Forum - Forum-tråd: Kæledyrenes hemmelige liv

Kæledyrenes hemmelige liv

  • ★★★★★0

    Den manglende indlevelse i karaktererne kommer også af, at de uskrevne regler for, hvornår dyr må snakke sammen, ikke overholdes. I begyndelsen er det udelukkende, når deres ejere er væk, men denne ellers fine detalje ignoreres, så snart handlingen kræver det.

    Måske ikke så vigtig en detalje, men er ikke sikker på, at dette overhovedet bliver etableret som en regel. Dyr kan ikke tale, kun med hinanden. Det er ikke en hemmelighed. Vi ser en scene tidligt i filmen, hvor Max snakker en masse til sin ejer, men det eneste hun hører er, at han gør. Deres hemmelige liv består nærmere i, at de besøger hinanden og fester og hører høj musik, etc.. 

    Derudover meget enig med anmeldelsen. Jeg synes desuden, det var ret kreativt, hvordan den gav de forskellige racer forskellige personlige quirks, som passede ret godt med, hvordan de opfører sig i virkeligheden. Jeg kan ikke huske, at jeg før har set en animationsfilm, hvor der faktisk tages højde for hunderacer og deres temperamentsforskelle. 

    Lars! 5-08-16 15:18

  • 0

    Måske ikke så vigtig en detalje, men er ikke sikker på, at dette overhovedet bliver etableret som en regel. Dyr kan ikke tale, kun med hinanden. Det er ikke en hemmelighed. Vi ser en scene tidligt i filmen, hvor Max snakker en masse til sin ejer, men det eneste hun hører er, at han gør. Deres hemmelige liv består nærmere i, at de besøger hinanden og fester og hører høj musik, etc..

    Ikke direkte nej, men når Max og Duke taler sammen i lejligheden, ser de ikke umiddelbart ud til at gø, mens den efterfølgende scene, hvor Max taler til ejeren og der klippes til at han gør, gav mig det indtryk. Jeg har nok allerede der haft en lille sammenligning med Toy Story kørende i hovedet, og så virkede det underligt på mig, hvordan reglerne for filmens univers var. :)

    BusinessMonkey 5-08-16 16:08

  • ★★★★★0

    Sammenligningen med Toy Story er selvfølgelig uundgåelig med SÅ mange ligheder, og det hjælper den på ingen måde at stå i dens enorme skygge.

    Lars! 5-08-16 16:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen