BoJack Horseman - sæson 1
Jeg er begyndt på et gensyn med BoJack Horseman, og det er altid svært at se en serie igen med helt åbne øjne, for jeg ved, hvad der sker. Til gengæld kan man se de spor, der er lagt om, hvad der kommer senere.
For dem, der ikke har set BoJack Horseman: BoJack Horseman er en 50-årig antropomorf hest, der var en kæmpe sit-com-stjerne i 90'erne, men siden ikke rigtig har bedrevet noget. Rig, ensom, alkoholisk, deprimeret. Han er omgivet af den joviale, altid glade labrador, Mr. Peanutbutter, hans agent, katten Carolyn, mennesket og hans memoir-ghost-writer Diane og the guy on the coach, den lettere dumme, men gode Todd, som også er mennesket. Serien følger hans proces med at blive glemt, om at være en god eller dårlig person og generelt hans op- og nedture.
Humoren i sæson 1 kommer af to ting: nogle af karakterernes shenanigans, jokes med antropomorfe karakterer og masser af stikpiller til kendiskultur.
Hvis man ser 1. halvdel af serien, så er det ikke sikkert, man bliver hooked. Faktisk har mindst en side ændret deres regler for, hvordan de anmelder serier, fordi de første par afsnit fik blandet modtagelse. Men efter ca. halvdelen af sæsonen på 12 afsnit, finder serien sin tone, som er mellem komedie og dyb alvor. Og BoJack Horseman balancerer på den grænse bedre end nogen andre serier. Hvis man ikke er til drug-fueled humor, så skal man nok ikke se serien.
Serien skal lige finde sig selv i starten, men ellers knuselsker jeg alle karaktererne, jeg elsker depressionsdelen og jeg elsker hele den verden, der bliver bygget op. Det er ikke genialt (endnu), men det er pokkers godt.
9/10