Ben Affleck kunne have spillet Robin i "Batman"!

Den nuværende Batman, Ben Affleck, var i sine unge dage til casting til rollen som Batmans farverige sidekick – og det var han ikke alene om...

Han har spillets mørkets ridder i "Batman v Superman: Dawn of Justice" og er aktuel i "Justice League", men hvis skæbnen ville have haft det anderledes, kunne Affleck rent faktisk have blevet en del af DC's superhelteunivers meget tidligere!

I et nyt interview med Jimmy Kimmel fortæller Affleck, at han var til casting på rollen som Robin i forbindelse med Tim Burtons "Batman" fra 1989. Med sig havde han sin gode ven Matt Damon, og de to håbefulde knægte var begge to ret sikre på, at de ville få rollen. Affleck var på daværende tidspunkt ca. 17 år og Damon 19.

Som bekendt kom der dog ikke nogen Robin med i Burtons film – den første Boy Wonder efter Burt Ward i 60'ernes campede serie blev Chris O'Donnell, der som 25-27-årig spillede rollen som en noget ældre Robin i hhv. "Batman Forever" og "Batman & Robin".

I stedet måtte makkerparret Affleck og Damon vente til det store fælles gennembrud i 1997 med "Good Will Huntin".

Interviewet med Jimmy Kimmel, hvor Kimmel naturligvis ikke kan lade være med at gasse Damon, kan ses herunder.

Kommentarer

Ben Affleck kunne have spillet Robin i "Batman"!

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen