Konkurrence: Vind billetter til "Klovn Forever"!

Filmen "Klovn Forever" foregår fem år efter, at "Klovn: The Movie" sluttede. Frank og Casper er for alvor endt to forskellige steder i livet. Frank er blevet far, og hverdagen står på huslige pligter og bleskift. Casper er derimod single og nyder sit flagrende liv uden forpligtelser.

Deres ellers ubrydelige venskab bliver sat på en prøve, da Casper nærmest uden varsel vælger at rive teltpælene op og flytte til Californien for at forfølge sin karriere. Beslutningen falder ikke i god jord hos Frank, og i et forsøg på at redde resterne af deres forhold sætter den forvirrede familiefar kurs mod USA.

"Klovn Forever" er igen med Mia Lyhne, Lars Hjortshøj og Iben Hjejle i birollerne, mens bl.a. Nikolaj Coster-Waldau og Adam Levine gæsteoptræder.

Sådan deltager du i konkurrencen:

Send en mail til konkurrencer@moovy.dk og besvar spørgsmålet:

Hvem spiller Frank i "Klovn Forever"?

Konkurrencen løber frem til 7. oktober. "Klovn Forever" kan ses i biograferne fra 24. september.

Kommentarer

Vind billetter til "Klovn Forever"!

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen