Konkurrence: Vind billetter til Rocky-opfølgeren "Creed"

I samarbejde med SF Film udlodder Moovy.dk 5x2 biografbilletter til boksefilmen "Creed" med Sylvester Stallone og Michael B. Jordan.

Adonis Johnson (Jordan) nåede aldrig at møde sin berømte far, Apollo Creed. Apollo var verdensmester indenfor sværvægtsboksning, men døde. før Adonis blev født. Alligevel hersker der ingen tvivl om, at boksning er i Adonis' blod. Derfor beslutter den unge bokser sig for at tage til Philadelphia - stedet, hvor Apollo Creeds legendariske kamp mod Rocky Balboa (Stallone) i sin tid fandt sted. Unge Adonis får overtalt Rocky til at blive hans nye træner - men kan sønnen af en tidlgere verdensmester træde ud af sin fars skygge? Og hvilke personlige omkostninger har det for Rocky at genopleve det smertelige minde om sin afdøde ven? 

Sådan deltager du i konkurrencen:

Send en mail til konkurrencer@moovy.dk med navn og adresse, og besvar spørgsmålet:

Hvem var skyld i Apollo Creeds død?

Konkurrencen udløber 2. december.

"Creed" har dansk biografpremiere 3. december.

Kommentarer

Vind billetter til Rocky-opfølgeren "Creed"

  • ★★★★★★0

    Den ser faktisk ud til at få ret gode anmeldelser i detdér USA. 8/10 på Rotten Tomatoes, 93%, baseret på 89 anmeldelser.

    Zero Cool25-11-15 13:51

  • 0

    Nu var de sidste 2 Rocky film, også lige lidt meget under middel, så det er vel på tide de kommer lidt op over igen :)

    Geekalot25-11-15 15:46

  • ★★★★★★0

    Jeg kunne rigtigt godt lide Rocky Balboa, som jeg fandt bedre end både 3, 4 og især makværket 5. Neddæmpet, roligt drama. Banalt ja, men det er vi mennesker jo så også ofte, så synes den ramte en fin stemning.

    T. Nielsen25-11-15 19:24

  • ★★★★★★3

    Rocky Balboa er efter min mening, den bedste Rocky-film siden den første. :)

    Zero Cool25-11-15 19:26

  • ★★★★★★0

    Det kunne jeg måske næsten godt erklære mig enig i Bruno.

    T. Nielsen25-11-15 19:50

  • ★★★0

    Bruno speaks the truth!

    HonoDelLoce26-11-15 10:15

  • ★★★★0

    At Balboa er den bedste siden Rocky siger i grunden ikke forfærdeligt meget, da serien udviklede sig til et sæbeopera. "Creed's" overraskende flotte modtagelse skyldes nok instruktøren. Har lige set Fruitvale Station, som er et ganske habilt drama, dog uden at være noget særligt. Så der er måske håb for en veldrejet film. 

    Babo26-11-15 11:06

  • ★★★★★★0

    Det siger nu mig nok;-) Jeg finder den god!!!

    T. Nielsen26-11-15 12:07

  • ★★★★★1

    Jeg er enig med dem, som er enige med Bruno. 

    Lars!26-11-15 14:08

  • 0

    I kan da ikke være seriøse ?...... en 60 årig bokser lige op med en ung verdens mester i boksning ..... come on folkens hehe

    Geekalot26-11-15 20:22

  • ★★★0

    Geekalot hvis du vil ha en mere fair kamp, kan du jo se Grudge Match ;)

    MOVIE100027-11-15 00:40

  • ★★★★★★0

    Filmen er jo pænt meget mere end de 10 min. som kampen varer.

    Zero Cool27-11-15 07:46

  • 0

    Movie jamen kampen i de 2 film er ca. lige seriøs, men Rocky filmen vil gerne tages seriøs.... Bruno det er rigtig nok, har bare det computer simulation og den rigtige bokse kamp, var bare lige for meget for mig i den film :) Har det sådan de første 4 Rocky film er de eneste rigtige, de 2 efterfølgere er lidt ligsom Alien 3-4-? :) 

    Geekalot27-11-15 08:41

  • ★★★★★★1

    Jeg mener ikke, at der sættes alder på Rocky i filmen, men alderen har jo alle dage været ekstremt flydende i de film, fordi de er lavet med år mellem sig. Slys faktiske alder er ikke Rockys alder.

    Hvis det var tilfældet, ville Rocky jo være blevet år ældre fra én scene til den næste. Den sidste scene i Rocky III er Apollo og Sly der bokser mod hinanden, starten af Rocky IV er Rocky der kommer hjem fra den kamp - i virkeligheden er der gået 3 år, i Rockys univers er der gået et par timer. Slutningen af Rocky IV er Rocky der vinder over Drago, starten af Rocky V er Rocky der får konstateret hjerneskade efter kampen. I virkeligheden er der gået 5 år, i Rockys univers er der gået få dage.

    Ligesom i en af de senere Lethal Weapon-film, hvor Riggs og Murtaugh taler om, at Riggs ikke længere er en ung mand, men de elegant danser om emnet, fordi der jo også er år imellem de film, gør man det samme i Rocky Balboa. Her siger Rocky, at en af hans udtryk nok nærmere er fra 70'erne, da Dixon spørger om det er et udtryk fra 80'erne.

    Jeg vil mene, at man nok skal se Rocky som en mand i starten af 50'erne, ligesom nogle af de ældre boksere, der stadig går i ringen og så skal man ikke glemme, at man ser en film. Det er langtfra unormalt, at en skuespiller er ældre eller yngre end den person de spiller.

    Zero Cool27-11-15 09:13

  • 0

    Bruno Det sidste du skriver vil jeg give dig ret i, man skal ikke glemme det er en film man ser. MEN :) prøver filmen at virke seriøs, må de også indfinde sig med den vil blive obseveret som seriøs, og så holder den slet ikke. Nu det ikke for jeg mener det her er helt ned i de små plot huller, blot en kritik af filmen, som gør jeg placere den i samme gruppe som Rocky 5. Men nu skal jeg så ikke afvise det er på grund af jeg er vokset op med Rocky 1.4, Dødbringende våben 1-3. Die hard 1-2. Rambo 1-3. Alien 1-2 osv. lige i de film er det faktisk kun dem jeg kan lide. 

    Geekalot27-11-15 09:31

  • ★★★★★★1

    Jeg kan ikke se hvorfor filmen ikke kan være seriøs, bare fordi Sly var over 60 da han spillede rollen. Og hvis vi taler om seriøsitet i Rocky-film, så lad os ikke glemme den virkelig fjollede robot i Rocky 4. Det er jo langt fra unormalt, at man støder på boksere over 50 i dag, jeg mener at der endda har været et par mestre omkring den alder, ikke at jeg følger boksning ret meget.

    Filmen er bare et drama om en mand, der har mistet sin kone, har mistet kontakten til sin søn, kun har én god ven tilbage, og samtidig står overfor, at han faktisk er blevet gammel, måske for gammel til at bokse og være til nytte i det hele taget. Hans forhold til Marie, boksekampen (som jo bare er en showmatch) og alt hvad der ellers sker, er en proces, hvor Rocky finder ud af, at han ikke er så gammel og nyttesløs, som han render rundt og tror. På sin vis, står Rocky i næsten samme situation som i den første Rocky-film, så man kommer full circle med historien om Rocky som bokser.

    Og i Creed tager han så rollen som Mickey havde i de første tre Rocky-film.

    Zero Cool27-11-15 10:48

  • ★★★★★0

    Jeg har bare set "Rocky" og "Rocky Balboa", og jeg synes de holdt begge to.

    Og så ved jeg godt, jeg er lidt en wuss, men denne scene virkede altså på mig. :)  

    Lars!27-11-15 11:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen