"Der kommer en dag" blev årets store Robert-vinder

Årets Robert-uddeling bød både på store overraskelser og forventede resultater, da de 2000+ medlemmer af det danske filmakademi kårede sidste års bedste præstationer foran og bag kameraet.

Det autentiske drama "Der kommer en dag" vandt hovedprisen for Årets danske spillefilm, hvilket næppe kom som en stor overraskelse for mange, idet filmen på forhånd havde tilegnet sig hele 11 nomineringer.

Skuespillerne Sofie Gråbøl og Lars Mikkelsen vandt hhv. Årets kvindelige birolle og Årets mandlige birolle for deres præstationer i filmen om to drenges opvækst på et brutalt børnehjem.

Og netop de to rigtige drenge – som nu selvsagt er voksne mænd – hvis livshistorie inspirerede filmmagerne (Arne Roel Jørgensen og Poul Erik Rasmussen), leverede nogle rørende takkeord på scenen til slut. "Det lykkedes Jesper W. (filmens instruktør, red.) at få de der børn til at ligne sådan nogle spøgelser, som vi var dengang," sagde en bevæget Rasmussen.

"Der kommer en dag" vandt desuden Årets originale manuskript, Årets scenograf og Årets kostumier.

Refn, Dyrholm, overraskelserne og porno-hack(!)

Nicolas Winding Refns "The Neon Demon" blev også overdænget med priser – nærmere bestemt fem af slagsen: Årets fotograf, Årets sminkør, Årets sounddesigner, Årets score og Årets visuelle effekter.

Thomas Vinterbergs "Kollektivet", der ligeledes var nomineret til i alt 11 priser, vandt to statuetter: Årets adapterede manuskript og Årets kvindelige hovedrolle (Trine Dyrholm).

Uddelingen bød også på flere markante overraskelser. Søren Malling var tydeligvis enormt overrasket over at vinde prisen for Årets mandlige hovedrolle for sin præstation i low-budget-dramaet "Forældre", som har fået stor ros, men blot solgte 1.603 billetter.

Og filmens debuterende instruktør, Christian Tafdrup, blev også hædret for sin indsats bag kameraet.

Prisen for Årets børne- og ungdomsfilm gik til en anden film, der også har haft det lidt svært i de danske biografer: Rasmus Heisterbergs "I blodet", som således overhalede store publikumssucceser som "Antboy 3" og "Iqbal & superchippen".

Det danske filmakademis hjemmeside er blevet hacket af en pornoside(!), hvilket der også blev gjort lidt grin med under selve showet, så vi har samlet listen over årets Robert-vindere herunder:

Årets danske spillefilm

- "Der kommer en dag"

Årets børne- og ungdomsfilm

- "I blodet"

Årets instruktør

- "Forældre" (Christian Tafdrup)

Årets originale manuskript

- "Der kommer en dag" (Søren Sveistrup)

Årets adapterede manuskript

- "Kollektivet" (Thomas Vinterberg & Tobias Lindholm)

Årets mandlige hovedrolle

- "Forældre" (Søren Malling)

Årets kvindelige hovedrolle

- "Kollektivet" (Trine Dyrholm)

Årets mandlige birolle

- "Der kommer en dag" (Lars Mikkelsen)

Årets kvindelige birolle

- "Der kommer en dag" (Sofie Gråbøl)

Årets scenograf

- "Der kommer en dag" (Sabine Hviid)

Årets fotograf

- "The Neon Demon" (Natasha Braier)

Årets kostumier

- "Der kommer en dag" (Stine Thaning)

Årets sminkør

- "The Neon Demon" (Erin Ayanian Monroe)

Årets klipper

- "Forældre" (Anne Østerud & Tanya Fallenius)

Årets sounddesigner

- "The Neon Demon" (Eddie Simonsen & Anne Jensen)

Årets score

- "The Neon Demon" (Cliff Martinez)

Årets originale sang

- "Shelley" ("100 meter mind dash" af Darkness Falls)

Årets visuelle effekter

- "The Neon Demon" (Peter Hjorth)

Årets kortfilm: Fiktion/animation

- "Sia" (Instr. Annika Berg)

Årets dokumentarfilm

- "Dem vi var" (Inst. Sine Skibsholt)

Årets korte tv-serie

- "Ditte & Louise II" (Instr. Niclas Bendixen)

Årets tv-serie

- "Bedrag" (Instr. Per Fly)

Årets mandlige hovedrolle – tv-serie

- "Bedrag" (Thomas Bo Larsen)

Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie

- "Ditte & Louise II" (Louise Mieritz)

Årets mandlige birolle – tv-serie

- "Bedrag" (Esben Smed)

Årets kvindelige birolle – tv-serie

- "Rytteriets jul" (Bodil Jørgensen)

Årets amerikanske film

- "The Revenant" (Instr. Alejandro G. Iñárritu)

Årets ikke-amerikanske film

- "Sauls søn"

Blockbuster publikumspris

- "En-To-Tre-Nu!"

Kommentarer

"Der kommer en dag" blev årets store Robert-vinder

  • ★★★0

    Fair nok, at Lars Mikkelsen render med en Robert for "Der kommer en dag" - han er blændende i rollen. Men bedste spillefilm? Bedste manus? Bedste kvindelige birolle?

    Dolphinfriendly 6-02-17 22:39

  • ★★★★★0

    Fair nok, at Lars Mikkelsen render med en Robert for "Der kommer en dag" - han er blændende i rollen. Men bedste spillefilm? Bedste manus? Bedste kvindelige birolle?

    Jeg mangler faktisk stadig at se den, men jeg har ikke den store lyst, da traileren giver mig lidt et "Drømmen"-vibe. Og jeg HADEDE den film! :-D Men mon ikke "Underverden" tager rent bord næste år - medmindre det bider dem i røven, at den havde premiere næsten et helt år før, at akademiet skal stemme.

    The Insider 6-02-17 22:46

  • ★★★1

    Jeg var absolut ikke tosset med den - læs min anmeldelse her - hvor dog Mikkelsen netop redder den i land. Og så har den muligvis den mest irriterende voice over i dansk film til dato.

    "Underverden" kommer så absolut til at rende med en del statuetter til næste gang. Men måske "The House That Jack Built" tager fokus, hvis den når at komme ud i år.

    Dolphinfriendly 6-02-17 23:32

  • ★★★★★0

    Den udkommer heldigvis først i 2018 (ifølge IMDb, som man selvfølgelig ikke kan stole 110% på). Jeg siger "heldigvis", da Trier-film sædvanligvis tager rent bord til danske prisuddelinger, og selvom manden er et geni, er det bare lidt kedeligt :-D

    The Insider 6-02-17 23:43

  • 0

    Jeg mangler faktisk stadig at se den, men jeg har ikke den store lyst, da traileren giver mig lidt et "Drømmen"-vibe. Og jeg HADEDE den film! :-D Men mon ikke "Underverden" tager rent bord næste år - medmindre det bider dem i røven, at den havde premiere næsten et helt år før, at akademiet skal stemme.

    Så vidt jeg har forstået gad folkene bag 'Underverden' ikke indstille den til akademiet, så den vil aldrig udgøre en del af de potentielle vindere. Reglerne er ikke lige til at finde nu, da filmakademiets hjemmeside er nede, men vil lige tjekke igen, når siden er oppe igen.

    BusinessMonkey 7-02-17 00:01

    Gad ikke at indstille den? Men... de kan jo også først indstille den til næste års uddeling pga. udgivelsesdatoen? Men det lyder da mærkeligt, når nu den har så vanvittigt gode chancer!

    The Insider 7-02-17 00:04

  • ★★★★★0

    "Der kommer en dag" er en fin film, så jeg er ikke chokeret over valget. Den er langt mere ond end Drømmen, og den lille dreng taler med blikket i stedet for med tåkrummende Martin Luther King-imitationer, så der er en chance for, at du ikke får den helt galt i halsen, Johan. 

    Lars! 7-02-17 10:47

    Åh, netop King-citaterne var et ud af mange kvalmende elementer i dén film! Men cool, Lars! Det lyder trods alt lidt lovende!

    The Insider 7-02-17 12:10

  • ★★★0

    Jeg synes netop den kvalmende "En verden udenfor" fortællerstemme og form, der gennemsyrer "Der kommer en dag", er på niveau med MLK-citaterne i "Drømmen". 

    Dolphinfriendly 7-02-17 13:42

  • ★★★★★1

    Afventer rapport fra Johan om hvor mange nuggets, der kom op. 

    Lars! 7-02-17 13:43

  • 0

    Er træt af at "En-to-tre-Nu!" skulle få noget som helst opmærksomhed...

    benjamin51 7-02-17 15:53

  • ★★★0

    Synes at Der kommer en dag var en af de bedste danske film sidste år og alligvel var jeg skuffet over at filmen kun var baseret på nogle scenarier fra forskellige drengehjem, og selve stedet og karaktererne er fiktive, det trækker en del ned, især når jeg synes at de prøver på at få os til at væmmes eller føle at drengene blev dårligt behandlet. De spiller godt og synes at historien er god, men ville bare gerne have den rigtige historie istedet for fiktiv.

    MOVIE1000 7-02-17 16:40

  • 0

    Gad ikke at indstille den? Men... de kan jo også først indstille den til næste års uddeling pga. udgivelsesdatoen? Men det lyder da mærkeligt, når nu den har så vanvittigt gode chancer!

    Måske har jeg misforstået noget. Ser også ud til at nomineringerne skulle indsendes inden d. 10. januar 2017, men kan ikke finde reglerne før deres hjemmeside er oppe igen (en del af pornohacket)? :D

    BusinessMonkey 7-02-17 18:46

  • ★★★★★0

    Måske har jeg misforstået noget. Ser også ud til at nomineringerne skulle indsendes inden d. 10. januar 2017, men kan ikke finde reglerne før deres hjemmeside er oppe igen (en del af pornohacket)? :D

    Jeg kom lige til at tænke på, om du monstro blander den sammen med "Undercover"? Altså - ikke på kvalitetsfronten, naturligvis! :D men jeg ved, at "Undercover"-folkene netop undlod at indsende filmen til nomineringsovervejelse, og hvis du har overhørt det i en samtale, har du måske hørt det som "Underverden"? 

    The Insider 7-02-17 19:06

  • 1

    The Insider to the rescue once again! ;P

    BusinessMonkey15-02-17 05:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen