Anmeldelse: The Killing of a Sacred Deer

Hvor Yorgos Lanthimos normalt er en instruktør, der går mere op i stil end historie, er der denne gang en mening med galskaben.

Inden denne anmeldelse begynder sit spæde liv, må der forekomme en kortvarig advarsel. Undertegnede brød sig ikke om instruktør Yorgis Lanthimos' tidligere film "The Lobster". Ak, jeg brød sig ikke en gang om hans græsksprogede "Dogtooth", der ellers fik mange cineaster op ad diverse stole med klappende hænder. Måske er denne anmelder faktisk den helt forkerte til at anmelde Lathimos' nye film, "The Killing of a Sacred Deer". Men på den anden side er hun måske ikke, for er der ikke noget alment menneskeligt i den forstilte, men alligevel sært relaterbare film om tragisk sorg og ensporet hævn?

Handlingen i "The Killing of a Sacred Deer" lyder som en ordinær spændingsfilm om en øvre middelklassefamilie. Denne familie består af to læger og deres to børn. De har et godt liv i en pæn forstad, og alt burde være så godt. Men tornen i denne familie består af familiefaderen Steven Murphy, der har et problematisk venskab med drengen Martin, der efterhånden begynder at blive besat af Steven, da han måske, måske ikke, har skylden for Martins fars død. En magtkamp begynder nu mellem de to parter, der til sidst involverer hele familien Murphy.

Ja, det kunne lyde som en ganske almindelig film, men Lanthimos er den slags instruktør, der skiller vande med sine beskrivelser af familiedynamikker og forhold mellem mennesker. Han er ikke interesseret i at fortælle en gængs historie, men derimod at distancere sine tilskuere fra historien ved at skabe en stilistisk mur mellem den flydende fortælling og dens tilhørende metaforer.

I "The Lobster" var det med til at anstifte ligegyldighed overfor historien og dens karakterer. "The Killing of a Sacred Deer" er derimod blevet til en sort komedie med sin helt egen stil, der ender med at få smilet frem hos det kyniske publikum, hvilket efterhånden er blevet Lathimos' kernepublikum. Hver en scene og – især – hver en dialog er forstilt og teatralsk, men hvor Lanthimos normalt er en instruktør, der går mere op i stil end historie, er der denne gang en mening med galskaben og glimt i øjet.

"The Killing of a Sacred Deer" burde være en thriller, men den er umulig at placere med sikker hånd. Det er derimod en film, der nægter at forholde sig på den sikre side, og som nægter at lade sig glemme. I sin anæsteserede tilstand giver den ikke plads til den strømlinede fortælleform, men den er alligevel en af de film, der med sikkerhed vil påvirke langt de fleste. Især når den imod al forventning stikker af og overrasker ved alligevel at bevæge noget indre, mens den umiddelbart kun fokuserer på det ydre.

"The Killing of a Sacred Deer" afviser blankt tesen om, at hjemme er bedst. Her er hjem derimod et helvede, der æder dig levende, hvis du ikke ender med at æde dig selv og dine elskede først. Det er en film uden hverken ønsket om et bedre liv eller tro på det gode i mennesket, men i det mindste florerer den kulsorte humor, mens der styrtes i afgrunden.

The Killing of a Sacred Deer

Kommentarer

The Killing of a Sacred Deer

  • ★★★0

    Jeg vil ikke just betegne instruktøren som en, der går mere op i stil end historie. Faktisk kommer han på nogle ret interessante historier, også selvom The Lobster ikke fængede mig. Jeg glæder mig til denne. Dogtooth var virkelig god. 

    Babo 9-11-17 07:15

  • ★★★0

    Jeg vil ikke just betegne instruktøren som en, der går mere op i stil end historie. Faktisk kommer han på nogle ret interessante historier, også selvom The Lobster ikke fængede mig. Jeg glæder mig til denne. Dogtooth var virkelig god. 

    Jeg studsede også en smule over det. Men vi ser jo alle forskelligt på film =)

    David Lund 9-11-17 08:06

  • 0

    Har sikkert alt for høje forventninger, men det kan snildt blive årets film for mig. Nøj hvor jeg glæder mig!

    Mikkel Abel 9-11-17 12:44

  • ★★★0

    Doe, a deer, a sacred deer. 

    Ray, a drop of golden sun ...

    Riqon 9-11-17 14:25

  • ★★★1

    Kubrick har ikke levet forgæves. Den græske instruktør Lanthimos har ihvertfald set en håndfuld af mesterens værker. Hvem har ikke? Men tag ikke fejl; the Killing of a Sacred Deer er i høj grad en Lanthimos film. Mere tilfællles med Dogtooth end The Lobster. Foruroligende film og fornemt sat sammen med blændende skuespil fra Farrell og især den unge Keoghan (fra Dunkirk). Det bliver spændende at følge udviklingen fremover. Interessant og uforudsigelig film med uhyggeligt score. 8/10

    Babo12-11-17 00:13

  • ★★★0

    Nu fik jeg sovet på den og den er ikke til at få ud af hovedet :) 

    Babo12-11-17 08:10

Log ind for at deltage i diskussionen