Anmeldelse: Vores vingård i Bourgogne

"Vores vingård i Bourgogne" er en familiefortælling, der smager lige så sødt, surt og lidt for tørt, som den vin de tre søskende selv producerer på familiegården.

Der er intet som et godt glas gode druer. Særligt de franske er vældig berømte og velsmagende. Vinen. En populær og ældgammel drik, som kan ændre os alle ved for et stort indtag. Netop franskmændene er stolte af deres egne dyrkede druer og optønnede lagrede vine. Og det med god grund. En anden ting som franskmændene nyder, er deres film. Men går de to ting godt i spænd? Jo, det forsøger Cédric Klapisch i hvert fald at fortælle, når han forener vin og familiefortælling i dramaet "Vores vingård i Bourgogne", som også er en historie om at se fortiden og fremtiden i øjnene i ren "A Good Year"-stil.

30-årige Jean vender hjem til sine søskende, minderne og deres barndomshjem. Det er ikke helt let, når båndene til familien i barndomsbyen Bourgogne er skåret, hvor de resterende medlemmer stadig producerer det bedste vin, de har lært. Den unge mand har de sidste ti år rejst verden tynd, men er netop faldet til ro med kone, barn og vin i Australien, da han tvinges hjem til Frankrig, da hans far ligger for døden. Da det samtidig er høsthøjsæson for vinfolket, må Jean og søskendeflokken tage sig af vinmarkerne. Det stolte familieprodukt kan give de tre søskende muligheden for at se fremtiden i øjnene, genfinde hinanden, deres arv og ikke mindst kærligheden til vin.

Det tager jo som bekendt sin tid for en god flaske vin. Ligeledes er vinfortællingen en for lang og syrefuld omgang at komme igennem. Vi skal se hvert et aspekt af produktionen over tid, lige fra høst, hvor der plukkes og samles, og den efterfølgende høstfest. Den måneder lange lagring, hvor druerne forinden presses. Helt til efterårets komme, når planterne nedklippes, brændes og starter forfra. Ja, der skal ikke mangle noget – ingen skal eller kan være i tvivl om vinens fremstillingsprocesser efter at haves set "Vores vingård i Bourgogne". Så er den rejse vist sparet.

Der klippes i spring frem og tilbage, fra fortid til nutid og så tilbage igen. Og der drøftes en mulig fremtid. Fortællerstemmen er et alt for nemt og kedeligt trick at benytte sig af i film, og her bruges den også hele vejen uden at lade fortællingen og dens karakterer tale for sig selv. Måske er det, vinen der taler?

Dog er "Vores vingård i Bourgogne" også en kulørt fortælling. Om at stå sammen som familie i en svær tid med både personlige og fælles udfordringer, der må løses, og når store beslutninger må tages i en ung alder. Hvordan man holder sammen som søskende om en fælles arv, når ungdommen står alene tilbage.

"Vores vingård i Bourgogne" er derfor en blandet vin-handel, der ender med at hælde mere op af den fine vin, end hvad glasset kan rumme. Spild af god fransk Bourgogne-vine, som efter filmens selskab tydelig kan smages på tungen i en blanding af sødt, syrligt og velsmagende.

Vores vingård i Bourgogne

Kommentarer

Vores vingård i Bourgogne

    Log ind for at deltage i diskussionen