Hvornår kunne Star Wars i virkeligheden have foregået?

En by bog, "The Physics of Star Wars: The Science Behind a Galaxy Far, Far Away", forsøger at give svaret.

"A long time ago... in a galaxy far, far away". De indledende ord til "Star Wars" kender vi alle. Men hvornår nøjagtigt var "for lang tid siden"? Det forsøger Patrick Johnson nu at give et svar på i bogen "The Physics of Star Wars: The Science Behind a Galaxy Far, Far Away".

Hvis filmene finder sted i en galakse, der er i vores univers, kan vi bruge fysikkens love til at nå frem til et cirka-tal. Ifølge Johnson er det tidligste tidspunkt, "Star Wars" kunne finde sted, for 4,7 milliarder år siden.

Det er en ret lang tidsperiode, og det udelukker samtidig ca. 9 milliarder år af universets eksistens. Men det tog ret lang tid efter "The Big Bang" for at udvikle meget af det, der er en forudsætning for det, vi ser i "Star Wars", såsom fuldt udviklede solsystemer og flercellede organismer. De første galakser blev formet omkring en milliard år efter Big Bang, efter 5 milliarder år var vores solsystem på plads med udviklede planeter, og yderligere ca. 3 milliarder år skulle der til for at udvikle flercellede organismer.

Det er selvfølgelig muligt, påpeger Johnson, at tingene kunne være udviklet hurtigere i "Star Wars"-galaksen.

Et andet univers?

Alt dette forudsætter naturligvis, at Star Wars foregår i vores univers. I bogen skriver forfatteren, at Star Wars kunne foregå i et parallelt univers eller endda foregå før Big Bang. Det er umuligt at måle tiden inden Big Bang, da vi ikke kan være sikre på, at fysik fungerede på samme måde på det tidspunkt.

Det virker måske unødvendigt at videnskabeligt forklare et univers, hvor Jedier kan flytte ting med hjernens kraft, men det er noget af det sjove ved at være fan af noget. At dykke ned i detaljerne og lege med dem på andre måder.

Kommentarer

Hvornår kunne Star Wars i virkeligheden have foregået?

  • ★★0

    Før 1922. Lidt syd for Bratislava.

    Bruce10-11-17 21:49

  • ★★★0

    Ca. 1977-78 på Møllebakken 16, st tv! Jeps;)

    T. Nielsen10-11-17 21:55

  • 0

    Så længe Sienar Fleet Systems producerer min lille flyvende kiste, så flyver jeg hvor jeg skal. Og det ER for fred og orden i galaksen.

    Mvh. TX-2255 Stolt TIE pilot siden 1994!

    Disney gør mig dog bekymret... skal vi nu til at have: Shields, life support og jump capability AKA THÉ PG13 Order? :-(

    Gasivodo11-11-17 04:24

  • 0

    Jeg mener at kunne huske, at der tilbage i 1977 var nogen der på TV påstod, at den foregik i 1930'erne. Så det holder jeg mig til. Bare fordi!

    kodor14-11-17 18:34

Log ind for at deltage i diskussionen