – at stoppe PuppyCorps' seneste opfindelse. En hvalp så sød, at mennesket vil glemme alt om børn. De to må lægge deres kontroverser til side og arbejde sammen om at stoppe dem hurtigst muligt.

Det kommer naturligvis ikke bag på nogen, at håndtegnede animationsfilm efterhånden er en saga blot. I konverteringen af Frazees bog med de charmerende tegninger har man dog ikke kun taget springet til den mest sjæleløse CGI i mands minde, men diverse designs har fået så stort et make-over, at man knap nok kan genkende universet længere. Der er dog nogle små udfald, hvor vi følger Tims flugt ind i en legeverden. Her ændrer animationerne karakter til noget kreativt, og disse få øjeblikke udgør filmens absolutte højdepunkter. Pludselig bliver alting levende og legende, men det bliver revet væk af den sterile CGI kun få øjeblikke senere. Sjældent har en stor animeret produktion set så kold ud, men det går meget godt i spænd med plottet.

Alle de forskellige firmaer, der arbejder imod hinanden, og den bureaukratiske vinkel på familielivet, er ikke ligefrem hverdagskost for målgruppen. Derfor bliver plottet også mere kompliceret end nødvendigt, og de færreste vil kunne finde hoved og hale i det hele. Selv voksne vil have deres problemer. Den gakkede humor rammer dog plet fra tid til anden, men det kan nærmest heller ikke undgås, når man tager antallet af vittigheder i betragtning. Til sidst tordner et rodet budskab om mangfoldighed igennem på skærmen, der dog ikke omfatter dem, som er uenige med BabyCorps' små firmababyer. Det er direkte provokerende at bevidne bureaukratiets sejr i en børnefilm, der endda berører barnets fantasi som et af de mange uforløste temaer.

Igennem flere år har mange animationsfilm målrettet børn haft en hel del filmreferencer, så de voksne ikke skal kede sig igennem forestillingen. Til tider virker disse fint, andre gange falder de pladask til jorden. Dem i "The Boss Baby" er ikke så slemme som selve filmen. Der opstår dog et kæmpe problem i oversættelsen, for de fungerer kun på engelsk, og der er ikke mange her i Danmark, der ser filmen på originalsproget med deres børn.

Derfor går de også glip af Alec Baldwin, der ellers gør det glimrende som babyen, samt Jimmy Kimmel, Lisa Kudrow og Steve Buscemi. Vi må nøjes med Søren Pilmark, Niels Olsen, Mads Knarreborg og Anne Oppenhagen Pagh, der simpelthen ikke formår at løse opgaven tilfredsstillende. Man kan dog argumentere for, at det passer bedre sammen med resten af filmens mangel på kvalitet, men det er en søvndyssende oplevelse at lytte til deres nærmest apatiske arbejde. "The Boss Baby" blev dog en stor økonomisk succes, så en fortsættelse er allerede sat i gang. Desværre.

Billede & Lyd

Udgivelsen indeholder både Blu-ray- og UHD-udgaven af "The Boss Baby". Blu-ray-udgaven har et uforstyrret og farverigt billede samt skarp lyd, men der er ikke den store forskel i opgraderingen til UHD. Jeg sad og sammenlignede de to udgaver, og for det meste var der ikke en stor forskel i billedet. Der var enkelte scener, hvor farverne virkede skarpere, og enkelte detaljer fik mere liv, men det var på ingen måde bemærkelsesværdigt, og de fleste vil helt sikkert ingen forskel bemærke. Generelt hælder billedet meget mod de blå toner, hvilket gør oplevelsen meget kold. Til tider får de røde toner dog lov at spille, hvilket hjælper en hel del. Billedet står dog konsekvent knivskarpt med rene linjer og masser af detaljer. Lyden er i Dolby Atmos, hvis du vælger det engelske lydspor. Du må nøjes med 5.1 DTS-lyd på det danske spor. Her går der også mange detaljer tabt især i de bagerste højtalere, og der ryger en hel del bund af bassen. Det engelske lydspor lyder dog fremragende med en næsten perfekt balance i lyden, der måske godt kunne bruge lidt mere diskant.

Ekstramateriale

På udgivelsens Blu-ray-disk finder man otte featurettes, der sammenlagt strækker sig over en halv times spilletid. Utroligt nok dykker ekstramaterialet ikke ned i filmens produktion, men bruger en del materiale fra selve filmen blot med nyt narrativ til at fortælle en anden historie. Måske har dem, der har lavet disse featurettes, hygget sig gevaldigt, men det er virkelig svært at se formålet i disse, og de er sjældent særligt underholdende. "The Great Sibling Competition", hvor filmens skuespillere snakker om deres egne søskende, er den eneste featurette, der nærmer sig det seværdige. Filmens slettede scener er også formet som en featurette med introduktion og forklaring på, hvorfor disse scener er blevet slettet. Til sidst er der også det obligatoriske galleri blandt ekstramaterialet.

The Boss Baby (UHD)