Anna Grues populære krimibøger bliver til tv-serie

Bøgerne om Dan Sommerdahl er allerede en veletableret serie på foreløbig syv bøger med fem mere planlagt. Bøgerne er blevet oversat til flere europæiske sprog og har solgt godt i Tyskland og Frankrig. Derfor kommer det ikke helt uventet, at medier fra de forskellige lande nu ser lyset i at give Den skaldede detektiv en tv-serie.

Bøgerne finder sted i en fiktiv dansk provinsby ved navn Christianssund, hvor Dan Sommerdahl – en udbrændt redaktør fra et reklamebureau – opdager, at han har et talent for at efterforske forbrydelser og afdække hemmelige sammenhænge. Bøgerne har både præg af dansk hygge og noir.

Tv-serien produceres af tyske NDF, Nordisk Film og amerikanske Dynamic Television. Nikolaj Scherfig, som var med til at skabe den populære "Broen", er ansat som hovedforfatter på serien, som vil bestå af fem episoder på 90 minutter og ti episoder på 45 minutter. 

Kommentarer

Anna Grues populære krimibøger bliver til tv-serie

    Log ind for at deltage i diskussionen