Moovy Exclusive: Blog: Hvorfor elsker horror-genren at se kvinder blive sprættet op?

Jeg stødte engang på en Facebook-kommentar fra en mandlig anmelder, der skrev, at hvis der var noget, han holdt af i skrækfilm, så var det at se en kvinde blive sprættet op. Eller rettere... En smuk kvinde blive sprættet op. Dét var det bedste.

Med den slags holdning er det ikke så sært, at kvinder generelt ikke holder meget af en genre, hvor mænd dominerer. Den amerikanske slasher "Slumber Party Massacre" fra 1982 var oprindeligt skrevet som en ren parodi på en genre, hvor kvinder på det tidspunkt altid var ofre. Det var en kvinde ved navn Rita Mae Brown, der havde skrevet det som en humoristisk kommentar til misogyni, men da filmstudiet endelig købte det, blev "Slumber Party Massacre" i stedet lavet om til en alvorlig film. For hvem gider sociale kommentarer, når man i stedet kan se unge kvinder blive spiddet af morderens kniv, før han nævner, at han slår dem ihjel på grund af deres skønhed?

Siden da fik vi blandt andet "Las Vegas Blood Bath", "I Spit on Your Grave", "Don't Answer the Phone" og samtlige af Dario Argentos film. Kvinden var et selvfølgeligt offer i film, hvor mandens fysiske styrke blev hyldet. Der er sket meget siden da. Soska-søstrene skabte en mindre revolution i 2012, da de brød kønsmuren med "American Mary", men tre år tidligere havde der været en film, der ville gøre netop dét, men som blev slagtet af de amerikanske kritikere. Den film hed "Jennifer's Body" og var et testamente til kvindelig nydelse og ditto aggression, men som også havde en tegneseriestil, som kun få elskede, og hvis værste synd var at have Megan Fox i hovedrollen. Og så blev hun ikke engang sprættet op!

Der er kommet en ny tid nu, hvor kvinder igen er gået ud for at gøre opmærksom på sig selv. Horrorgenren vil nok altid primært være en mandlig genre, men hvorfor er den stadig så præget af kvindehad? I den argentinske film "Hypersomnia" er nogle kvinder låst inde i et fabrikslignende rum for at agere prostituerede. På overfladen er det en film om kvinder, der må kæmpe for overlevelse, men det tager ikke lang tid for filmen at fange sig selv i at være en undskyldning for at se kvinder fornedret, tæsket og dolket i skridtet(!).

Jeg elsker skrækfilm, men hvilken anden genre er så tydelig i sin misogyni? Og hvorfor lige horrorgenren? Jeg nægter at tro, at det er, fordi der er flere mandlige instruktører end kvindelige i branchen, for når jeg møder mandlige horrorfans (som er langt størstedelen), er de næsten altid søde mennesker, der ikke almindeligvis behandler mig, som om de har lyst til at stikke mig ned eller værre. Men vi er alligevel kommet langt, og der er ikke kun årtier, men også dybe dale imellem 70'ernes kvindestraf og nutidige film som "The Witch", "Teeth" og "The Woman".

Det er ikke kun i filmene, at det er tydeligt, at kvinder er i mindretal. Som kvindelig medarrangør af Blodig Weekend er det altid hurtigt at se, at det er mig, der skiller mig ud, når jeg bliver ved med at gå i lyse farver og have retrostiletterne på. 19 ud af 20 kvinder er her i sort tøj og endnu mørkere makeup, og der er i den feminine del af spektret en hang til at gå i en slags goth-uniform. Er det for at bevise noget? Er det for at vise drengene, at pigerne også kan være med? Eller måske er det bare, fordi de godt kan lide sort. Jeg håber på det sidste, for horror kunne godt have brug for lidt kvindeligt selskab, der står ved sig selv og ikke nødvendigvis møder et makabert endeligt.

Nadia Regitze Parbo er forfatter og freelancejournalist. Hun har studeret film i Storbritannien og har senest skrevet bogen "Sultne mennesker", der beskrives som en satirisk frontlinjeberetning om filmanmelderbranchens indercirkel. Nadia er medarrangør på filmfestivalen Blodig Weekend og driver siden cineasten.dk.

Bloggen er et udtryk for skribentens egne holdninger.

Kommentarer

Blog: Hvorfor elsker horror-genren at se kvinder blive sprættet op?

  • ★★★0

    Jeg tror at kvinden i de fleste horror film (især de billig producerede film) er et redskab, der bruges på 2 måder. Den ene er at sælge filmen med en smuk/tiltrækkende kvinde på coveret til mændene, men idag gælder det også den anden vej rundt ved at de får fat i en ung mand med sixpack, håret sat rigtigt og et godt smil til kvinderne . Den anden er at gøre mændene bange (ja kvinder er skræmmende :p ej), ved de fleste mænds tilfælde stiger pulsen mere i de scener der er letpåklædte kvinder, også smider de lige et jumpscare ind for at skræmme manden, det er en billig måde at skræmme folk på og bliver som sagt brugt i stort set de fleste horror film, et godt eksempel er The Shining Room 237 scenen.

    MOVIE100017-04-17 11:39

  • 0

    Jeg føler nogle gange at jeg er den eneste fan af Jennifers Body :( 

    Jeg synes da at der senere vises girlpower i I Spit On Your Grave. Og i Hush. Og i Kirsty. Og Preservation. Og Eden Lake.  

    misuma17-04-17 22:05

  • ★★★★★0

    Jeg ved ikke om jeg kan kaldes decideret fan af Jennifer's Body, men jeg synes da, at det er en ganske vellykket lille film med masser af indforstået humor.

    David Lund17-04-17 22:21

  • ★★★★★0

    Skal det forstås sådan at den film havde større ambitioner end at udstille Megan Fox? 

    Lars!17-04-17 23:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen