Moovy Exclusive: CPH PIX 2017 - åbningsgalla
Moovys udsendte rapporterer fra årets CHP PIX og må sande, at udvalget af genrefilm er skuffende, og at nepotisme lever i bedste velgående i dansk film.
Ser man på programmet til dette års CPH PIX, var der – for genrefans – en iøjefaldende ændring fra forhenværende års programmer. Skrækfilmene og de mere blodige tiltag var der nu blevet færre af, mens de amerikanske indiefilm igen var på tidligere års blændende højder. En skam for horrorfans, der nu må tage sig til takke med genrefilmfestivalen Blodig Weekend, som undertegnede er medarrangør – og derfor selvfølgelig stor tilhænger – af, og de (meget) få vellykkede skrækfilm, der bliver distribueret til de danske biografer. For fans af den amerikanske indiefilm er der dog til dette års PIX masser af snaps til festmåltidet. Jo, der er stadig masser af indhold fra det store udland.
Udover skrækfilm har amerikansk indie altid haft en speciel plads hos mig. Derfor er det også dem – med selvfølgelig en god gang skræk i bagagen – jeg vil koncentrere mig om i mine reportager fra årets PIX de næste par dage. Og reportager vil der blive. Midnatsskræk i Empire, vinsmagning og Sideways, singalong med "Terkel i knibe" og fest på Chateau Motel med "Napoleon Dynamite". Men hvis vi ikke ses derude, ses vi derinde. I biografernes mørke, hvor uventede eventyr venter.
Men PIX var ikke startet endnu denne onsdag aften, hvor en gallavisning af den danske "Fantasten" ville sætte, måske ubevidst, reglerne for, hvad de københavnske filmentusiaster kan sætte næsen op efter til dette års filmfestival. Der blev hilst, talt, klappet på ryggen, krammet bekendte, kysset på kinden og hvad der ellers kan tænkes i Imperials fyldte foyer, inden salen blev betrådt. Efter en takketale fra producent Maya Dyekjær, der indeholdt lige så lidt karisma, som der var rom i aftenens velkomstdrink, men dog ufrivilligt ledte tankerne hen mod den evigt aktuelle nepotisme i dansk film (Dyekjær er instruktør Christian Dyekjærs søster og var et tilbagevendende efternavn i aftenens visning), startede "Fantasten".
"Fantasten" selv ville være bedre egnet til novellefilm i sin historie om en svag mand, der prøver at rejse sin egen styrke ved at vinde på kasinoet. I mødet med sin søn opdager han, hvordan livet har andet at byde på end hurtige penge og energiske fester. Desværre er det ikke helt så ligetil, når sønnike efter et enkelt spil skylder et overordentligt stort beløb, og farmand har egne dæmoner at slås med. Det er den dyriske drift, der er svær at gøre sig klog på, og det fine forhold til en søn, han ikke rigtigt kender, der er det stærke i "Fantasten". Ville den have været endnu stærkere ved kun at vare 45 minutter? Sikkert. Men som spillefilm virkede den også stærkt som en film, der ikke giver os alle svarene, men som lader os bevare vores konstante frustration over denne fantast, der ikke kan, eller vil, hjælpe sig selv.
Men CPH PIX er nu startet, så lad de danske filmentusiaster lade den indre filmnørd med hang til filmentusiastiske begivenheder vågne op til dåd og søge efter de gode/dårlige/mistænksomme/sære oplevelser.