Doctor Doom får sin egen solofilm - "Fargo"-skaber står bag

En stor nyhed er netop kommet fra dette års Comic-Con. 20th Century Fox vil forsøge endnu en gang at genoplive "Fantastic Four"-franchisen. Det skal ske ved, at den klassiske superskurk Doctor Doom får sin helt egen solofilm.

Manden bag er ingen ringere end serieskaberen Noah Hawley, som med stor succes har stået bag serien "Fargo" og X-Men-serien "Legion". Fox har på det seneste lavet succesfulde superheltefilm i form af "Deadpool" og "Logan", så måske er det nu tid til at lave en god film, der baserer sig på en karakter fra Fantastic Four-universet.

Noah Hawley har muligvis planer om at instruere projektet selv, men indtil videre er han producer og skal skrive manuskriptet til filmen. Der er ingen forlydender om, at "Fantastic Four"-holdet dukker i den kommende film, men Doctor Doom har altid været kendt som deres største skurk.

Tidligere har Julian McMahon spillet karakteren i de to første "Fantastic Four"-film, og Toby Kebbell portrætteret Doctor Doom i den nyeste filmversion. Denne kommende film vil dog ikke være en del af noget eksisterende univers, men er et komplet reboot af universet.

Kommentarer

Doctor Doom får sin egen solofilm - "Fargo"-skaber står bag

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen