Moovy Exclusive: Fokus: Documentaries Around the World

World Cinema er rig på tankevækkende og interessante film.

World Cinema er rig på tankevækkende og interessante film. Med samlingen "Documentaries Around the World" har onlineportalen Cineuropa fokuseret på dokumentarer, der bærer et internationalt præg og bringer seeren Jorden rundt med historier fra det virkelige liv. Filmene inviterer til et indblik i særlige miljøer, skildrer aktuelle emner og kommer helt tæt på mennesket. Med udgangspunkt i dette er der altså rig mulighed for at dykke ned i dokumentarer fra nær og fjern – og muligvis blive klogere på verden.

Prisen for samlingens mest opsigtsvækkende film kunne snildt gå til den østrigsk-produceret "Future Baby" (2016). Med udgangspunkt i en af menneskets mest basale behov, nemlig menneskelig reproducering, undersøger filmen, hvilke muligheder der er at vælge mellem i en moderne tid, hvor muligheder som genmodifikation samt sæd- og ægdonation stormer frem. Filmen tager seeren verden rundt og med ind på fertilitetsklinikker, hvor læger forklarer forskellige processer og muligheder. Her interviewes et bredt udvalg af mennesker, der alle har en relation til fertilisering – om det så er surrogatmødre, bioetikere eller folk, der ønsker sig børn.

"Future Baby" skildrer et spændende, kontroversielt univers, der konstant udvikler sig og hele tiden præsenterer etiske diskussioner. Kan man eksempelvis udrydde genetiske fejl og fjerne sygdom, eller skader det den naturlige evolution? Filmen forsøger at få det hele med – måske for meget – men interessant og tankevækkende er dét, når en baby kan skabes i en thailandsk kvinde med æg fra Sydafrika og sæd fra Israel. Som en læge beskriver feltet: "En turistattraktion, der møder det bedste science fiction."

Spanske "Grazing the Sky" (2013) følger en række spirende cirkusartister, der alle stræber efter at blive en del af det verdensomspændende underholdningsimperium Cirque du Soleil. I elleve lande følger filmen en række personer, der med komplet forskellige liv og oplevelser i bagagen forsøger at opnå deres drømme og leve af dét, de er bedst til. Selvom menneskerne fremstår sympatiske og hver især interessante, så lider filmen desværre under, at den følger for mange – hvilket resulterer i, at de individuelle skildringer fremstår for overfladiske og ufokuserede.

Mest interessante fremstår palæstinenseren Bahoz, som med sin "wolfpack" har et unikt broderskab, der aflægger ed til hinanden og træner intenst, samt den belgiske Antonio, der kæmper sig tilbage fra en rygskade. Filmen kunne sagtens have fulgt blot disse to personer og dermed skabe et mere stramt narrativ. "Grazing the Sky" er bedst, når den dvæler ved selve kunstudøvelsen og akrobatikken. Kan man overkomme et ufokuseret narrativ, så er filmen  bestemt anbefalelsesværdig til at få et blik ind i, hvad det kræver for at følge sine drømme – og ikke mindst hvad kroppens fysik er i stand til.

I den franske "Reset" (2015) bevæger vi os i samme boldgade som "Grazing the Sky", men filmen skildrer i stedet livet som professionel balletdanser. Vi følger den 40-årige danser/koreograf Benjamin Millepied, som netop er blevet udnævnt til direktør for dans på det prestigefyldte balletakademi ved Palais Garnier i Paris. Her skal han på 39 dage opsætte en ballet, der skal have stor verdenspremiere, hvor filmen tager én med bag facaden til et normaltvist lukket miljø.

Med aggressiv klippestil vises minutiøst, hvordan hver en detalje i opsætningen er nøje udvalgt og overvejet af Millepied, men endnu vigtigere vises danserens opgør med den traditionelle balletskole. Han tager afstand fra den konventionelle ballet, der fremstår militant og elitær. I stedet fokuserer Millepied på dansens glæde og nydelse. Passionen mærkes, når han øver med i træningslokalet, morer sig med sine elever eller vælger joggingbukser over jakkesæt. Fra træningen, generalprøver, møder og scenedesign får man indblik i, hvordan værket sættes sammen. Selvom "Reset" til tider føles en kende langstrakt, er forløsningen tilfredsstillende, når alle facetter går op i en højere enhed, og dansen taler.

Sidst i samlingen står den tysk-produceret "Democracy" (2015), der omhandler et så politisk betændt emne som lovgivningen om personlig databeskyttelse. "Data er det nye olie, og beskyttelse af dette er den nye forureningsbekæmpelse," fortæller en tekst i starten som en interessant analogi, der understreger, hvordan personlig data i en digital tidsalder er med til at ændre tilværelsen for alle. Filmen følger primært den tyske politiker, Jan Philipp Albrecht og hans kamp i Europa-Parlamentet for at sikre europæiske borgers rettigheder, når det drejer sig om beskyttelse af personlig information mod masseovervågning.

Som fluen på væggen ved tænketanke og møder observeres diskussioner om feltets udfordringer; hvem ejer dataene og har magten? Hvem kontrollerer dém? Spørgsmålene er mange, og samtidig viser det sig at være et juridisk helvede at sikre love på tværs af landegrænser. Diskussionen omkring databeskyttelse og overvågning er uhyre spændende, og på et informativt niveau er "Democracy" berigende. Desværre er dens indpakning sært distancerende og uengagerende, hvilket gør det svært at bevare interessen hele vejen. Hertil virker dokumentaren som en halvhjertet udgave af den fremragende "Citizenfour" (2014), og ironisk nok er "Democracy" bedst mod slutningen, hvor sagen om Edward Snowden mod NSA kortvarigt dukker op.

En oversigt over Cineuropas katalog kan ses her, mens filmene kan streames på bl.a. iTunes, Google Play og Amazon.

Kommentarer

Fokus: Documentaries Around the World

    Log ind for at deltage i diskussionen