Anmeldelse: The Great Wall
Vi er i Kina, og kalenderåret siger vist nok 1100-et-eller-andet. To europæiske eventyrere og krigslige lejesvende er på skattejagt efter sjældent tryllepulver, da de angribes af aggressive monstre. Deres flugt fører dem ind bag Den Kinesiske Mur, hvor de hapses af Den Navnløse Orden, der ellers har nok at se til. Med en imponerende hær, masser af krudt og en del teknologisk snilde er ordenen nemlig sidste værn mod monsterforsamlingen, der hastigt rykker tættere på.
Der er virkelig ikke meget godt at sige om denne kinesisk-amerikanske venskabsfilm. En film, der har gennemgået adskillige omskrivninger og -struktureringer de senere år og nu skydes af sted som en milliarddyr testballon for at afprøve synergien mellem de to filmmarkeder. Og at slippe storfrådende monstre løs i det tidlige middelalder-Kina er en befriende simpel idé, der er nem at holde af. Desværre svigtes tilliden hurtigt – især med en horribel dialog og nogle afsindigt klodsede stemningskift. Det er rent ud sagt en af de af dårligst pacede underholdningsfilm i nyere tid.
Skuespillet er også lidt af en prøvelse, både for de involverede og os, der overværer det. Slemmest ved den kinesiske skuespillerinde Jing Tian, hvis hovedrolle falder til jorden med et brag. I Hollywood-afdelingen har man hentet den evigt pålidelige Matt Damon ind til at trække læsset, limet et snavset fuldskæg på ham og så ellers udstyret ham med et arsenal af dialekter, der skifter i øst og vest. Forklaringen på lige dén del får vi aldrig. Og så kan man glæde sig til at se Willem Dafoe prisværdigt forsøge at give nødhjælp til nogle af de mest livløse replikker i mands minde.
Én ting skal den ha' – der er fuld knald på visualiteten, og den kæmper en ihærdig kamp for, at du ikke skal kede dig på den front. Instruktør Zhang Yimou (der har begået gudesmukke film som "Hero" og "House of Flying Daggers") viser i perioder sin fine evne til lege med farvekonventionerne, bl.a. med en ret cool flerfarvet hær, der helt Power Rangers-agtigt får lov at vise flaget.
Men flotte farver rækker bare ikke, når det som her kombineres med computereffekter af højst svingende kvalitet. Og det er ærgerligt, da man tydeligvis har været en grundig tur i tænkeboksen for at udklække gode, ækle og fantasifulde væsener til at stå i kontrast til det elegante orientalske set design. Det hele virker desværre halvbagt, og det samme bør siges om 3D- (og IMAX-)oplevelsen, som slet ikke når sit potentiale og kun slår gnister i de store totalskud hen over murens facader.
I sin iver for at omfavne de bredest mulige publikumsskarer så ender "The Great Wall" med at bygge en mur om sig selv – en mur, der er vakkelvorn, overproduceret, kortere end den føles og simpelthen lige til at pille ned igen.