"Batman v Superman"-producent: Filmen var menneskelig – ikke mørk

Kritikken af Zack Snyders "Batman v Superman: Dawn of Justice" er kommet fra mange forskellige sider, men et gennemgående punkt hos kritikerne har været, at Snyder havde misforstået essensen af karaktererne midt i sit mørke og humorforladte univers.

Filmens producent Deborah Snyder, der også er instruktørens kone, fortæller til Forbes, at Zack Snyder i forsøget på at gøre superheltene mere relaterbare blot har taget udgangspunkt i Joseph Cambells meget anvendte udtænkning af narrativ om "heltens rejse", hvor hovedpersonen gennem en udvikling former handlingen.

Derfor preller kritikken om det mørke univers af på Deborah Snyder: "Er den mørk? Han (red. Superman) går igennem virkelige problemer, som vi også oplever til hverdag. For mig er det ikke mørkt, det bare sådan, livet er. Vi er komplicerede."

Det er kendt, at også George Lucas i sin tid skrev manuskriptet til "Star Wars" ud fra Joseph Cambells struktur.

Kommentarer

"Batman v Superman"-producent: Filmen var menneskelig – ikke mørk

  • ★★★★★0

    The Heroes Journey kan bruges på mange film, det er ikke noget unikt, og at bruge det som en undskyldning her ser jeg virkelig ikke en god begrundelse for. Jeg er mere undrene over at hun vælger og gøre det :)

    Elwood19-08-16 12:17

  • 1

    Jep, den her meget fine artikel anvender forskellige myteteorier på moderne superheltefortællinger bl.a. "Superman" og Raimis to første Spiderman-film: web.calstatela.edu/faculty/sfischo/ClassicalHeroes.html .

    Problemet er, at vurderer man "BvS" udelukkende ud fra Campells mytestruktur, så vælger man samtidig at se bort fra de mange andre narrative tråde, som filmen består af og som flytter filmen fremad. Det er f.eks. ret udefineret, hva der er Supermans store eksistentielle spørgsmål dvs. mål eller problemstilling, der skal overkommes på den indre og ydre udviklingsrejse.

    Det er som om, de episke klimakser (oprindelsen/selverkendelsen i "Man of Steel" - døden/selvopofrelsen i "BvS") krydses af, men at der mangler opbygningen til at tydeliggøre filmens mytestof. Det må være første prioritet for Man of Steel 2, før man kaster Superman ud i at skulle kæmpe imod andre udefinerede udgaver af sig selv.

    Laudable19-08-16 12:38

  • ★★★★★★2

    Nedenstående indlæg skal ikke opfattes som andet end lidt konstruktiv kritik til nyhedsudvælgelsen og med tanken på, at jeg ved at det har været lidt småt med nyhedsskribenter på det seneste.

    Men når det er sagt, så synes jeg at det er lidt synd, at der bliver ved med at blive kogt suppe på BvS, mens andre "rigtige" nyheder ikke er kommet på Moovy, eksempelvis Kenny Bakers og Bud Spencers dødsfald.

    Sandt, brugerne har måske opdaget disse dødfald, før Moovy får lagt dem på siden, men det gør sig jo gældende for alle nyheder, bortset fra det indhold som Moovy selv producerer. Præcis et dødsfald, kan jo skabe snak om personens bedste film, om brugernes favoritter og er jo også et udtryk for at vise lidt respekt for nogle af de mennesker, som har brugt hele deres liv på at underholde os.

    Det er ren spekulation fra min side, men jeg har på fornemmelsen, at det er et minimum af brugerne, der benytter Moovy som sin primære kilde til nyheder. Jeg tror derimod, at mange kommer her specifikt for brugerbasen og for at snakke om disse nyheder, så det betyder i virkeligheden ikke så meget om nyheden har 10 min. eller et par dage på bagen.

    Jeg kan dog sige, at brugerne er årsagen til at jeg kigge forbi, fordi jeg står normalt pissetidligt op selvom jeg er arbejdsløs og når at pløje nyheder igennem på kryds og tværs, lang tid før Moovy begynder at spytte nyheder ud. Men selvom jeg har læst nyheden, er jeg da stadig interesseret i at snakke om den med folk herfra.

    Zero Cool19-08-16 13:18

  • ★★★★★0

    Jeg er enig, nu sidder jeg lige og tænker, hvis vi ser bort fra den faste brugerflok, som er herinde, hvor mange er så reelt hel nye, og hvor mange er folk der er fulgt med fra det site der ikke nævnes, eller mund til mund metoden fra folk der er herinde?

    Moovy har vel også et ønske om gerne og vil trække hel nye bruger til sitet, og måske, måske er der nogen af skribenterne der tror det er nyheder som det her der vil ku hjælpe på det ? det blot noget jeg tænker, ikke noget jeg ved, eller er enig i.

    Der er self. også MoovyTv som jeg da klart ser som en god ting til og fange folk's interesse, og så hvis der kommer ny originalt indslag. f.eks. venter jeg stadigvæk med længsel på nogle gæsteartikler fra Klovborg Michael omkring soundtracks :)

    Elwood19-08-16 13:37

  • 0

    Med mindre Moovy har et skiftehold ansat af nyhedsskribenter 24/7, er det jo uungåeligt at sitet typisk overhales af de større aktører på nyhedsområdet omkring film og tv. Det er da heller ikke typisk på Moovy, at jeg spotter en nyhed omkring filmverden. Til gengæld læser jeg tit bruger kommentarerne under de enkelte nyheder og det er vel det mix, der gør Moovy relevant for os alle.

    Jeg tjekker dagligt forummet, men der er jo ikke helt den samme trafik, som i de gode gamle dage på et andet site.

    Skal være den første til at indrømme, at jeg i dag læser mere end jeg skriver herinde.

    Wiseguy19-08-16 13:51

  • 2

    Jeg er en blandt flere andre nye skribenter på Moovy og planen har til at starte med været at bringe de væsentligste nyheder, som cirkulerer på de større nyhedssites (ligegyldigt om det er Marvel, Woody Allen eller Michael Shannon). Men det er en interessant diskussion, til hvad man bruger Moovy og hvad Moovy selv vil have, siden bruges til.

    Laudable19-08-16 14:40

  • 1

    Jeg synes det er væsentligt at diskutere forskellige syn på de økonomisk største filmproduktioner i Hollywood.
    De sætter på mange måder standarderne afhængigt af deres indtjening, og eftersom vi alle forhåbentligt gerne vil se film, der er godt lavet på så mange måder som muligt, så er det netop væsentligt at blive ved med at diskutere, hvor de går galt, og hvor forskellene ligger i synet på filmene hos de magtfulde producenters side og hos det modtagende publikum.

    Hele DC-satsningen kan potentielt køre Warner Brothers i sænk (Sony Pictures er allerede på vej derhen med deres Spider-Man satsninger, og Suicide Squad har stadigt ikke tjent sig selv ind selv om den har indtjent over 500 mio. dollars) i det her marked, hvor konkurrencen er utroligt høj mellem de store produktionsselskaber, og derfor er det vigtigt at diskutere, hvordan de her film kan ende med at være så ude af trit med almen, god fortælleteknik (som Hollywood i første omgang (gen)opfandt til filmmediet).

    BusinessMonkey19-08-16 19:52

  • ★★★4

    Jeg tillader mig lige at kommentere på debatten, som bestemt er interessant:

    Eftersom vi ikke tidligere har haft samme flow af nyheder, som vi har fået af tilgangen med tre (snart fire) dedikerede nyhedsskribenter indenfor knapt to uger, vil der være en naturlig tilvænningsperiode i sidens niveau af indhold. Nyhedsdelen har haft været Moovys måske mest markante akilleshæl - og vi er glade for at kunne afdække det så godt, som det er tilfældet nu, med så mange nye folk. 

    Vi bestræber os på at dække nyheder så bredt som muligt - men når det er sagt, kan vi jo ikke ramme alle nyheder. Vores primære hensigt er ikke at være breaking news, selvom vi indimellem er heldige trods den enorme konkurrence, men at skabe en bred flade af hvad vi på redaktionen ser som relevante og debatskabende nyheder. Hvad der er relevant er jo en subjektiv vurdering, derfor kan vi heller ikke altid ramme alle tangenter hos vores kernebrugere. :)

    Dolphinfriendly19-08-16 20:43

  • ★★★★★2

    Jeg synes også, det er fint, at nogen af nyhederne handler om den bredere debat om Blockbusterfilmenes kvalitet eller mangel på samme, selv om jeg ikke selv havde valgt ovenstående historie.

    For eksempel skrev jeg nyheden om at mange Joker-scener ikke var kommet med i filmen, som var et indlæg i debatten om, hvorvidt producerne havde blandet sig i klipningen af "Suicide Squad" - noget som har været oppe at vende på mange filmnewssites.

    Grunden til at jeg skriver sådanne nyheder af og til er meget enkel: Jeg finder diskussionen interessant. Jeg kan lide at høre om hvordan film bliver til, og hvilke faktorer som kan spille ind. Jeg skriver, hvad jeg vil læse, kort sagt. Og så er det op til nyhedsredaktør at godkende eller sige nej tak. 

    Lars!20-08-16 08:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen