American Horror Story: Cult bliver uden Kathy Bates

Kathy Bates har forpligtet sig til en ny komedieserie på Netflix, "Disjointed", og kan derfor ikke være med i den næste sæson af "American Horror Story", der har fået titlen "Cult".

Bates har spillet lidt af hvert i "American Horror Story": Den sadistiske slaveejer Delphine LaLaurie i "Coven", den skæggede dame Ethel Darling i "Freak Show" og hotelmanageren Iris i "Hotel". I den sidste sæson, "Roanoke", havde hun rollen som den skrækindjagende Butcher, sæsonens største trussel.  

Handlingen i sæson 7 af "American Horror Story" vil have forbindelse til præsidentvalget i USA sidste november og vil ifølge en af seriens skabere, Ryan Murphy, "have opmærksomhed og fokus på de mennesker, der ikke har en stemme i vores kultur – mennesker, der bliver ignoreret af vores nuværende administration, som er bange og frygter, at deres liv vil blive taget fra dem."

Sæson 7 af "American Horror Story" begynder i september.

Kommentarer

American Horror Story: Cult bliver uden Kathy Bates

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen