Denzel Washington op mod "Narcos"-stjerne i "The Equalizer 2"

Denzel Washington lader til at have sikret sig sin første medspiller til den kommende "The Equalizer 2". Actionfilmen, der er en fortsættelse af den første "The Equalizer" fra 2014, har nemlig nuppet Pedro Pascal, som forventes at påtage sig skurkerollen i projektet.

Pedro Pascal er hovedsageligt kendt fra Netflix-serien "Narcos", hvor han spiller DEA-agenten Javier Peña. Han har også tidligere været forbi "Game of Thrones" og kunne i år ses i de danske biografer i fantasyfilmen "The Great Wall".

Der vides endnu ikke meget om plottet i "The Equalizer 2", udover at Washingtons iskolde Robert McCall nok en gang må dele en gedigen omgang øretæver ud til nogle slemme slemme fyre.

Bag kameraet står igen Antoine Fuqua, der også leverede den første "Equalizer", og som tidligere har instrueret Denzel Washington i både "Training Day" og "The Magnificent Seven". De nye "The Equalizer"-film er baseret på tv-serien af samme navn, som løb over skærmen tilbage i 80'erne.

Vi kan forvente "The Equalizer 2" herhjemme 13. september næste år.

Kommentarer

Denzel Washington op mod "Narcos"-stjerne i "The Equalizer 2"

  • ★★★★★0

    "The Equalizer" var omtrent så kedelig som sin titel. 

    Lars!23-08-17 15:59

  • ★★★★★★0

    "The Equalizer" var omtrent så kedelig som sin titel. 

    Jeg måtte tjekke på IMDB og min rating der, for st se om du havde ret i det udsagn. Det i sig selv, giver dig jo næsten ret. Jeg ratede den 5/10.....

    T. Nielsen23-08-17 16:18

  • ★★★0

    Jeg synes den første var fin, men forstår ikke helt hvorfor den skal en fortsættelse, den må åbenbart være populær i USA

    MOVIE100023-08-17 16:25

  • ★★★★0

    ^PIV! Jeg kunne godt lide den.. og ser ydmygt frem til en 2'er.

    Til Moovy: Hvorfor hopper siden OP og NED? Jeg HAR slået 'block fra? Dt Svrt  t skie p denn åd?

    Gasivodo23-08-17 16:55

  • 0

    Til Moovy: Hvorfor hopper siden OP og NED? Jeg HAR slået 'block fra? Dt Svrt  t skie p denn åd?

    Jeg har samme problem, den hopper ofte op og ned.

    Kyllingebenet23-08-17 17:03

  • ★★★★★★0

    Jeg har samme problem, den hopper ofte op og ned.

    Det gør min også.....I hvert fald når jeg løber:-D

    #freshfrafalster#

    T. Nielsen23-08-17 17:16

  • ★★★★0

    ^PIV! Jeg kunne godt lide den.. og ser ydmygt frem til en 2'er.

    Til Moovy: Hvorfor hopper siden OP og NED? Jeg HAR slået 'block fra? Dt Svrt  t skie p denn åd?

    Det er, fordi reklamerne opdateres dynamisk. Man kan mod en mindre donation slippe helt for reklamer på sitet.

    chandler7523-08-17 17:58

  • ★★★★1

    Det er, fordi reklamerne opdateres dynamisk. Man kan mod en mindre donation slippe helt for reklamer på sitet.

    Kender også en blocker I ikke har sniffet endnu? Og så er vi jo lige vidt ;-/

    Gasivodo23-08-17 21:04

  • ★★★★1

    Kender også en blocker I ikke har sniffet endnu? Og så er vi jo lige vidt ;-/

    Moovy bruger slet ikke ad-blocker, så hvis man vil benytte sig af det, står det én frit for - selvom vi selvfølgelig gerne så, at man donerede til sitet i stedet, hvis man ikke ønsker reklamer :)

    chandler7523-08-17 21:13

  • ★★★★0

    Moovy bruger slet ikke ad-blocker, så hvis man vil benytte sig af det, står det én frit for - selvom vi selvfølgelig gerne så, at man donerede til sitet i stedet, hvis man ikke ønsker reklamer :)

    Huh? Jamen det gør jeg! Bare IKKE på DE sider jeg GERNE vil støtte f.eks. via disse morsomme "selvopdaterende reklamer";-D Men hvis det vitterligt er ligegyldigt på Moovy.dk, så må jeg vel til pungen.

    Gasivodo23-08-17 22:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen