"It: Chapter 2" har fået en premieredato

"It" er blevet en global megasucces for Warner Bros. – den kritikerroste Stephen King-filmatisering har indtil videre indtjent godt 478 mio. dollars på verdensplan og kostede blot 35 mio. dollars at producere.

Derfor er det intet under, at filmselskabet for længst har givet grønt lys til en fortsættelse, og nu er premieredatoen blevet offentliggjort:

Den 6. september 2019.

Og eftersom film sædvanligvis har biografpremiere om torsdagen her i Danmark, kan vi godt forvente at se "It: Chapter 2" i de danske biografsale allerede den 5. september 2019.

I Kings oprindelige bog følger vi både hovedpersonerne som børn (hvor de danner den såkaldte "Losers Club") og som voksne, men vi ved endnu ikke, hvem der skal spille de ældre udgaver af Bill, Ben, Stan, Mike, Eddie, Richie og Beverly i "It: Chapter 2".

Bill Skarsgård vender tilbage som den ondskabsfulde klovn Pennywise, der terroriserer de syv kammerater. Det er desuden sandsynligt, at instruktøren Andres Muschietti ("Mama") vender tilbage bag kameraet, og det samme gør manuskriptforfatteren Gary Dauberman.

Kommentarer

"It: Chapter 2" har fået en premieredato

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen