Anmeldelse: The Dark Tower

Danske filminstruktører i Hollywood er en sjældenhed – særligt på højprofilerede produktioner. Derfor kom det for de fleste som en overraskelse, at filmatiseringen af Stephen Kings hjertebarn, den indtil videre otte bind store "The Dark Tower"-bogserie, blev overtaget af ikke alene én, men to danskere: Nikolaj Arcel i instruktørstolen og på manus-delen i selskab med 00'er-fænomenet Anders Thomas Jensen. Historierne om arbejdet på "The Dark Tower"-filmatiseringen, før de to vikinger overhovedet trådte til, vidner om en kaotisk proces over de seneste ti år. Måske derfor er det ikke den store overraskelse, at heller ikke Arcel lykkes med at knække King-koden.

 

Jake Chambers (Tom Taylor) har – i bedste H.P. Lovecraft-stil – dystre mareridt om en ondsindet parallelverden, der venter i skyggerne på at smadre Jorden, som kun beskyttes af et mørkt tårn. Selvfølgelig er det ikke almindeligvis sådan noget, som små drenge skal gå rundt og lade sig påvirke af. Men 14-årige Jake er speciel. Newyorkeren har overnaturlige kræfter. Han kan "skinne" rent, hvilket er dét, der skal til, for at Manden i sort (Matthew McConaughey) kan destruere verden, som vi jordboere kender den. En dimensionsportal i Brooklyn fører dog knægten til Mid-World, hvor han møder revolvermanden Roland Deschain (Idris Elba), som har svoret at beskytte Det Sorte Tårn. I fællesskab vil de stoppe Manden i sort – og underforstået verden fra udslettelse.

Præmissen bag "The Dark Tower" anno 2017 skratter ikke på ambitioner. Her er nemlig ikke tale om en direkte "A-Z"-filmatisering af det omfattende oplæg på over 4200 sider, men en slags introduktion til Kings verden, hvor plotelementer er plukket fra bøgerne. Dette skulle åbne op for flere film og en tv-serie. Uden at kende synderligt meget til bøgerne kan det undre, at de 95 minutter ikke bruges bedre frem for at forvaske et postapokalyptisk univers til en omgang set-før young adult-fantasy med so good it’s bad 80'er-actionfilm-feel. Dog er slutproduktet ikke ubetinget ringe, så meget som potentialet er uforløst.

Alright-alright-alright. Lad os et øjeblik se bort fra, at "The Dark Tower" er del af en højt elsket bogserie og prøve at forstå, hvad det egentlig er, Arcel prøver med sin filmatisering. Ingen tvivl om, at her forsøges ungdommelig øjenhøjde i stil med "Divergent"-, "The Maze Runner"- og "The Hunger Games"-serierne. Fair nok – på en eller anden måde skal skidtet jo sælges til en yngre generation. Når selv Stephen King blåstempler filmen, kan den vel dårligt nok klandres for ikke at være universet tro. Vanen tro er der også masser af referencer til Kings andre kendte historier, heriblandt "Ondskabens hotel" og "Christine". På papiret er Elba og McConaughey som dødsfjender perfekt castet. Også filmens design er vellykket. Djævlen er dog ikke kun i sort, men også i detaljen. Og hér falder fundamentet ganske enkelt fra hinanden.

At introducere et nyt univers, præsentere og komme ind under huden på et relativt stort persongalleri og (ikke mindst) gøre det vedkommende kan godt lade sig gøre på halvanden time. Med tungen lige i munden. Desværre bruges der unødig tid på at gentage sig selv med et dialogarbejde, som tenderer til det fjollede. Hvorfor skal eksempelvis naboens knægt dukke umotiveret op fra tid til anden og spilde kostbare minutter, frem for at man fokuserer på at udbygge den iboende mytologi? For den ér der vel et eller andet sted? Plottets forhastede stil ødelægger desuden mystikken. På intet tidspunkt opsluger eller fascinerer "The Dark Tower", navnligt fordi fortællingen overfladebehandles til blank anonymitet og genkendes fra langt bedre young adult-produktioner. At det lykkes at pille charmen fra Matthew McConaugheys kridhvide smil er symptomatisk for, hvor tandløs en filmatisering vi er endt med.

Jovist, "The Dark Tower" er ikke så ufatteligt ringe, som man kunne frygte. Kommer der andre film baseret på Stephen Kings populære bogserie, giver det hele måske bedre mening. Men lad os være ærlige og erkende, at træerne ikke vokser ind i himlen for Arcel i denne omgang. Som enkeltstående film er det en forbløffende jævn affære, der gerne vil det hele på alt for kort tid, og som er blottet for den elegance, som den danske instruktør ellers er kendt for.

The Dark Tower

Kommentarer

The Dark Tower

  • 0

    Beklager! Men jeg kan bare ikke se bort fra bogserien. Hvor ærgerligt det end må være.

    Gasivodo17-08-17 23:19

  • ★★0

    Beklager! Men jeg kan bare ikke se bort fra bogserien. Hvor ærgerligt det end må være.

    Selvom jeg ikke er videre inde i bøgerne - jeg læste i sin tid halvdelen af første bog - synes jeg også det er et underligt valg at trække filmen hen i en slags uafhængig fortælling. Der må da være kød nok på til at lave en uafhængig, afrundet film, på i hvert fald én af bøgerne? 

    Dolphinfriendly18-08-17 15:31

  • ★★★0

    Tja, jeg læste "The Gunslinger", og selv om der skete alt muligt mærkeligt i den (på det punkt lyder filmen lige så kaotisk), så føltes det som en indledning til en større fortælling og stod egentlig ikke særlig stærkt alene. Alligevel var jeg ikke så motiveret for at læse videre af en eller anden grund... 

    Riqon18-08-17 15:34

  • ★★0

    Jeg blev heller ikke rigtigt fanget af "The Gunslinger", men der er vist også noget med at det er fra 2. bog, at det begynder at blive interessant. Måske kunne filmen have været et miks af 1. og 2. bog. Uanset hvad, synes jeg at filmatiseringen er lidt af en sær hybrid, som aldrig bliver spændende nok til at tænke i opfølgere - altså det er samme stil, de har tænkt sig at køre fremover, hvis filmen ikke bliver en komplet økonomisk fiasko.

    Dolphinfriendly18-08-17 15:56

Log ind for at deltage i diskussionen