"Game of Thrones" og Susanne Bier sejrer til Emmy Awards

De årlige Emmy-priser blev uddelt i Los Angeles i nat dansk tid, og HBO's populære fantasyserie "Game of Thrones" vandt ikke overraskende hovedprisen for bedste dramaserie. Dette var seriens 38. Emmy-pris, og den er derfor nu den mest vindende fiktionsserie i historien. Alene i år vandt den hele 12 priser, heriblandt for bedste manuskript og bedste instruktion.

I nat var der også succes til danske Susanne Bier, som vandt en Emmy for sin instruktion af miniserien "Natportieren", der omhandler international spionage og har Tom Hiddleston i hovedrollen. Hun er dermed blevet den første dansker til at vinde både en Oscar, en Golden Globe og en Emmy, da hun tidligere har vundet Oscar og Golden Globe for sin film "Hævnen".

HBO vandt også for bedste komedieserie med deres serie "Veep", og hovedrolleindehaveren Julia Louis-Dreyfus vandt for femte år i træk bedste kvindelige hovedrolle i en komedie.

Rami Malek fra den populære "Mr. Robot" vandt for bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie, mens Jeffrey Tambor fra serien "Transparent" vandt for bedste mandlige hovedrolle i en komedieserie. Tatiana Maslany vandt for bedste kvindelige hovedrolle for "Orphan Black".  

Kommentarer

"Game of Thrones" og Susanne Bier sejrer til Emmy Awards

  • ★★★★★★1

    Jeg har naturligvis ikke set samtlige serier, men jeg er glad for at GoT vandt for bedste dramaserie. Der havde jeg set de fleste andre serier mere eller mindre og der ville jeg selv pege på den som den bedste og mest kvalitative.

    Mr. Robot har også et ret højt niveau, men der spiller min personlige smag nok også lidt ind og der vinder GoT altså:-)

    T. Nielsen19-09-16 10:09

  • ★★★★0

    Havde håbet på mere The Americans. Night Manager startede godt ud, men i guder det gik ned ad bakke, med en pussenusset Tom Hiddleston og intet nyt under solen. Til gengæld var Fargo sæson 2 helt forrygende.

    Bruce19-09-16 10:38

  • ★★★1

    Jeg var ret vild med Night Manager. Havde en fed stemning, og jeg kan sagtens se hvorfor alle pludselig snakkede om at Hiddleston skulle være James Bond.

    gi-jones19-09-16 10:38

  • ★★★★★0

    Fuldt fortjent til Game of Thrones! 

    "Night Manager" ... not so much :p 

    Lars!19-09-16 12:37

  • ★★★0

    Jeg forstår ikke, at Game of Thrones vandt for bedste manuskript. Det må udelukkende være for at "hædre", at serien nu står på egne ben (altså, uden bogligt forlæg), for manuskriptet i sæson 6 fandt jeg tæt ved det dårligste i serien (måske udover sæson 2).

    Både Fargo (S2) og Mr Robot kunne snildt have rendt med den pris foran GoT, synes jeg.

    HonoDelLoce19-09-16 15:41

  • ★★★★★0

    Det er da vidst også første gang i mange, mange år, at The Dayli Show ikke er normineret og dermed heller ikke vandt for Outstanding Variety Talk Series, som jeg mener kategorien er.

    Trevor Noah gør det nu ganske godt som den nye vært, men der er vidst ingen tvivl om at Jon Stewart var manden med "magten" så at sige.

    Elwood19-09-16 16:29

  • ★★★0

    Trevor Noah gør det nu ganske godt som den nye vært...

    Jeg synes personligt, at han gør det aldeles forfærdeligt. Det kan tælles på to hænder, hvor mange afsnit jeg har orket at se færdig, siden han kom til.

    HonoDelLoce19-09-16 17:34

  • ★★★★★0

    Har heller ikke set så meget endnu, har mest se hans interaction med publikum før showet, og så få interviews, ser ikke så meget tv. Men det jeg så var nu ganske underholdende.

    Men ja det viser blot hvor meget en bestemt vært kan ha af betydning for et program.

    Jimmy Fallon gjorde sig da også en del bemærket da han havde den Levende Toupe i studiet.

    Elwood19-09-16 17:48

  • ★★★★★0

    Men fedt med priser til Mr. Robot igen :)

    Elwood19-09-16 17:49

  • ★★★★★0

    Jeg synes at Trevor Noah gør det okay, og jeg kan godt forestille mig ham, falde bedre ind i rollen. Der hvor han er længst væk fra at udfylde rollen er som interviewer, hvor han virkelig har problemer. Det virker slet ikke så naturligt som med Jon Stewart, og det virker ofte for konstrueret, når han kommer hen til sine forberedte spørgsmål. Derudover så er hans korrespondenter heller ikke ligefrem de bedste. Jordan Klepper kan jeg godt lide, men resten finder jeg ret ligegyldige desværre.

    Og så blegner det nye "The Daily Show" også i forhold til både "Last Week Tonight", men i særdeleshed også til "Full Frontal with Samantha Bee", som jeg faktisk mener er den der bedst har løftet arven efter "The Daily Show with Jon Stewart". Mange af hendes indslag virker som taget ud af "The Daily Shows" guldalder.

    Kruse19-09-16 18:49

  • ★★★★★0

    Har slet ikke lige fulgt med, så vidste ikke hun var hoppet over til hendes egen show, Kristen Schaal savner jeg nu også, med hendes skøre indfald, som gang på gang fik Jon Stewart til ikke og ku lade være med og være på randen af et grineanfald :)

    Ahh ja Jordan Klipper var flad af grin da han prøver og køre joken ud med han er Jon Stewart's Søn, og han har meget svær ved og holde masken "you're doing it great son"

    Der hvor han er længst væk fra at udfylde rollen er som interviewer, hvor han virkelig har problemer.

    Han kommer vidst også fra Stand-up verden så vidt jeg ved, og det nok den del han mest tydeligt viser, men ja du har ret Interviews fungere ikke så godt som det er nu.

    Men sammenlignet med det nye Top gear ja så :) der skal dælme ikke meget til og gøre det bedre end det dammm et trainwreck!

    Nu der heldigvis ikke så lang tid igen til The Grand Tour.

    Elwood19-09-16 19:08

  • ★★★★★0

    Nu der heldigvis ikke så lang tid igen til The Grand Tour.

    Jeg glæder mig. Har der været nyheder om, hvor man kommer til at kunne se det i Danmark?

    Kruse19-09-16 19:23

  • ★★★★★0

    Har slet ikke tænkt den tanke, omkring hvordan jeg skal se det hmm, jeg er bare glad for de vender tilbage, og ser ud til og være lige så tosset som tidligere udfra de fotos der er blevet vist på FB :)

    Men hmm det må jeg da også lige ha undersøgt.

    Elwood19-09-16 19:25

  • ★★★★★1

    Hvor er det fedt at Damon og Kimmel stadigvæk efter alle de år holder den her ting kørende med deres fjendskab

    Elwood19-09-16 20:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen