"Blade Runner 2" rammer biograferne i januar 2018

Warner Bros. har nu offentliggjort, at fortsættelsen til Ridley Scotts sci-fi-klassiker "Blade Runner" fra 1982 får premiere i de amerikanske biografer om knap to år - 12. januar 2018. Filmen har Ryan Gosling i hovedrollen, og også Harrison Ford vender tilbage som Rick Deckard.

Det er denne gang Denis Villeneuve, der står bag kameraet på filmen, som har manuskript af Hampton Fancher (der var med til at skrive "Blade Runner") og Michael Green. Filmen, der er baseret på en idé af Fancher og Ridley Scott, foregår adskillige årtier efter den originale.

Optagelsernerne går i gang i juli i år med Roger Deakins som filmfotograf. Deakins har tidligere arbejdet sammen med Villeneuve  på den roste "Sicario", som Moovys anmelder gav 5 stjerner i oktober sidste år.

Ridley Scott er Executive Producer på projektet.

Kommentarer

"Blade Runner 2" rammer biograferne i januar 2018

  • 0

    Jeg er spændt ene og alene på grund af Denis Villeneuve.

    benjamin5119-02-16 12:07

  • ★★★★★★0

    Det bliver pænt svært at leve op til verdens bedste film.

    Zero Cool19-02-16 12:40

  • ★★★★★★0

    Bliver den verdens andenbedste film, ville jeg måske nok føle mig svært tilfreds, nu man må "nøjes";-)

    T. Nielsen19-02-16 12:50

  • ★★★★★1

    Det bliver pænt svært at leve op til verdens bedste film.

    Hvorfor skal Kubrick nu blandes ind i det her? Ikke alt behøver at blive sammenlignet med "2001: A Space Odyssey" :P

    Joking aside, så er "Blade Runner" også en af mine absolutte yndlingsfilm, og vil nok lande i min personlige top 5. Men efterfølgeren behøver ikke at ramme det guddommelige niveau. Mindre kan også gøre det, og med de kreative krafter bag(Villeneuve, Deakins, Gosling og Fancher), giver det mig håb for en kompetent og god film.

    Kruse19-02-16 13:10

  • ★★★0

    Jeg troede at Scott allerede havde afsløret det?

    Dolphinfriendly19-02-16 14:21

  • ★★★★0

    Gad vide om retirement; også er noget for H. Ford i dette værk?  

    Gasivodo21-02-16 04:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen