Moovy Exclusive: "The Blair Witch Project" vs. "Blair Witch": Blair-heksens genkomst

En kvinde sidder i en skov. Hun kom derud, fordi hun skulle lave en dokumentar sammen med to studiekammerater, men nu er den ene forsvundet, og hverken den unge kvinde eller hendes anden kammerat ved, hvor de befinder sig. Så nu stirrer hun ned i det medbragte kamera og indrømmer sandheden: at hun ikke har en anelse om, hvad hun laver.

Hun anerkender også en anden sandhed: at hun frygter, at hun ikke kommer levende ud af skoven. For noget forfølger hende og hendes kompagnon, og denne ting, dette væsen, har skylden for den førstes forsvinden. Kvinden er bange. Hun frygter mørket, hun frygter lydene, og hun frygter Blair-heksen, som, hun tror, lurer rundt omkring i den store skov.

Dette er en af de mest kendte scener fra Eduardo Sanchez' og Daniel Myricks "The Blair Witch Project", som vendte op og ned på måden at lave en film på. Det var en film, der opfandt en genre, og som nytænkte standarderne indenfor promovering. Det er en film, som alle stadig har en holdning til, hvad end de kan lide, ikke kan lide eller slet ikke har set filmen om heksen, der følger efter tre studerende i et alarmerende enormt skovområde. Hvis der da er en heks.

Ingen vidste, at opfølgeren kom. Det eneste nogen vidste, var, at Adam Wingard ville vise sin nye film "The Woods" på årets Comic Con. Wingard er en instruktør, hvis navn er nok til at skabe hype omkring en film i horrorgenren. Derfor var der ikke en plads ledig på trods af en film, ingen vidste andet om, end at traileren viste tegn på found footage.

Men da mørket sænkede sig i salen, begyndte filmen uden sin påståede titel. Det første, de ankomne blev mødt med på lærredet, var en advarsel: Her er optagelserne fra et forladt DV-bånd, der blev fundet i skovene i Burkittsville, Maryland. Direkte efter: et rystende kamera, holdt af en desperat person, der løber for sit liv i et tomt hus. Pludselig er kameraet stille, for vedkommende får øje på noget; på en mand i et hjørne, der stirrer ind i væggen. Han står helt stille og virker til kun at være fysisk tilstede. Noget er galt. Og for enhver horrorfan er det nemt at genkende, hvor dette er fra.

Det var det tætteste, Wingard kunne komme på at skabe PR for sin nyeste film. Det var det tætteste, han kunne komme på den oprindelige hype fra 1999. Ved at give et forkert manuskript til sine skuespillere og holdet bag kameraet var han i stand til at holde projektet hemmeligt og skabe opmærksomhed via overraskelsen. Det er markant anderledes end i 1999, hvor promoveringen lå i at minde os om, at frygten ligger i det, vi ikke kender. Ved at narre millioner af mennesker til at tro, at heksen vitterligt var et sted i skovene i Maryland, udnyttede Sanchez og Myrick internettet, da det var helt nyt.  

Den første Blair Witch-film var afgørende for filmverdenen og skabte endda en ny genre, men den ville ikke have haft same gennemslagskraft, hvis den ikke også havde markeret sig gennem en massiv og nytænkende marketing. Myrick og Sanchez havde lavet en simpel hjemmeside, blairwitch.com, hvor de gennemgik de mest basale myter om heksen fra New England. Hjemmesiden kom online i sommeren 1998, og den følgende januar blev filmen selv opkøbt af filmselskabet Artisan.

Men det var jo bare en hjemmeside. Hvordan kan sådan en skabe så meget promovering, at "The Blair Witch Project" i dag er kendt som en af de mest effektive marketingkampagner nogensinde? Det kan beskrives med et enkelt ord: tvivl. Var det sandt, eller var det løgn?

Hjemmesiden handlede ikke om en film, men derimod om en politisag. Tre unge studerende var forsvundet i en endeløs skov i Maryland, hvor de var taget til for at optage et filmprojekt om en heks, der efter sigende boede i det uendelige område. På hjemmesiden var en detaljeret sektion om de respektive studerende, som inkluderede alt fra barndomsbilleder til udsagn fra familiemedlemmer. Man kunne følge med i sagen ved at klikke på politirapporter, se billeder af den efterladte bil, høre vidneuddrag fra de sidste mennesker, de talte med, og se gamle nyhedsklip.

På IMDb stod de tre studerende som "forsvundne, formodet døde", og på diverse internetfora lod marketingteamet som om, at de var fans med information, som de videregav som fakta. Det er næste umuligt at lave en så effektiv kampagne i dag. Publikum falder ikke for den slags mere. Også selvom man er Adam Wingard og lige har lavet en lillesøster til filmhistoriens bedst promoverede skrækfilm.

Der er film, der er større end deres skaber. Der er film, der kan skabe eller ødelægge vedkommende bag den. Der er film, der enten kan skade eller ikke gøre noget som helst for navnet, der står som instruktør. Hvilken film er "Blair Witch"? Efter stuntet på Comic Con kan det ikke tvivles, at det her er en af den slags film, mange er opmærksomme på. En ukendt instruktør ville kunne gemme sig i den store skygge, som heksen udgør for sine undersåtter bag og foran kameraet. En instruktør som Wingard må have modet til at stå yderligere frem. Men spørgsmålet er hvorfor: Hvad kan "Blair Witch" gøre for Wingard og ikke mindst: Hvad kan den gøre mod ham?

Adam Wingard har samarbejdet med manuskriptforfatter Simon Barrett gennem næsten hele sin karriere. Før de begyndte at arbejde sammen, skrev Barrett for instruktøren Alex Turner (nej, ikke forsangeren fra Arctic Monkeys), og Wingard prøvede at skabe en karriere for sig selv. Sammen startede de med spillefilmen "A Horrible Way to Die" og fortsatte en stille vej op til anerkendelse i horrorgenren. "Blair Witch" er et dristigt træk, ligesom det er dristigt for Wingard at gå videre til den amerikanske genindspilning af "Desu Nôto" (med titlen "Death Note") som sit næste projekt; et projekt, han laver uden Barrett for første gang i syv år.

Men ingen nævner hverken Wingard eller Barrett, når de taler om "Blair Witch". Den er større end dem begge. "Blair Witch" er en film, der skræmmer, men er den ligeså uhyggelig som den oprindelige, når vi ikke længere er i tvivl om, hvorvidt vi er vidne til film eller dokumentar? De moderne tiltag i "Blair Witch" bliver brugt på en måde, så de aldrig hjælper, men derimod kun er med til at gøre desperationen større, og den inkluderer genrer, den første aldrig tænkte på. Alligevel står spørgsmålet tilbage: Vil den huskes på samme måde?

Vil den huskes overhovedet?

Kommentarer

"The Blair Witch Project" vs. "Blair Witch": Blair-heksens genkomst

  • ★★★★0

    Fik lige set Adam Wingards Blair Witch, som skabte sig et navn efter den fremragende The Guest. Det var godt nok en deja-vu oplevelse uden ret mange originale påfund. Det var vitterligt som at gense den oprindelige film, blot at denne her spiller langt mindre på folks fantasi og mere på billige jump scares. Fremragende lydside til gengæld og jeg må tilstå, at de sidste 10 minutter reddede filmen. Der blev den decideret skræmmende. Men lidt for sent, desværre. Ikke en dårlig film, men jeg havde lidt højere forventninger til Wingard. Held og lykke med "Death Note". 

    5/10

    Babo16-09-16 23:05

  • 0

    Wingards Blair Witch havde en umulig opgave i mine øjne. 

    Jeg ønskede desperat at opleve samme magi som da jeg så BWP første gang i en lille mørk biograf i en lille mørk by. 

    Magien udeblev og hvorfor?

    Fordi den nævnte tvivl udeblev. 

    misuma18-09-16 00:20

  • ★★★★★0

    Tvivl?

    Jeg må erkende, at jeg aldrig hoppede på deres marketingskampagne, men virkeligt godt kunne lide filmen alligevel. Hvis magien hviler på ens tvivl, tror jeg aldrig du kommer til, at opleve noget lignenede igen, misuma.

    David Lund18-09-16 07:48

  • 0

    Jeg brugte ordet tvivl fordi tvivlen nævnes i artiklen, og så er jeg i øvrigt enig i hvad tvivlen gjorde for filmen.

    Tvivlen virkede for originalen, men jeg kan sagtens finde magien i andre horrorfilm uden denne. Som eks. It Follows samt The Witch :)

    ps: Jeg kan skam godt lide den nye BW, men ikke så meget som den første. 

    Tør jeg sige følgende? Jeg synes slet ikke Book Of Shadows er en dårlig film :P

    misuma18-09-16 22:59

  • ★★★★★0

    Nej, det tør du ikke =)

    David Lund18-09-16 23:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen