His Dark Materials (sæson 2)
Så skete det endelig. I 13 lange år har jeg ventet på en filmatisering af Skyggernes Kniv (bog 2 i Philip Pullman's geniale trilogi). Modsat så mange andre er jeg stor fan af filmen Det Gyldne Kompas, som jeg har set mange gange. Jeg har derfor altid haft den farverige fantasy æstetik fra denne film i baghovedet, når jeg læste bøgerne.
Så da jeg så første sæson af His Dark Materials for et år siden, skulle jeg bruge noget tid på at vænne mig til det noget mere grå look, og en verden som meget mere ligner vores egen almindelige verden end den sprudlende fantasy verden fra The Golden Compas filmen.
Historien i første sæson kender jeg efterhånden til hudløshed: Lyra tager på en mission for at finde og redde sin bedste ven Roger (i meget korte træk).
Men historien i anden sæson kender jeg af gode grunde kun fra bogen. Så det var mega stort endelig at skulle se Skyggernes Kniv udfolde sig i levende billeder.
Set fra Lyra's øjne er handlingen i sæson 2 også meget enkel. Hun er på flugt fra sin mor og vil hjælpe Will med at finde hans far. Men der er meget større ting på spil end det. Heksene mener, at Lyra - i bedste Harry Potter stil - er den "udvalgte", der skal udfylde en gammel profiti. Der er lagt op til en gigantisk krig mellem det onde Magisterium og The Authority på den ene side - og Lord Asriel, heksene, Lyra og Will på den anden side.
Jeg var især spændt på, om indbruddet (hvor Lyra og Will skal forsøge at stjæle Det Gyldne Kompas tilbage) ville være lige så vildt spændende som i bogen. Jeg kan roligt sige, at forventningerne blev indfriet. Det er fantastisk godt og nervepirrende fortalt.
Noget andet der er virklig godt er Mrs. Coulter. Hun er LANGT mere nuanceret skildret end Nicole Kidman's isdronning version fra filmen. Det ene øjeblik er hun en led og ond satan. Det næste øjeblik har man selv ondt af hende.
På trods af de mange tråde er sæson 2 mere skarpt fortalt end sæson 1. Det hjælper selvfølgelig, at Lyra og Will nu har mødt hinanden, så man ikke længere skal springe frem og tilbage mellem de to. Det var for mig at se en fejl, at man introducerede Will i Sæson 1. I bøgerne er han først med fra bog 2. Det forvirrede mere at følge ham i sæson 1 end det gavnede.
Den største svaghed ved sæson 2 er, at den er ALT for kort, og at det på mange områder mere er en optakt til det endelige slag, end at det er en selvstændig historie. På grund af Corona blev der kun lavet 7 ud af de planlagte 8 afsnit. Som en konsekvens ser man næsten ikke noget til Lord Asriel, og der er nogle huller vedr. byen Cittàgazze's historie, som man kun får fortalt via en indsat voice-over. Det kunne have været super fedt at dvæle mere ved denne spændende by, og jeg savnede også flere scener, hvor Will og Lyra øver sig med Skyggernes Kniv og de verdener, som den kan åbne op for.
Samlet set er jeg dog meget tilfreds. Hvor sæson 1 var en 4 stjerners oplevelse, så lander sæson 2 på 5 solide stjerner ud af 6.