"Blade Runner 2049"-instruktør på tale til Sonys "Cleopatra"

Dronning Kleopatra kan være på vej tilbage til det store lærred, da filmstudiet Sony længe har søgt efter en instruktør til filmen "Cleopatra". Denne instruktør kan blive den fransk-canadiske instruktør Denis Villeneuve, som står bag den kommende "Blade Runner 2049".

Sonys projekt, som er centreret om den gamle egyptiske dronning, har allerede et manuskript klar, der er blevet udarbejdet af ​​David Scarpa ("The Last Castle"), Eric Roth ("Forrest Gump") og Brian Helgeland ("L.A. Confidential"). Dog kan filmen gennemgå en revision, hvis Denis Villeneuve kommer ombord for at instruere.

"Cleopatra" har været under udarbejdelse i nogen tid. Tilbage i 2010 var Angelina Jolie knyttet til titelrollen. Senere samme år var James Cameron på tale til at instruere, men han fik travlt med sine "Avatar"-efterfølgere. Paul Greengrass ("Jason Bourne") dukkede frem som instruktør i begyndelsen af 2011. David Fincher fulgte efter det rygte et par måneder senere og cirkulerede projektet indtil 2012. Ang Lee viste interesse for filmen i 2013, men dette var det sidste, vi havde hørt om projektet indtil i dag.

Villeneuve har på rygtebasis ligeledes en chance for at sætte sig selv i spidsen for den nye "James Bond"-film, men hans næste film forventes at blive en genindspilning af forfatter Frank Herberts magnum opus – sci-fi-fortællingen "Dune".     

Kommentarer

"Blade Runner 2049"-instruktør på tale til Sonys "Cleopatra"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen