Guy Ritchies "Snatch" bliver til tv-serie med "Harry Potter"-stjerne

Det er efterhånden blevet en trend at adaptere film til tv-serier, og nu er endnu én på vej. Rupert Grint, som spillede Ron Weasley i "Harry Potter"-franchisen, skal spille hovedrollen i en ny tv-serie, der baseres på filmen "Snatch", der havde Jason Statham og Brad Pitt i hovedrollerne.

"Snatch" blev i 2000 instrueret af Guy Ritchie og fortalte historien om en række skruppelløse individer, der kæmper for at opspore en uvurderlig stjålen diamant. Den kommende "Snatch"-serie vil fokusere på en gruppe amatøragtige hustlere i deres 20'ere, der tilfældigvis falder over nogle stjålne guldbarer.

Rupert Grint skal spille en karakter ved navn Charlie Cavendish, Dougray Scott ("Mission Impossible II") skal spille Vic Hill, og Ed Westvick ("Gossip Girl") har en mindre rolle som Sonny Castillo.

Serien kommer til at bestå af 10 episoder med en times længde, og produktionen begynder i næste uge i Manchester med instruktøren Nick Renton, som tidligere har instrueret afsnit af BBC-serien "The Musketeers".

"Snatch" får premiere engang i 2017.

Kommentarer

Guy Ritchies "Snatch" bliver til tv-serie med "Harry Potter"-stjerne

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen