Anmeldelse: The Mummy

Inspireret af Marvels filmunivers vil Universal bringe sit monstergalleri tilbage på det store lærred. Et galleri, der bl.a. inkluder Frankenstein og Dracula. Dette har Universal afprøvet før med "Dracula Untold" fra 2014, hvilket mildt sagt ikke var en succes. "The Mummy" er således andet forsøg i relanceringen af Universals monsterfilm, og denne gang er resultatet ganske udmærket.

Historien er så simpel, som man kan forvente. Vi følger lejesoldaterne/skattejægerne Nick Norton (Tom Cruise) og Chris Vail (Jake Johnson), der ved et tilfælde støder på et hvilested i Irak, hvor de sammen med ægyptologen Jenny Halsey (Annabelle Wallis) finder en kvindelig faraos sarkofag. Desværre finder de først alt for sent ud af, hvad sarkofaget indeholder, efter mumien er blevet bragt til England.

"The Mummy" er udmærket trods en række problemer. Starten af selve filmen er mildt sagt ringe med en kedelig actionscene, elendig humor og irriterende skuespil. Den elendige humor forbliver gennem hele filmen, hvor ikke en eneste joke eller kæk bemærkning formår at være sjov. Efter mumien er blevet fragtet om bord på flyet mod England begynder det at blive spændende. Nicks komplekse forhold til Mumien (Sofia Boutella) er medrivende underholdende, selvom historiens indre logik ofte går imod sig selv.

Selvfølgeligt forsøges der med gys og gru ud i jump scares. Få af dem lykkes, hvor alle forsøg hører til i kategorien "forudsigelige chok". Som actionfilm klarer "The Mummy" sig langt bedre med sjove og (til tider) kreative scener – såsom en underholdende kirke-slåskamp midtvejs. Dog falder det hele helt til jorden i det lange og udmattende klimaks. Man kan fornemme, at man har forsøgt sig med forskellige idéer uden nærmere omtanke. Narrativet og de mange påfund er ikke altid balanceret, hvilket også leder op til den svage slutning.

I forhold til at være begyndelsen af et nyt filmunivers, så etablerer "The Mummy" dette overraskende godt. Filmen er beskeden med sine detaljer, hvor de bliver mere vist end direkte fortalt. Eksempelvis introduktionen af Dr. Henry Jekyll (Russell Crowe) – en figur i Dark Universe-franchisen, som kommer til at have sin egen film. Rollen passer fint ind i "The Mummy" isoleret set, mens der også åbnes elegant op for de fremtidige film. Det er tydeligt, at filmskaberne kender stoffet og har taget universet seriøst. Monsterdesignet er godt skruet sammen. Især Mumien er veludført, hvor Boutella formår at gøre hende mindeværdig, nuanceret og giver en kraftfuld fremtræden på lærredet. Cruise beviser endnu en gang, at dagene som actionstjerne er langt fra slut, men præsentationerne fra resten af besætningen er blandede. Johnsons kække bemærkninger falder altid til jorden. Hasley spiller fint, men er ikke videre mindeværdig. Crowe giver desuden også en mærkelig optræden, hvor det i enkelte scener er tydeligt, at han ikke ved, hvordan rollen skal spilles.

"The Mummy" er således en film, der har en del problemer, men alligevel formår at underholde. Dette er en udmærket start på Dark Universe, og der er bestemt potentiale i monsteruniverset. Der er nok ting, der virker til at give en underholdende oplevelse, selvom det næppe er en film, der hjemsøger ens hukommelse.