"Get Out"-instruktør nyeste navn på lang liste til "Akira"

Den grufulde racesatire "Get Out" havde dansk premiere i tordags og har allerede gået sin sejrsgang i USA. Filmens debutantinstruktør Jordan Peele sættes derfor ikke så underligt i forbindelse med økonomisk og prestigemæssigt større projekter.

I den klasse af projekter hører live-action genindspilningen af den klassiske anime "Akira".

Det er kun få dage siden, vi bragte nyheden om, at de to svenske instruktører Daniel Espinosa ("Life") og David Sandberg ("Lights Out") også blev kædet sammen med det postapokalyptiske sci-fi epos.

Måske skal man se de kommende rygter som et tegn på, at Warner Bros, der har rettighederne til projektet, endelig følger sig overbevist om, at der er et publikum til filmen i en tid med den ene science fiction-satsning efter den anden.

Kommentarer

"Get Out"-instruktør nyeste navn på lang liste til "Akira"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen