War On Everyone er skidesjov! Godt nok noget helt andet end The Guard og især Calvary, men alle mandens film er i høj grad seværdige, så jeg skal nok få set det her også.
HBO hyrer ”The Guard”-instruktør til ny krimisatsning
Fænomenet med krimier baseret på virkelige sager er populært for tiden, og det forekommer derfor naturligt, at HBO's næste store satsning er inden for genren.
Selskabet har nemlig hyret den irske instruktør John Michael McDonagh til at instruere og skrive en otte timers miniserie omhandlende en rigtige kriminalsag. Endnu kender man ikke kildematerialet.
Brødrene John Michael og Martin McDonagh har opnået anerkendelse for deres sorthumoristiske og samtidig meget intelligente tone, der bl.a. er blevet sammenlignet med Quentin Tarantino på irsk.
Mens lillebror Martin indtil nu har trukket størst opmærksomhed med "In Bruges" og "Seven Psychopaths", har John Michael lavet to lidt oversete små perler i "Calvary" og specielt debutfilmen "The Guard", der begge byder på fremragende hovedrollepræstationer af Brendan Gleeson.
John Michael McDonaghs tredje spillefilmen, buddy cop-komedien "War on Everyone" med Alexander Skarsgaard og Michael Peña, har spillet på forskellige festivaler, men endnu har den ikke nogen dansk premieredato.